Jeg har et problem med bumser
Jeg har et problem som virkelig gnaver på, fordi mine bumser er i udbrud og det har dsv været der i et års tid.
GirlTalks svar
Kære Lili
Tak fordi du skriver. Jeg er sikker på, at du ikke er alene om at døje med hudproblemer. Det kan være rigtig svært at kæmpe med uren hud og det lyder til, at det fylder en del hos dig. Jeg har selv døjet med bumser og det er virkelig irriterende, når de bare ikke vil gå væk!
Som du sikkert ved, når vi kommer i puberteten sker der en masse ting med hormoner og vores krop, og det kan være svært og overvældende. Uren hud og bumser er desværre en af de ting som ofte følger med alle de ændringer og det kan være rigtig øv. Men det er en ting, som de fleste unge oplever, og de fleste oplever også at det går over igen.
Du spørger efter gode råd til produkter eller vaner som vil hjælpe. Da vores hud reagerer forskelligt på forskellige produkter er det svært for mig at anbefale den ene produkt frem for en anden. Derfor foreslår jeg, at du taler med en som har forstand på hud, fx en hudlæge eller en kosmetolog som kan kigge på din hud og give dig konkret vejledning i forhold til produkter målrettet den type uren hud, du har. Man kan godt få medicin til uren hud men det skal en læge kigge på og vurdere.
Når det er sagt er det altid en god ide at rense og pleje huden morgen og aften med produkter som passer til din hud. Det kan være enormt fristende at pille ved bumserne men bakterier fra fingrene kan gøre dem værre, så prøv at holde hænderne væk fra ansigtet! Jeg vil også anbefale at spise en god og varieret kost, drik rigeligt vand og få motion og frisk luft, som fremmer blodtilførslen til din hud. Hvis det er svært at få spist ordentligt kan du overveje at spise en multivitamin, da vitaminer betyder også noget for en sund hud.
Jeg håber, at disse råd samt en professionel vurdering kan hjælpe dig på vej mod færre bumser!
Kærlige hilsener
Alexia
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?