Er bange for at bløde igennem
Hej Girltalk
Jeg har haft mens i et halvt år nu ca (en gang om måneden self) men er bange for at bløde igennem nu når vi skal starte i skole igen (det kommer tit bare - ikke regelmæssigt) og føler jeg bløder MEGET mere den her gang… hvad gør man k skolen gider kkke og skifte bind da det er pinligt…
GirlTalks svar
Kære Ana
Tak for at skrive ind til Pigetanker - dit emne er noget, som jeg ved, at mange andre end dig selv går og tænker på :-)
Du er heldigvis ikke ene om at have en uregelmæssig menstruation. Det er særligt normalt til en start, hvor din krop skal vænne sig til hormonerne, der er forbundet med menstruationen. Vi Unge har skrevet en artikel om netop dette emne, som du kan læse her: https://www.viunge.dk/kaerlighed/krop/aah-nej-uregelmaessig-menstruation
Mit bedste råd må være, at hvis du er usikker på, hvorvidt alt er normalt - så tag din mor eller far i hånden og få bestilt en tid hos lægen. Du skal i hvert fald ikke gå og være nervøs <3
Med hensyn til blødning og bindskift i skolen - så kan jeg også godt huske det fra mig selv. At tage de der farvede, larmende plastikpakker op af tasken og gemme i lommen (uden at nogen så det) var ikke altid helt nemt. Derfor vil jeg blot huske dig på, at det er helt normalt! Det er i hvert fald vigtigt, at få skiftet sit bind cirka hver 4. time for at undgå f.eks. at bløde igennem eller få lugtgener. Selvom det ikke kommer andre ved, hvornår man bløder - så er det en helt naturlig del af at være pige, og det skal ikke være pinligt at skifte bind.
For nogle fungerer det, at man blot stikker bindet i lommen og løber på toilettet. Andre har hele dagen igennem et bind siddende i buksekanten under blusen, så de altid har et ved hånden. Og ellers kunne man under sin menstruation hele tiden have en lille taske over skulderen til f.eks. telefon, tyggegummi, læbepomade - og bind :-)
Jeg håber, du finder den bedste løsning for dig, Ana! Under alle omstændigheder skal du ikke være flov over menstruation. Du er lige, som du skal være - og menstruation er helt naturligt.
Kærlige knus fra Nikoline, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to venner holder mig uden for...
-
Jeg er forelsket i min ex kæreste. Hvem skal jeg sige det til, og hvad skal jeg gøre?
-
Tegn på menstruation
-
Tanke om selvmord
-
Jeg vil rigtig gerne have styr på mit liv
-
Hvordan onanerer man?
-
Tror bare ikke han kan lide mig mere end en ven…
-
Jeg vil have mit første kys NU!
-
Skal jeg fortælle ham hvad jeg føler?
-
Min bedste veninde har det virkelig svært mentalt
-
Hun vil gerne holde mig hen og det er jeg færdig med
-
At sige fra og dele svære tanker