Selvom vi snakker og er sammen, så føler jeg alligevel, at jeg er udenfor
Hej, jeg går i en god klasse. Vi snakker godt i pige gruppen og kan laver sjov og hygge os sammen. Dog er der 1 ting...
Selvom vi snakker og er sammen, så føler jeg alligevel at jeg er udenfor. Der er ikke nogle som spørger om vi skal være sammen eller begynder at snakke med mig (meget tit) men alligevel når jeg spørger siger de ja, og de vil gerne arbejde i gruppe sammen. Men det er altid mig der skal række ud for at få "Kontakt" og vil ikke flytte skole for det er jo en god klasse, er det normalt når man er teenager?
GirlTalks svar
Kære pige
Mange tak for at dele dine tanker og oplevelser med os!
Jeg vil gerne starte med at sige SEJT at du er i en god klasse. En god klasse er bare super vigtig, men desværre ikke noget der er virkeligheden for alle. Jeg synes, at det lyder som en god overvejelse og beslutning ikke at flytte skole, da du ikke er garanteret en lige så god klasse. Ingen klasse er dog perfekt.
Ud fra det du skriver, så lyder du som en stærk pige, da det kræver mod og styrke at være den som altid tager initiativ. Jeg kan dog også, ud fra det du skriver, sætte mig ind i at det må være hårdt at være den eneste der tager initiativ.
Umiddelbart tænker jeg at det er meget normalt at være usikker som teenager, og du lyder som en pige der er mere selvsikker end gennemsnittet. Jeg ved ikke om dette er tilfældet, da jeg jo ikke har mødt dig i virkeligheden, men det er bare det indtryk jeg får.
Siden at jeg ikke helt kender situationen, eller dig, så vil jeg lige stille nogle spørgsmål som du kan overveje. Hvis du har lyst til at snakke mere om det, så er du velkommen til at skrive ind til chatten i aften, hvor du kan uddybe din situation lidt mere.
-
Spørger de andre om de skal være sammen? (Altså, er du den eneste, de ikke spørger?)
-
Ville der komme noget godt ud af at du italesatte dette overfor dem?
-
Måske fortælle en af dine veninder, hvordan du oplever situationen?
-
Måske hun opfattede situationen anderledes en dig?
-
Er der nogen der måske ville kunne hjælpe dig med at snakke med dine veninder? F.eks. En god lærer eller en anden veninde?
-
Tror du at det kan være fordi at du er mere selvsikker end de andre, så derfor forventer de at du tager styringen?
Jeg håber at du kunne bruge dette svar til noget! Husk at vi meget gerne vil fortsætte samtalen med dig over chatten - ingen synes at det er nice at føle sig udenfor :)
Kærlig hilsen Nina, Girltalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?