Chat med os nu
Skriv et brev
X, 13 år
27. december 2020

Måske ser mit liv perfekt ud, men jeg har problemer med selvværd, tvangstanker og en helt forfærdelig kontroltrang

Hej...
Jeg føler ikke rigtig jeg passer ind i det fælleskab der er omkring mig. Hvis man bare skal sige det lige ud er jeg meget begavet. Det kan godt lyde selvoptaget, men jeg har aldrig skulle kæmpe særlig hårdt for noget i skolen og har altid nemt ved alt fagligt. Her i 7. er vi så begyndt på at få karakterer, og vi viser altid hinanden vores karakterer. Jeg bliver altid pinligt berørt når jeg siger at jeg har fået 10 eller 12. Det er som om at det kun er rigtigt at få fra 4-10. Mine nyere veninder kan godt finde på at sige at det er helt underligt at være sammen med mig, fordi jeg er så klog. Jeg er også naturligt tynd og har nemt ved at opbygge muskler og oven på det har jeg en pæn figur med en smal talje og det hele. Når vi står i omklædningsrummet til idræt dækker jeg mig altid til med et håndklæde, men når jeg har fået BH og trusser på er der engang imellem en pige der kommentere på mine tydelige mavemuskler eller min talje. Jeg for det altid virkelig underligt når folk komplimentere mig. Og for lyst til kun at gå i oversized tøj så ingen kan se min krop. Men det hele blev bare lidt for meget for en uges tid siden da der var en der sagde: ej du er sku da helt perfekt, du er køn, venlig og har rige forældre. Gid man var dig. Det var bare så underligt for ja, måske er jeg køn at se på og mine forældre klarer sig godt, men hverken mit liv eller jeg er perfekt. Ingens liv er perfekte! Og især ikke mit. Måske ser det sådan ud, men jeg har det F.eks. Virkelig hårdt psykisk. Jeg har problemer med selvværd, tvangstanker og en helt forfærdelig kontroltrang over mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv...
X

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære X

Mange tak for at dele dine fine tanker og overvejelser. 

Når jeg læser dit brev, så synes jeg virkelig, at du præsenterer mange gode overvejelser. Du er også rigtig god til at formulere dig. Ud fra det du skriver, så læser jeg det som om, at du klarer dig rigtig godt på det ”ydre” og at du får mange komplimenter for udseende, karakterer mm. Du oplever dog at have det dårligt i det ”indre”, men dette kan folk ikke se, og det er kun noget du ved. Måske du ville kunne hjælpe folk omkring dig til at forstå hvordan det VIRKELIG er at være dig? Du ved, så de kan få det hele billede og ikke kun det ydre billede. Måske fortælle dem at det at få gode karakterer, have en trænet mave, rige forældre mm. ikke er en kilde til lykke? Jeg tror desværre, at der er mange mennesker, der tænker, at det du har må være lykken, da de måske bliver præsenteret for dét gennem film, instagram mm. Men, som du selv siger, så er er ingens liv perfekte. 

Jeg synes ikke det er selvoptaget at kende sine styrker og det lyder også som om, at du er meget bevidst om dine svagheder. Sejt. Det lyder lidt som om, at du har lyst til at skjule, hvem du er og hvad du er god til, hvilket jeg synes er en skam. Du er værdifuld 100% som du er, og husk at den som du er og dine mange evner også er en gave til folk omkring dig.  

Har du nogle gode veninder som du kunne dele disse tanker med? Eller måske en lærer eller andre du stoler på? Du er også velkommen til at vende disse tanker med os på chatten. Tak for at dele disse tanker med os, det er bare super vigtigt, at du ikke går med dem alene <3 

Kærlig hilsen Nina

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater