Jeg lider af scoliose og føler ikke, at mine venner forstår mig
Jeg er en pige på 12 år som lider af sygdommen scoliose. Det er en kronisk sygdom hvor at ens rygsøjle ligner et s. Jeg har sovet med et mega irriterende nat korset og har været vildt meget til lægen. For cirka en måned siden fik jeg så en ret stor ryg operation og var indlagt i fem dage.
Mit problem er så at jeg ikke føler at jeg jan snakke men mine venner om det fordi at de jo ikke har scoliose ligesom mig. Føler også bare at de ikke forstår mig. Alle mine venner har været mega støttende men de forstår bare ikke hvor hårdt det faktisk er. Føler mig også lidt udenfor fordi at der er en masse ting jeg ikke kan pga at jeg jo lige er blevet opereret.
Håber i kan hjælpe.
GirlTalks svar
Kære dig på 12 år
Til at starte med, vil jeg bare fortælle dig, at jeg synes du er megasej! Det er aldrig sjovt at have en kronisk sygdom, og jeg er sikker på, at mange ligesom dig nogle gange kan føle sig lidt alene med det - men det er du ikke!
Jeg kan sagtens forstå, at du har svært ved at tale med dine venner om din sygdom. Måske synes de også det er lige så svært, fordi de kan være bange for at gøre dig ked af det eller spørge om ting, du ikke vil svare på. Jeg er overbevist om, at dine venner rigtig gerne vil støtte dig, gøre dig glad og tale med dig om din sygdom, operation og tanker.
Måske kan du prøve at fortælle dem, hvor svært du har det, og at du nogle gange føler dig udenfor? Måske vil de gerne gøre noget ekstra for at spørge ind til dig, og måske kan du endda være med på FaceTime eller lign., hvis de er sammen om ting, du ikke fysisk kan være med til?
Det kunne også være en mulighed at spørge på det sygehus, du er tilknyttet, om der er andre børn/unge med scoliose, som dig og din familie kunne få kontakt til?
Jeg håber, du får sat ord på dine tanker overfor dine venner, og måske endda får kontakt til andre børn eller unge, der som dig lider af en kronisk sygdom. Og ellers er du altid velkommen til at kontakte chatten, der har åbent hver aften!
Virtuelle knus og god bedring fra Nikoline, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation
-
Jeg har ikke fået min menstruation endnu - og det bekymrer mig!
-
Jeg er virkelig træt af at have hår der nede
-
Jeg savner at være sammen med mine gamle veninder
-
Min veninde bliver ked af det, når jeg er sammen med andre
-
Jeg elsker min klasse, men efter alt hvad jeg gjorde hader de mig
-
Mine veninder kommenterer på mig
-
Jeg er nysgerrig på at være sammen med en pige
-
Jeg har aldrig kysset nogen
-
Jeg er ked af at skulle stoppe på efterskolen
-
Skal sove med min veninde for første gang
-
Jeg føler, at mine roomies ikke kan lide mig mere