Chat med os nu

Vores rådgivere er der for dig

Alle vores rådgivere er alle unge kvinder, der har valgt at være frivillige i GirlTalk

Hvad er rådgivernes rolle på GirlTalk?

GirlTalks rådgivere er alle frivillige unge kvinder mellem 18 og 35 år. Deres opgave er at tage udgangspunkt i det, du kommer med og gerne vil tale om. Ud fra dette kan den frivillige støtte dig i eksempelvis at finde en i dit netværk, der kan hjælp eller måske du bare har brug for plads til at fortælle om det, der fylder hos dig. Vi er også altid klar til at bakke dig op, når du har brug for støtte i at træffe gode valg for dig selv.

 

Rådgivernes rolle er ikke at være psykologer, socialrådgivere eller lignende, selvom rådgiverne godt kan være psykologer eller socialrådgivere i deres professionelle liv.

 

Husk at bruge en ordentlig tone over for rådgiverne på chatten

GirlTalks rådgivere er frivillige, fordi de gerne vil lytte til og støtte piger, som har brug for én at tale med. Tænk derfor på, hvordan du taler til dem. Husk på, at rådgiverne ikke kan løse alle dine problemer, men de kan lytte og støtte dig i at træffe de rigtige valg. Tilsvining, trusler eller nedladende kommentarer i rådgivningen tolereres derfor på ingen måde.

Misbrug af rådgivningen og vedvarende chikane tolereres heller ikke og kan i yderste konsekvens medføre blokering i adgangen til rådgivningen. I rådgivningen er du anonym - det vil sige, at vi ikke ved, hvem du er - vi har dog mulighed for at identificere, om det er den samme person, der har haft forskellige samtaler.