Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Mia, 15 år
23. juni 2021

Ud af det blå for to måneder siden begyndte han at stoppe med at skrive med mig

Ja der sker rimelig meget svært her for tiden... en af tingene er den her dreng. Jeg har været et eller andet med den her dreng i et halvt år ca vi var ikke kærester men vi var heller ikke venner. Så ud af det blå for to måneder siden begyndte han at stoppe med at skrive med mig og når jeg var sammen med hans venner og ham var det som om han ikke “beskyttede” mig hvis man kan sige det. Hans venner er lidt onde efter min mening og kan hurtigt få sagt nogle meget grimme ting blandt andet til mig..  

Men ja han stoppede bare med at svare mig og jeg havde ingen ide hvad jeg havde gjordt jeg blev virkeligt ked af det fordi når jeg kun var sammen med ham følte jeg at jeg kunne være mig selv, det sker ikke så tit fordi jeg føler at alle dømmer mig men det gjorde han ikke og derfor blev jeg lidt mere glad for ham. Efter han ikke gad skrive med mig fik jeg det så dårligt med mig selv og det hele var bare mærkeligt jeg følte ikke jeg kunne spise noget og så kom der en spiseforstyrrelse ud af det..... 

 Men her for en uge siden ville jeg bare lige spørge hvordan det gik og bare være venlig over for ham. Det endte så med at vi mødtes i går og snakkede godt. Men da jeg spurgte ham om hvorfor han ignorerede mig så sagde han bare at det har han aldrig gjordt og snakkede egentligt bare udenom. Jeg syntes også at jeg var kommet lidt over ham der var jo gået to måneder. Men bare at være sammen med ham gjorde mig glad. Men nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre jeg vil ikke opleve det samme igen hvis jeg er sammen med ham og han ved ikke han har gjordt noget der har gjordt mig ked af det.  

Jeg er egentligt bare et spørgsmålstegn og ikke ved hvad der er godt for mig fordi jeg kan se en god ting ved at være sammen med ham med at jeg bliver glad og at jeg for lavet noget ellers sidder jeg bare i min seng med alle mine tanker... men den dårlige ting er jo at jeg kan blive for glad for ham og så “midste” ham igen lige som sidst 

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej Mia! Mange tak for dit brev, hvor er det godt at du skriver ind, og beskriver dine tanker og følelser her!  ❤️ Åh, det lyder til at det er en svær situation du står i, og jeg kan godt forstå hvis det fylder meget i din hverdag.  

Jeg kan godt forstå at du føler dig ked af det - det lyder heller ikke som om, at han har været helt fair overfor dig ved bare at stoppe med at skrive. Du er helt perfekt netop som du er, og det vigtigste er, at du har det godt og at du føler dig tilpas med jeres relation, og at du kan stole på ham – og at din glæde og dit humør ikke skal komme an på ham ❤️ Har du prøvet at snakke med ham om, hvorfor han stoppede med at skrive til dig, og hvordan det fik dig til at føle? Måske kan du fortælle ham, at du stadig er glad for ham, men at du har brug for at vide hvor I står?  Så kan du få mere klar besked om, hvad han gerne vil og om I gerne vil det samme ❤️ 🙂 

Det lyder ubehageligt, at hans venner er onde og siger grimme ting til dig – jeg synes at det er vigtigt, at du passer godt på dig selv og hvis du har mod på det, at du sætter nogle grænser over for dem. DU er vigtig og meget værd ❤️ Har du prøvet at sige til dem, eller til ham du er glad for, at det faktisk gør dig ked af det når de siger de ting? Eller måske du har nogle veninder eller bekendte, som det kunne være godt at dele dine følelser med? Tit kan det hjælpe at mærke, at man ikke er alene med ens følelser ❤️  

Jeg vil lige nævne, at det er rigtig sejt at du skriver herind! Hvis du har lyst til at få vendt dine tanker yderligere, så vil vi rigtig gerne snakke med dig på GirlTalk chatten. Hver aften sidder der rådgivere klar til at lytte til dine tanker og følelser ❤️ 

Mange knus fra Julia 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater