Jeg har ikke haft menstruation endnu
Hej Girltalk
Jeg er snart 14 ½ år gammel. Jeg har ikke haft menstruation endnu, og det fylder meget i min hverdag. Jeg har haft udflåd i ihvertfald 3 år. Jeg er lidt underudviklet nogle steder på min krop. Ift bumser så har jeg så mange! Jeg har også hår de steder på kroppen man nu har det, men mine bryste er virkelig bagud. De er så små. Tvivler på man overhovedet kan få bh'er i den str. Og de er ikke lige store. Jeg dyrker normal sport, så vil ikke sige jeg er på eliteplan. Jeg rider min hest 2 - 5 gange i ugen og løber 2 gange i ugen. Jeg går I skole og så slapper jeg selvfølgelig også af. Men min bekymring går på at jeg er den sidste på hele 8. Årgang der endnu ikke har fået menstruation. Jeg læste man måske til en gynækologisk undersøgelse, men jeg har da virkelig ikke lyst til at vise hele underlivet frem for en fremmed og de så skal stikke en dims op i (you get it) og bagefter stikke en eller to fingre op i for at mærke. Nej tak da! Håber i kan hjælpe. Sidder her og læser når der er noget jeg ikke kan finde svar på, men lige det her har jeg brug for hjælp til.
Kh Anonym pige
GirlTalks svar
Kære dig,
Tak fordi du skriver ind og deler dine tanker <3
Det lyder som om du går med en masse svære tanker og bekymringer om din krop som fylder rigtig meget hos dig. Det kan jeg sagtens forstå, og det tænker jeg at mange kan genkende.
Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder ganske naturligt det du oplever med din krop lige nu. I din alder sker der en masse forandringer i kroppen, dog ikke altid på samme tid. Så nogle gange kan det opleves at nogle steder af kroppen er i fuld udvikling mens andre ting står stille og det er helt okay, ting tager hver sin tid. I Danmark får piger deres første menstruation mellem 9 og 18 år, så det er ret et bredt spænd. Jeg tænker derfor ikke, at det er ”unormalt” at du ikke har fået din menstruation endnu, men jeg kan godt forstå at du oplever bekymring når de andre på din årgang har fået det, men det tror jeg ikke at du skal være bange for. Jeg tænker, at du skal give din krop tid og prøve ikke at sammenligne din udvikling med andres, da vi udvikler os vidt forskelligt og i forskelligt tempo, og det er okay<3
Jeg kan godt forstå at du ikke vil have en gynækologisk undersøgelse – jeg tror heller ikke at det er nødvendigt lige nu, men hvis du oplever at din bekymring om din menstruation bliver større, så kan det være en fordel at tale med en læge eller gynækolog om det på et senere tidspunkt.
Jeg håber mit svar kunne give lidt ro til dine bekymringer og husk du altid må skrive ind til vores rådgivning hvis du har brug for det <3
Kærlig hilsen
Maaike
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke
-
Hvordan barberer man sig 'dernede'?