Vi skal passe bedre på vores unge

Næsten hver anden ung oplever en grad af mistrivsel, og mere end hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv med vilje.

De unge fortjener, at vi tager situationen alvorligt og sætter ind med tiltag, der kan bringe mistrivslen ned nu. Derfor har vi samlet 5 anbefalinger i et manifest mod mistrivsel til det nyvalgte folketing, som vi håber, du vil støtte med din underskrift.

Skriv under og vis politikerne, at vi er mange, der insisterer på, at det er NU, der skal gøres noget ved unges mistrivsel.

Vores 5 anbefalinger

1. Tænk trivsel ind i alle politiske beslutninger

2. Giv unge hurtig adgang til hjælp og støtte

3. Tilpas tempo og præstation i uddannelsessystemet til den enkelte

4. Styrk unges lokale fællesskaber

5. Nuancér debatten om unges mistrivsel

Med underskrifterne holder vi de ansvarlige politikere fast på, at der skal gøres noget ved unges mistrivsel - også når valgstøvet har lagt sig - og viser, at vi er mange, der kæmper for at give alle en god og tryg ungdom.

Læs hele manifestet herunder.

Skriv under

Manifest mod Mistrivsel

I GirlTalk ved vi, at mistrivslen ikke kan fjernes med et snuptag, men vi ved også, at vi skal stå sammen og handle nu, hvis vi skal vende udviklingen. 

1. Tænk trivsel ind i alle politiske beslutninger

Årsagerne til mistrivsel er komplekse, og vi kan ikke symptombehandle mistrivslen væk. Der er brug for, at vi tænker trivsel og mental sundhed for vores børn og unge ind på tværs af politikområder – for mistrivslen kan ikke bremses i vakuum, men kræver, at vi står sammen.

Vi anbefaler derfor, at vi alle står sammen om at forebygge unges mistrivsel på tværs af sektorer, og at man politisk sikrer, at der er tænkt trivsel ind i alle politiske beslutninger, der berører de unges livsvilkår.

2. Giv unge hurtig adgang til hjælp og støtte

Mange unge og deres forældre oplever at skulle vente længe på at få støtte og hjælp. Der er brug for hurtig adgang til indsatser lokalt, som tilpasses den enkelte unge, og der er brug for, at sektorerne kan samarbejde på tværs om den hurtige og tidlige indsats.

Vi anbefaler derfor, at man sikrer ressourcer til den tidlige og forebyggende indsats tværsektorielt og skaber rammer, der muliggør en hurtig og fleksibel indsats, som møder de unge og deres forældre lige der, hvor de er.

3. Tilpas tempo og præstation i uddannelsessystemet til den enkelte

Det er ikke præstation i sig selv, som er problemet for de unge. Det er det pres, unge oplever, når de skal præstere, og som de kobler sammen med deres grundlæggende identitet og oplevelse af værdi.

Vi anbefaler derfor, at tempo, præstation, karakterer og tests i uddannelsessystemet rammesættes mere fleksibelt for den enkelte unge, så det i højere grad bliver en positiv motivationsfaktor. Præstation skal adskilles fra de unges identitet og oplevelse af værdi.

4. Styrk unges lokale fællesskaber

De unge oplever at stå alene med kravene om succes, præstation og at kunne følge med samfundets acceleration. Der er brug for styrkende fællesskaber og frirum, hvor de unge oplever anerkendelse og accept, og hvor de ikke skal opnå noget eller kunne følge med accelerationen i samfundet.

Vi anbefaler derfor, at man sætter de sociale civilsamfundsaktører og andre lokale aktører fri og giver ressourcer til at skabe anerkendende og opbyggende fællesskaber, og at man samtidig mindsker bureaukrati og kontrol på området.

5. Nuancér debatten om unges mistrivsel

Mistrivsel er et bredt og stigende samfundsproblem, og der er brug for, at vi sætter ind på mange områder for at forebygge, at mistrivslen udvikler sig til decideret psykisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at vi ikke sætter mistrivsel og psykisk sygdom i samme kategori.

Vi skal i stedet nuancere debatten og skelne mellem problemstillingerne, så vi sikrer, at vi sætter ind med de rette indsatser. Det vil være med til at forebygge overfladisk problemløsning af et samfundsproblem, som er dybereliggende og kræver omstilling på flere områder.