Jeg føler mig så forkert hele tiden
Jeg føler mig så forkert hele tiden. Jeg har det som alt ved mig bare er fejl. I går nat lå jeg og græd da jeg skulle til at sove, fordi jeg tænker på alle de fejl jeg har begået eller at jeg ikke er pæn nok eller at mine forældre nok er skuffede over mig. Jeg sammenligner hele tiden mig selv med andre og i forhold til andre, så er jeg seriøst bare en fiasko.
F.x så gjorde jeg en masse ting, som de fleste først gør senere, som at tage snus og ryge allerede som 13-årig. Jeg var begyndt at være sammen med en forkert dreng, plus jeg sprang 6. klasse over, så jeg har gået i klasse med nogle 1 år ældre end mig. Derfor fik jeg pludselig meget travlt, og gjorde en masse ting der slet ikke var mig og som jeg ikke var klar til og jeg fortryder det så meget nu. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage i tiden og lave det hele om, for jeg hader den måde jeg har levet og jeg hader de ting jeg har gjort og jeg hader mig selv. Jeg har det som om jeg er den eneste der har begået alle de her fejl. Jeg har også prøvet at gå på efterskole to gange. Jeg tog afsted i 9 klasse (aldersmæssigt 8 klasse) og igen her i 10 klasse, som jeg går nu. Første gang kunne jeg simpelthen bare ikke klare det, for jeg var i en depression på daværende tidspunkt. Igen i år prøvede jeg, og det gik egentlig fint, men jeg havde bare valgt den forkerte efterskole. Forestil dig at sige du har været på efterskole to gange og begge gange er fejlet?
Jeg fortryder alle de gange jeg har råbt grimme ting til mine forældre eller de gange vi har været oppe og skændes. Jeg ville ønske jeg kunne være min søster. Hun er 12 år og hun er seriøst så perfekt. Jeg er så "plettet" med alle de ting jeg gør forkert hele tiden og den person jeg er. Min søster går til en sport hun elsker, har nogle mega gode veninder og er en mega positiv person. Hun er alt det jeg gerne vil være. For en måned siden slog hendes kæreste op med hende og hun blev selvfølgelig ked af det, men dagen efter havde hun det fint. Hvis bare jeg kunne have gjort det med ham jeg godt kunne lide, så ville jeg nok være en bedre og anden person i dag, for hold da op han var en idiot.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil gerne dø, for så kan det være jeg får et nyt liv og kan gøre det hele om
GirlTalks svar
Hej søde du <3
Tusind tak for at skrive ind! Det er virkelig modigt, at du deler dine tanker med os. Jeg ved, at det kan være svært at sætte ord på sine tanker og følelser, men jeg er sikker på, at du hjælper flere piger end du tror, ved at sende dine tanker ind til os.
Det lyder som om, at der er mange ting, som fylder hos dig lige nu. Jeg forstår, at du føler dig usikker på de fejl, du har lavet. Jeg har lyst til at fortælle dig, at vi mennesker ikke kan gå gennem livet uden at lave fejl. Du skal vide, at det er mega menneskeligt at fejle, og det gør vi alle sammen på forskellige tidspunkter i vores liv. Fejl er kun med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker. Det er især en del af det at være ung, at man prøver ting af, og nogle gange fejler man, og andre gange lykkedes man lidt bedre.
Mit råd til dig vil være ikke at lade tankerne om dine fejl i fortiden fylde for meget. Du kan nemlig alligevel ikke ændre på det, der er sket i fortiden. Derimod kan du prøve at se fremad og få det bedre fra nu af. For du fortjener virkelig at have det godt.
Det lyder også til, at du sammenligner dig selv med både dine veninder og din søster. Jeg tror, at det er meget naturligt at sammenligne sig selv med andre, det kender jeg i hvert fald godt fra mig selv.
Det kan desværre også være rigtig opslidende at gå og sammenligne sig selv med andre, som det også lyder til, at du har mærket på egen krop. Når du sammenligner dig selv med andre, er der nemlig en stor risiko for, at du overser din egen vej, og glemmer at lytte til, hvor dit eget hjerte vil hen. Brug derfor i stedet din energi på at kigge på dine egne styrker og kvaliteter her i livet. Tænk over, hvad lige præcis DU er god til, fremfor hvad du ikke kan.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg på ingen måde synes, at du er en fiasko. Tværtimod er det rigtig sejt, at du skriver ind til os! Du skal vide, at alle fortjener at blive accepteret for den man er, med eller uden fejl, og du fortjener i hvert fald at være her <3
Husk at du altid kan skrive ind til os på chat eller SMS, hvis du har brug for at få luftet nogle flere tanker og følelser, vi er her til at lytte og hjælpe når det er svært <3
Kæmpe knus
Emma
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster