Jeg går på efterskole og har lige fundet ud af, at jeg er ordblind
Jeg står i den situation at jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre ved mig selv da jeg ligenu, går på en efterskole hvor jeg virkelig føler mig presset og har det virkelig svært psykisk og fagligt. Har også lige fundet ud af at jeg er ordblind. Jeg bliver simpelthen så ked af det af at være her pga det faglige og presset pga der er så mange ting jeg skal nå og det kan jeg ikke, går rundt med migræne osv. Har et par venner heromme som jeg er glad nok for men snakker ikke med så mange igen, og mine venner bor langt væk fra der hvor jeg bor normalt. har ikke tid til noget heromme og det er også svært for mig at snakke med mennesker. Hvad skal jeg gøre ?? Tænkte lidt på en ordblind efterskole men jeg ved det ikke fordi det også er hårdt bare at flytte men føler efterhånden at jeg har givet det sindsygt mange chancer. Har også været derhjemme for at få pause men det hjælper ikke. Skal jeg stoppe på skolen eller hvad skal jeg gøre (undskyld dårlig stavning og punktummern)
GirlTalks svar
Kære KKEN
Tusind tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for at du skriver ind til os!
Først og fremmest vil jeg gerne sende dig et stort knus igennem skærmen. Sikke nogle svære tanker du har. Jeg kan godt forstå at det går dig meget på.
Du skriver, at du går på efterskole, at du føler dig presset psykisk og fagligt og at du er ordblind. Du er ked af at være på efterskolen grundet det pres, du oplever, og du er ked af alt det, du ikke kan nå. Det pres, du oplever, er faktisk så slemt, at du oplever at få migræne.
Det lyder som nogle rigtig svære følelser og tanker for dig at gå med lige nu. Det er ikke sjovt at opleve sig presset – særligt fordi man hurtigt kan komme til at føle at man ikke slår til, når man ikke når alt det, man skal nå. Hvis du skulle være i tvivl, så vil jeg bare lige hurtigt sige til dig, at du slår til præcis som du er. Du er ikke mindre værd, fordi du ikke når alt det, som nogle af dine klassekammerater måske når. Vi er alle forskellige, på hver vores gode måde. Og det gælder særligt også dig.
Du fortæller også, at du har svært ved at snakke med mennesker på din efterskole og at dine ”gamle” venner bor langt væk fra efterskolen. Det kan jeg godt forstå er svært. Til gengæld hører jeg dig også sige, at du har et par venner på efterskolen, som du er glad for – det gør mig glad at høre. For ved du hvad? – Så tænker jeg, at du måske kan starte der. Kan du måske betro dig til nogle af dine venner på efterskolen og fortælle, hvordan du har det? Det hjælper ofte at sige tingene højt, når man oplever at have det svært.
Du spørger også, om du skal stoppe på din efterskole, men det synes jeg ikke, at jeg kender dig godt nok til at afgøre, selvom jeg rigtig gerne ville hjælpe dig med det svære spørgsmål.
Måske du kan snakke med din mor eller far om det, eller måske en god lærer på din efterskole?
Du siger også, at du har givet det mange chancer og at du også har været hjemme på en pause. Jeg synes, det er rigtig flot, at du har været hjemme på at pause for at se, om det kunne hjælpe. Selvom det ikke hjalp, så er det bare rigtig flot, at du prøvede.
Livet og hverdagen består både af gode og dårlige ting og gode og svære følelser. Men det gode skal helst fylde mest – så måske du sammen med nogle du stoler på kan snakke om, om dit liv på efterskolen består af flest gode ting og flest gode følelser? Måske du finder svaret på denne måde.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og jeg håber sådan, at du finder din vej og snart får det godt igen. Det ved jeg, at du får!
Kærlig hilsen
Bianca
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?