Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Mia, 15 år
04. maj 2021

Jeg har skrevet med en dreng her det sidste halve år, men jeg tror ikke, han vil skrive mere med mig

Jeg har det lidt svært for tiden. Jeg har skrevet med en dreng her det sidste halve år og været sammen med ham nogle gange nu. Jeg tror at jeg har fået følelser for ham, men problemet er at jeg tror ikke han vil skrive mere med mig. Vi plejede at skrive vær dag og nu er det bare få gange om ugen, at han svare. Hans svar er også begyndt at være meget kolde.. jeg har det bare lidt svært også fordi føler ikke jeg kan snakke med andre om det har ikke rigtig en bedste veninde som jeg kan sige alt til. Jeg ved også at han har haft det lidt svært og er bekymret for at han har fået det dårligt igen eller at han ikke har det super godt der hjemme. Jeg har også prøvet at spørge ham om der var noget galt men jeg fik aldrig noget svar tilbage. Jeg vil heller ikke virke som en klods om benet på ham hvis han nu ikke har det særligt godt. Så jeg ved ikke rigtigt om jeg skal gøre noget eller vente på at han måske vil snakke om det.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kæreste Mia. Tusind tak for at dele dine tanker med os hos GirlTalk. Hvor er det sejt, at du tør åbne op og skrive ind med dine følelser. 

Jeg er sikker på, at rigtig mange piger, inklusiv mig selv, kan nikke genkendende til det, at have følelser for en der måske ikke har det på samme måde som en selv. Så du er ikke alene, selvom det måske kan føles sådan! Det at have følelser for en anden person, er lidt en spøjs størrelse og kan både være vildt fantastisk men også rigtig hårdt - og jeg kan godt forestille mig, at det måske er lidt hårdt, at være dig lige nu. Jeg synes du beskriver de tanker og følelser du oplever rigtig flot. Du fortæller, at du tror du har fået følelser for ham, men at du er lidt i tvivl om, hvorvidt han fortsat har lyst til at skrive med dig. Tror du, at du kan skrive en besked til ham, på samme måde som du har skrevet ind til os, hvor du beskriver dine følelser og tanker?

Jeg synes virkelig, at du gør dig rigtig mange fine tanker om, hvordan han har det, hvilket jeg virkelig synes der er flot og viser at du bekymrer dig. Det er en rigtig god kvalitet at have. Det er samtidig også vigtigt for mig at fortælle dig, at dig og dine følelser er lige så værdifulde som hans. Nogle gange er det vigtigt, at vi også mærker efter, hvad vi selv har brug for, for at få klaret tankerne og få det bedre. Når du mærker efter i dig selv, hvad tror du så, at du har brug for? Ville det muligvis være en hjælp for dig, at stille ham det spørgsmål, som du stiller til slut i dit brev, for at få lidt klarhed over jeres forhold?

Du fortæller, at du ikke føler, at du har nogle at tale med det her om, og at du ikke har nogen bedste veninde du kan tale med det om. Har du evt. nogle andre veninder, søskende eller forældre som du kunne tale med? Nogle gange kan det være dejligt, at tale med andre om de følelser vi oplever. Du er ligeledes hjertens velkommen til at skrive ind til vores chat, hvis du har behov for at tale lidt mere om dine tanker. 

De kærligste hilsner, 

Stine

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater