Her under 2. lockdown har jeg fået et virkelig negativt selvbillede
Her under 2. lock Down har jeg fået et virkelig negativt selvbillede. Da vi kom i skole igen sidste gang var jeg i utrolig god form, jeg har aldrig været i bedre faktisk. Men siden sidste lockdown tror jeg at jeg har taget omkring 7 kg på! Jeg har altid spist godt men uden at tage på, det er lidt en joke med min familie og venner hvor meget jeg spiser. Men nu er jeg begyndt at veje mig hver morgen, skrive det ned sammen mad alt hvad jeg spiser og motionerer. Det er ikke en spiseforstyrrelse da jeg sagtens kan stoppe det hvis jeg har lyst, så det er ikke det, men mere det med hvordan skal jeg få det bedre med mig selv? Hvordan skal jeg få det bedre når jeg hver dag ser film med tynde skuespillere, hver dag kigger på insta og TikTok og ser folk der er pænere og tyndere end mig, HVORDAN?
GirlTalks svar
Kære Vera
Hvor er det godt du skriver ind til os, når du kan mærke at dit selvbillede har forandret sig og at du har svært ved at føle dig tilpas i din egen krop. Du er bestemt ikke den eneste der sidder med disse tanker og især herunder nedlukningen, er der mange der enten spiser mere eller motionerer mindre og derfor tager på i vægt, det oplever jeg også selv.
Vigtigst af alt og først og fremmest vil jeg fortælle dig at du er perfekt lige som du er. Uanset om du vejer det du gjorde efter første nedlukning eller når du vejer det du gør nu eller hvis du vejer mere. Alle oplever at deres kroppe forandrer sig. Især i puberteten som du er i nu, er en tid hvor kroppen forandrer sig både hos piger og drenge. Kroppe kommer i mange forskellige former, farver og størrelser og det er helt naturligt.
Du fortæller at, du er begyndt at skrive ned hvad du spiser og hvor meget du vejer og motionerer. I stedet for at bruge din energi på at have fokus på disse ting, kunne det måske være bedre for dit selvbillede hvis du lægger energi i at lære at elske din krop, også selvom du nogle gange vejer mere end du plejer? Jeg ved godt det er meget nemmere sagt end gjort, og det er oftest en proces som kan tage lang tid. Jeg har i hvert fald lært at det er meget sjovere at bruge energien på de ting man godt kan lide at spise og lave og så se om ikke man kan finde ro i, at kroppen vil forandre sig og vi ser jo alle forskellige ud.
Jeg kan også godt forstå, det er svært ikke at sammenligne sig selv, med dem du ser er på TikTok og Instagram. Men jeg tror det ville være rigtig godt hvis du kunne prøve at sige til dig selv at de videoer og billeder der ligger derude kun er et øjebliksbillede, og de personer du følger, kan også sagtens have problemer med deres selvbillede. Det er derfor det er så vigtigt at huske på at alle er helt normale, smukke og skønne uanset hvordan deres krop ser ud.
Du skriver også at du har en god appetit og at det er noget i, i familien griner af. Det er rigtig godt du har en god og sund appetit og det er dejligt hvis det før i tiden var noget som du og din familie synes var sjovt. Men nu fortæller du at det er begyndt at påvirke dig negativt. Det kunne være at disse jokes kunne være en god anledning til, at fortælle din familie at du synes det er svært at du har taget på under nedlukningen, og at du derfor ikke synes det er sjovt mere?
Afslutningsvis vil jeg gentage for dig, at det er helt okay at tage på og opleve at kroppen forandrer sig, og du er perfekt lige som du er <3
Kram fra Cecilie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mit hjerte og min hjerne er splittet
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke