Jeg blev ligesom meget mere introvert efter at have siddet så meget alene på mit værelse
Jeg har altid været meget genert. Men jeg tror jeg blev ekstra genert af at være klassens nørd og freak i mange år. Jeg var endelig kommer ud af den spiral og fået mig nogle venner da corona kom. Jeg var ikke blevet så gode venner med dem at jeg turde spørge om de ville være sammen (det lyder mærkeligt, men har altid været meget bange for ar være påtrængene), så jeg ente med kun at være sammen med en person hen over lockdown. Jeg blev ligesom meget mere introvert efter at havet siddet så meget alene på mit værrelse. Der var ikke rigtig nogle at snakke med. Min mor havde svært ved at få tid til mig da hun både skulle lave huslige ting samtidigt med at hun skulle arbejde og undervise min ord- og talblinde lillebror. Min papmor havde lige fået kejsersint og sov meget. Min far skulle tage sig af hende da hun ikke kunne gå og min nyfødte lillebror. Efter alt det havde jeg bare svært ved at komme igang med at tale med folk igen. Især drenge, som før i tiden var mime eneste venner, kan jeg lige som ikke få talt til. Jeg er træt af at være så introvert og genert hele tiden. Kan i hjælpe mig??
GirlTalks svar
Kære Mille
Tak for at kontakte os og dele dine tanker og oplevelser.
Det er de færreste mennesker, der kan lide at føle sig alene, derfor kan jeg forestille mig, at det må være hårdt at være dig lige nu. Du skal vide, at du ikke er alene og at der er RIGTIG mange piger, der kontakter os med lignende oplevelser.
Du fortæller også, at du lige var kommet ud af en dårlig spiral og var begyndt at få nogle venner – men så kom lockdown. Når jeg læser dette, så tænker jeg ”nej, hvor er du da sej”. Det kræver nemlig masser af energi og mod at bryde ud af en dårlig spiral. Sejt altså! Og øv øv, at lockdown kom lige efter, at du havde kæmpet dig ”på plads” i et fællesskab. Det er dårlig timing.
Jeg har nogle spørgsmål til dig, som du gerne må stille dig selv:
- Tror du også dine ”nye venner” føler sig ensomme nogle gange?
- Ville du synes, at det var påtrængende, hvis en af dine nye venner eller nogle af drengene spurgte, om I skulle hænge ud?
- Ville du synes, det var underligt, hvis en af dine venner spurgte, om du ville gå en lille tur og måske have varm kakao med? (Eller noget andet i den dur).
- Hvad ville være det værste, der kunne ske ved at spørge nogen om at ses?
- Hvad ville være det bedste, der kunne ske ved at spørge nogen om at ses?
Grunden til, at jeg stiller disse spørgsmål, er nemlig fordi, jeg tror, at der er rigtig mange, som har det (lidt/meget) som dig, særligt i disse covid-19 tider. Det kan kræve meget mod at række ud og spørge om at ses, men det kan også give stor gevinst. Når jeg læser dit brev, så forestiller jeg mig, at du er en modig pige, der kan vinde over sin generthed.
Jeg håber, at du kunne bruge dette svar til noget, ellers er du velkommen til at vende lidt flere tanker med os på chatten. Vi vil altid RIGTIG gerne snakke med dig og lytte til dine tanker og oplevelser. Vi ville også kunne snakke mere om din familiesituation, hvis du har lyst?
Kæmpe held og lykke til dig!
Kærlig hilsen Nina
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?