Ja der sker rimelig meget svært her for tiden... en af tingene er den her dreng. Jeg har været et eller andet med den her dreng i et halvt år ca vi var ikke kærester men vi var heller ikke venner. Så ud af det blå for to måneder siden begyndte han at stoppe med at skrive med mig og når jeg var sammen med hans venner og ham var det som om han ikke “beskyttede” mig hvis man kan sige det. Hans venner er lidt onde efter min mening og kan hurtigt få sagt nogle meget grimme ting blandt andet til mig..  

Men ja han stoppede bare med at svare mig og jeg havde ingen ide hvad jeg havde gjordt jeg blev virkeligt ked af det fordi når jeg kun var sammen med ham følte jeg at jeg kunne være mig selv, det sker ikke så tit fordi jeg føler at alle dømmer mig men det gjorde han ikke og derfor blev jeg lidt mere glad for ham. Efter han ikke gad skrive med mig fik jeg det så dårligt med mig selv og det hele var bare mærkeligt jeg følte ikke jeg kunne spise noget og så kom der en spiseforstyrrelse ud af det..... 

 Men her for en uge siden ville jeg bare lige spørge hvordan det gik og bare være venlig over for ham. Det endte så med at vi mødtes i går og snakkede godt. Men da jeg spurgte ham om hvorfor han ignorerede mig så sagde han bare at det har han aldrig gjordt og snakkede egentligt bare udenom. Jeg syntes også at jeg var kommet lidt over ham der var jo gået to måneder. Men bare at være sammen med ham gjorde mig glad. Men nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre jeg vil ikke opleve det samme igen hvis jeg er sammen med ham og han ved ikke han har gjordt noget der har gjordt mig ked af det.  

Jeg er egentligt bare et spørgsmålstegn og ikke ved hvad der er godt for mig fordi jeg kan se en god ting ved at være sammen med ham med at jeg bliver glad og at jeg for lavet noget ellers sidder jeg bare i min seng med alle mine tanker... men den dårlige ting er jo at jeg kan blive for glad for ham og så “midste” ham igen lige som sidst