Jeg føler, jeg har alt for mange tanker og følelser, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre
Jeg føler mig så forvirret lige her for tiden og der køre ting rundt i mit hoved 24/7!! Det føles som om der er alt for mange ting at forholde mig til for tiden, for det første er der den her dreng som jeg er forelsket i( det har jeg været i ca. et halvt år) og jeg ved ikke om han også kan lide mig plus at jeg ikke ved om jeg er ved at blive “af-forelsket”, vi skal også snart have af vide hvilke valgfag vi skal have efter sommerferien og jeg er mega bange for at jeg ikke får min første prioritet (vi skulle vælge 1. og 2. prioritet men jeg har ikke lyst Til min 2.: jeg valgte det kun fordi man skulle) så det går jeg også og tænker på. Jeg tror måske også at jeg er ved at gå i pubertet; mine “bryster” vokser, jeg sveder meget og mit ansigt er fedtet og har bumser. Oveni alt det skal jeg også forholde mug til skolen og min fritid. Jeg føler jeg har alt for mange tanker og følelser og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Har i nogle gode råd?
GirlTalks svar
Kære Almine
Tak fordi du skriver til os, det er mega sejt og modigt af dig at dele dine tanker. Jeg kender alt for godt det med at blive forvirret over alt det man skal forholde sig til, fordi tankerne kører uafbrudt. Det lyder som om der er rigtig mange ting i dit liv, som fylder hos dig og jeg kan godt forstå, at det hele føles lidt uoverskueligt.
Når tankerne og bekymringerne fylder kan det være en god ide at stoppe op og få lidt overblik. Du kan spørge dig selv, ’hvad er det jeg synes er svært lige nu?’ og måske skrive det ned, ligesom du har gjort her i dit brev. Dernæst kan du spørge, ’er der noget jeg kan gøre for at afhjælpe denne situation eller er jeg nødt til at acceptere, at sådan er det lige nu’? F.eks., ’hvad er det med skolen og fritid, jeg synes er svært? Hvis jeg nu får min 2. prioritet efter sommer, hvad vil hjælpe mig leve med det og få det bedste ud af det? Jeg kan ikke lave om på, at jeg er ved at gå i puberteten, men kan jeg gøre noget for at pleje min hud?’ Osv.
På den måde får du sorteret lidt i alle dine tanker og følelser så de ikke bare løber løbsk og bliver forvirret. Jeg kunne forestille mig, at det er hårdt at gå med de tanker alene. Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg får det så meget bedre, hvis jeg får talt med nogle om mine tanker, fordi det er med til at få overblik og ideer til, hvad jeg kan gøre.
Derfor vil jeg gerne opmuntre dig til at tænke over, hvem du kunne dele dine tanker med. Det kan evt. være at du har en veninde, familie medlem eller en helt tredje person du kunne have lyst til at tale med?
Du er også mere end velkommen til at skrive ind til GirlTalk chat og uddybe dine tanker og følelser med en rådgiver, som sidder klar til at tale med dig.
Knus fra Alexia
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster