Hej...
Jeg føler ikke rigtig jeg passer ind i det fælleskab der er omkring mig. Hvis man bare skal sige det lige ud er jeg meget begavet. Det kan godt lyde selvoptaget, men jeg har aldrig skulle kæmpe særlig hårdt for noget i skolen og har altid nemt ved alt fagligt. Her i 7. er vi så begyndt på at få karakterer, og vi viser altid hinanden vores karakterer. Jeg bliver altid pinligt berørt når jeg siger at jeg har fået 10 eller 12. Det er som om at det kun er rigtigt at få fra 4-10. Mine nyere veninder kan godt finde på at sige at det er helt underligt at være sammen med mig, fordi jeg er så klog. Jeg er også naturligt tynd og har nemt ved at opbygge muskler og oven på det har jeg en pæn figur med en smal talje og det hele. Når vi står i omklædningsrummet til idræt dækker jeg mig altid til med et håndklæde, men når jeg har fået BH og trusser på er der engang imellem en pige der kommentere på mine tydelige mavemuskler eller min talje. Jeg for det altid virkelig underligt når folk komplimentere mig. Og for lyst til kun at gå i oversized tøj så ingen kan se min krop. Men det hele blev bare lidt for meget for en uges tid siden da der var en der sagde: ej du er sku da helt perfekt, du er køn, venlig og har rige forældre. Gid man var dig. Det var bare så underligt for ja, måske er jeg køn at se på og mine forældre klarer sig godt, men hverken mit liv eller jeg er perfekt. Ingens liv er perfekte! Og især ikke mit. Måske ser det sådan ud, men jeg har det F.eks. Virkelig hårdt psykisk. Jeg har problemer med selvværd, tvangstanker og en helt forfærdelig kontroltrang over mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv...
X