22 år og stadig jomfru
Hej
Jeg er 22 år og det nærmest antaget at man selvfølgelig har haft sex i den alder - men jeg er stadig jomfru, men er ret sikker på at jeg ville være klar til sex hvis jeg fandt den rigtige evt. en kæreste. Jeg har fået lidt mange kommentarer fra veninder om, at jeg stadig er jomfru, og selvom jeg for det meste har været ligeglad og slået det hen, har jeg skal at sige det hvis jeg dater nogen og der lægges op til sex. Jeg frygter at det er et turn-off, der helt lukker interessen fra deres side (både piger og drenge, da jeg er biseksuel).
Håber i kan hjælpe mig med mit dillema
GirlTalks svar
Kære Signe
Tak for at dele dine tanker med os, det er modigt, og jeg ved, at du ikke sidder alene med dem.
Hvornår man er klar til at have sin seksuelle debut er meget individuel. Nogle er klar i en tidlig alder, mens andre først er klar langt op i voksenalderen - og det ene er ikke mere rigtigt end det andet :-) Det handler grundlæggende set om, hvornår man føler sig klar og tryg ved situationen.
Jeg tror ikke, du skal være så bekymret for, hvorvidt det kan være et turn-off, at du endnu er jomfru. Når eller hvis du ønsker at fortælle det til nogen, evt. en du ønsker at have sex med, så kan der jo altid en følge en forklaring med. Hvis du finder en, der har oprigtig interesse i dig og forståelse for dine grænser, så vil det faktum ikke være afgørende. Der er en første gang for os alle sammen, og det skal forhåbentlig være en god oplevelse. Den person, du skal være sammen med, har også haft en første gang - og har højst sandsynligt selv haft de følelser, du sidder med.
Sex er noget der sker mellem to mennesker, og ikke noget man kan være god eller dårlig til. God og dejlig sex opstår når man føler sig tryg og stoler på den anden. Sex er ikke noget man bliver god til bare fordi man har haft en masse forskellige partnere.
Du skriver, at du føler dig klar nu, og jeg håber, du finder en, du er glad for at dele oplevelsen med :-)
Du kan også læse brevet fra Sofie som har skrevet ind om samme emne
Krydsede fingre og kram fra Nikoline, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke
-
Hvordan barberer man sig 'dernede'?