Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Mia, 16 år
26. november 2021

Jeg føler, at jeg ikke har en ven eller en, jeg kan snakke med

Sååå lige nu føler jeg bare at jeg ikke har en rigtig ven eller nogle som jeg rigtig kan snakke med… 
Jeg er begyndt i 10. Klasse. Vi startede i en klasse hvor der ikke rigtig var nogle der kendte hinanden. Jeg snakkede i starten rigtig godt med en gruppe piger og vi havde det mega godt..  
men jeg føler bare nu at folk har ændret sig rigtig meget.. jeg snakkede rigtig godt med en der hed Ida men nu er det mærkeligt fordi til at starte med, for ca 1 måned siden, tog hun min telefon og skrev sådan nogle klamme beskeder til nogle af mine helt gamle venner. Det endte så med at der var nogle af dem der slettede mig som ven og det var sådan den eneste kontakt jeg havde til dem… efter jeg fandt ud af det sagde jeg det så til Ida altså at jeg ikke syntes det var okay… så blev hun bare sindsygt sur på mig og at det var min skyld det hele og at jeg havde givet hende lov til det..(men det kunne jeg bare aldrig finde på at give lov til)  
Efter det gik der måske 2 dage og hun lod som ingenting var sket og forsatte med at være gode venner. 
 
Efter lidt tid skulle vi så til fest og det var hos en anden i vores lille vennegruppe. Hun havde sagt at vi kun kunne være 8 og efter min mening var det helt okay og det skulle nok blive hyggeligt. Det var det også indtil det bankede på døren.. her efter kom der 6 nye mennesker ind af døren. Og vi alle så ud som et spørgsmålstegn. Ida havde så valgt at invitere flere gæster med uden og spørge hende som holdte det som faktisk blev meget ked af det fordi hendes forældre ville blive sure..  
 
Meeen så sagde Ida bare “jamen det var Mias ide” men for det første kendte jeg ikke én person og jeg ville aldrig invitere nogle til en fest uden at have spurgt.. 
 
Efter det blev Ida på en måde være og være med at tøre ting af på mig og jeg forstår det virkeligt ikke fordi jeg siger fra til hende tit og er ikke den som bare gør alt hvad jeg bliver bedt om.  
Nå men her forleden fandt jeg ud af at hun havde lavet en datingprofil til mig?! Uden jeg havde vidst det fordi lige pludselig blev jeg ved med at få folk som havde tilføjet mig på snap og jeg vidste ikke hvor de kom fra.. her efter tilføjede jeg en af dem tilbage og spurgte vedkommende. Så fandt jeg ud af at der var blevet lavet en youbo konto til mig hvor der stod oplysninger om mig fx hvorfor en by jeg kom fra og min snap som man så kan se mit fulde navn i. Jeg så også billederne man kan sætte på og straks kunne jeg se at Ida havde taget det.(men det var heldigvis ikke slemme billeder) Jeg blev så ked af det og vidste ikke hvad jeg skulle gøre jeg havde absolut ikke brug for mærkelige mennesker som adder mig jeg ikke kender…  
Næste dag spurgte jeg så Ida om hun vidste noget med alle de personer som havde addet mig og der efter løj hun bare direkte op i mit hovede…  
Men jeg er kommet frem til det at jeg ville holde mig væk fra hende i et stykke men problemet er at hun er meget klistrende og har det værste temperament så hvis jeg begynder at sige noget er det måske næsten sådan jeg er lidt bange for hende.. men hun er faktisk også en af de eneste jeg er sammen med det er derfor det er så hårdt. Jeg holder meget af hende og jeg har faktisk ikke andre som jeg snakker med.. der er ingen som invitere mig til fester eller sådan noget…  
Jeg føler også sådan jeg ikke rigtig passer ind nogle steder der er ikke sådan en rigtig person som jeg bare kan snakke ærligt med og mine forældre eller lære er jo bare ikke det samme.. Jeg valgte også 10ene klasse for at få nogle flere venner og blive bedre i skolen.  
Men nu i skolen føler jeg bare sådan folk ser på en måde ned på mig fordi jeg har lavet mine lektier og at det er nærmest kun mig som rækker hånden op i timerne og jeg tror de bare ser mig som hende” den kloge”. Og det er jo ikke det jeg vil jeg vil have folk lægger mærke til den person som jeg er og hvordan jeg måske har det.. jeg har prøvet at snakke med folk men det er som om folk hurtigt bare går væk fra samtalen og hen til nogle andre. Men jeg viser aldrig den side af mig selv jeg har nærmest altid et smil fremme selv om det har været en dårlig dag. Men jeg har det måske bare bedre med at jeg på en måde føler jeg er glad og at jeg viser det..  
(:  

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Mia 

Mange tak for dit brev til os i GirlTalk!  

Du har skrevet en lang besked, så jeg vil prøve at svare på den lidt i samme rækkefølge, som du skriver 😊  

Jeg kender godt selv til at stå i en situation og ikke føle, at jeg har nogen at snakke med eller nogen, der er min rigtige veninde. Så selvom, at det ikke er sjovt at være i din situation, så er du ikke ene om at have oplevet det, du gør lige nu. Når det så er sagt, så lyder det som om, at din veninde er lidt for grænsesøgende i forhold til, hvad du bryder dig om, og hvad der er i orden.  

 

Jeg synes, at det er meget stort og flot af dig at turde sige fra over for hende. Også selvom, at det måske ikke virker til, at hun lytter til det, du siger, og tager det til sig. Jeg tænker også, at det kan hjælpe at tage lidt afstand fra hende, som du selv skriver, at du prøver. Men det er selvfølgelig ikke nemt, hvis hun ikke lader dig tage afstanden. Jeg kan godt sætte mig ind i, at du holder af hende trods hendes handlinger, men du skal også huske på at sætte grænser for dig selv. Som du gør ved at sige fra over for hende. Og finde ud af, om det er vigtigst for dig at have hende som veninde eller at overholde dine egne grænser. 

 

Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis du kommer til at føle, at det er forkert, at du laver dine lektier og er god i skolen. For det er så sejt, at du gør det 😊 og jeg tror egentlig, at de andre i din klasse misunder dig. Så det håber jeg, at du fortsætter med at gøre. Det er sejt at turde tage rollen som den kloge i klassen, og det lærer du rigtig meget af! Du nævner dog også, at du gerne vil have at folk ser dig, som du er. Og det forstår jeg. Men det gør du allerbedst ved at være tro ved dig selv og forblive den, du er. 

 

Jeg tror, at alle til tider står i en situation, hvor de ikke føler, at de har nogen at snakke med, som forstår dem. Det er selvfølgelig det man ønsker at have, men det er ikke nemt at finde. Så det er vigtigt, at du bruger dem, du har nærmest, så du kan få aflastet nogle ting også selvom, at det kun for nu kan være dine forældre. 

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar 😊  

Kærlige hilsner Cornelie  

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
522 Resultater