Jeg er lidt bange for, at min far vil gøre nogle ting mod mig, som jeg ikke kan lide
Jeg vil virkelig gerne tale med min mor om noget som jeg syntes er svært.
Det er at jeg er lidt bange for at min far, vil gøre nogle ting mod mig som jeg ikke kan li. Fx at han rør ved mig forneden og at jeg også skal røre ved ham.
Men jeg kan virkelig ikke lide at tale om sådan noget med min mor – det har aldrig før gjort, jeg er heller ikke helt typen der taler om sådan noget, så er bange for at det vil komme til at komme lidt for pludseligt. Er det normalt at tale om ting som det med sin mor? Og har I måske nogle ideer til, hvordan man kan sige det, så det ikke lyder så ... voldsomt?
GirlTalks svar
Kære du
Hvor er det godt at du skriver til os. Det kan være vildt svært at sætte ord på og meget forvirrende, når man har sådanne oplevelser.
Når man oplever det, du beskriver er det rigtig vigtigt, at du ikke går med det alene. Det er en alt for stor ting at bære rundt på alene. Det kan også være helt vildt svært at snakke om, som du også skriver. Måske bliver man i tvivl om hvad, det er man oplever eller man bliver bange for, hvad der sker, hvis man siger det højt. Man kan blive bange for om ens far eller mor bliver sur på en eller om ens forældre kommer i problemer, hvis man fortæller det til nogen. Du skriver, at du er bange for, at din far vil røre ved dig forneden og at du også skal røre ved ham. Det er ikke i orden, hvis din far vil gøre det. Det er forkert, og det må han ikke.
Faktisk er det sådan at dine forældre skal passe på dig. Det er noget, der er bestemt ved lov at de skal beskytte dig. Så du har ret til at blive passet på, der hvor du bor. Ind i mellem skal forældre have hjælp til at være forældre og lære hvordan de passer på deres børn.
Det er derfor vigtig, at du taler med en voksen om din bekymring. Hvis du syntes, det er for svært at tale med din mor om det, så kan det også være, at du skal tale med en anden. Det kan være, at du godt kan lide at tale med din skolelærer eller moster eller en anden, som du kender og har tillid til. Det kan være svært at finde ordene for det, men lige som du har skrevet til os her, så kan det være, at du kan skrive en SMS for starte samtalen op? Du kan fx skrive, at du har brug for, at I skal tale om noget, som er meget vigtigt, men at du synes, det er svært.
Du kan også lade den voksne se dit brev og mit svar, så kan det være nemmere at starte med at tale om det.
Hvis du slet ikke kan finde en voksen, så kan du komme ind på chatten her på GirlTalk, og så kan vi hjælpe dig med, hvad du skal gøre i denne situation og hjælpe dig med, hvem du kan tage fat i.
Jeg har lyst til lige at fortælle dig igen, at det er ret sejt, at du skriver og at dine følelser ikke er forkerte.
Tak for din tillid og jeg håber vi tales ved.
Kærlig hilsen
Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs, hvad andre piger tumler med af spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
-
Det er anden gang jeg skal have min mens, men den er 6 dage forsinket er det normalt?
-
Jeg vil bare gerne anderkendes af mine venner
-
Min mor siger altid at jeg overdriver
-
Drengene snakker ikke til mig mere
-
Jeg har det svært når det kommer til bad efter idræt
-
Jeg føler mig aldrig god nok og jeg bliver jaloux på andre piger
-
En del af mig er bange for at få en kæreste og at jeg ikke vil have sex med ham
-
Jeg føler mig alene
-
På den nye skole føler jeg mig endnu mere udenfor
-
Jeg har haft min "første gang" og jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig
-
Jeg er vild med en fyr, men snakker næsten aldrig med ham
-
Jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det med mig