Kære KKEN 

Tusind tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for at du skriver ind til os! 

Først og fremmest vil jeg gerne sende dig et stort knus igennem skærmen. Sikke nogle svære tanker du har. Jeg kan godt forstå at det går dig meget på. 

Du skriver, at du går på efterskole, at du føler dig presset psykisk og fagligt og at du er ordblind. Du er ked af at være på efterskolen grundet det pres, du oplever, og du er ked af alt det, du ikke kan nå. Det pres, du oplever, er faktisk så slemt, at du oplever at få migræne. 

Det lyder som nogle rigtig svære følelser og tanker for dig at gå med lige nu. Det er ikke sjovt at opleve sig presset – særligt fordi man hurtigt kan komme til at føle at man ikke slår til, når man ikke når alt det, man skal nå. Hvis du skulle være i tvivl, så vil jeg bare lige hurtigt sige til dig, at du slår til præcis som du er. Du er ikke mindre værd, fordi du ikke når alt det, som nogle af dine klassekammerater måske når. Vi er alle forskellige, på hver vores gode måde. Og det gælder særligt også dig. 

Du fortæller også, at du har svært ved at snakke med mennesker på din efterskole og at dine ”gamle” venner bor langt væk fra efterskolen. Det kan jeg godt forstå er svært. Til gengæld hører jeg dig også sige, at du har et par venner på efterskolen, som du er glad for – det gør mig glad at høre. For ved du hvad? – Så tænker jeg, at du måske kan starte der. Kan du måske betro dig til nogle af dine venner på efterskolen og fortælle, hvordan du har det? Det hjælper ofte at sige tingene højt, når man oplever at have det svært.

Du spørger også, om du skal stoppe på din efterskole, men det synes jeg ikke, at jeg kender dig godt nok til at afgøre, selvom jeg rigtig gerne ville hjælpe dig med det svære spørgsmål. 

Måske du kan snakke med din mor eller far om det, eller måske en god lærer på din efterskole? 

Du siger også, at du har givet det mange chancer og at du også har været hjemme på en pause. Jeg synes, det er rigtig flot, at du har været hjemme på at pause for at se, om det kunne hjælpe. Selvom det ikke hjalp, så er det bare rigtig flot, at du prøvede. 

Livet og hverdagen består både af gode og dårlige ting og gode og svære følelser. Men det gode skal helst fylde mest – så måske du sammen med nogle du stoler på kan snakke om, om dit liv på efterskolen består af flest gode ting og flest gode følelser? Måske du finder svaret på denne måde. 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og jeg håber sådan, at du finder din vej og snart får det godt igen. Det ved jeg, at du får! 

Kærlig hilsen 

Bianca