Jeg er begyndt at føle at det hele er lidt ligegyldigt.
Jeg er begyndt at føle at det hele er lidt ligegyldigt. Altså hvorfor lever vi overhovedet? Hvad er meningen? Jeg forstår det ikke, og jeg overtænker det alt for meget...
GirlTalks svar
Kære træt pige
Tak fordi du skriver og deler dine tanker. Jeg er sikker på, at der er rigtig mange som kan genkende de spørgsmål du stiller.
Jeg tror, at det er en naturlig del af livet at spørge, hvad meningen er med det hele. Det er måske ikke så livsbekræftende, men det er heller ikke forkert eller unormalt. Jeg tror faktisk, at det er sundt at stoppe op en gang i mellem og spørge sig selv, hvorfor er jeg her? Hvis det hele ikke skal være ligegyldigt, hvad skal jeg bruge mit liv til? Ja, det er et stort spørgsmål at stille! Men at spørge sig selv, ”Ok, jeg ved ikke hvad meningen med livet er helt præcist, men nu jeg er her, hvordan kunne jeg egentlig tænke mig mit liv så ud? Hvad er vigtigt for mig? Hvad vil give mit liv mening?”
På den måde kan du måske vende fokusset fra det ’ligegyldige’ i livet til det du ønsker fra livet. Det kan give lidt retning til tankerne i stedet for at overtænke tingene til døden.
Som du skriver kan man blive rigtig træt af at overtænke uden at ’lande’ et sted, og derfor vil jeg gerne opmuntre dig til at række ud og dele dine tanker med nogen du har tillid til. Måske en lærer, dine forældre eller et andet familiemedlem måske? Dine tanker er ikke ligegyldige og derfor er det vigtigt at få dem sagt højt.
Hvis du ikke føler, du kan tale med nogen i nærheden er du meget velkommen til at gå ind på vores chat og få en snak med en af rådgiverne. De ved, hvor svært det nogle gange kan være at fortælle, hvordan man har det og de kan hjælpe dig at sætte ord på det.
Selv om vores eksistens kan virke ligegyldig, er du ikke ligegyldig. Du har værdi og dit liv har mening, så giv dig selv lov til at opdage den :)
Mange kærlige hilsner
Alexia
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mit hjerte og min hjerne er splittet
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke