Min veninde snakker hele tiden om sin flirt/kæreste
Hej Girltalk. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig eller om jeg er forkert eller noget men det kommer jeg virkeligt til at føle mig. Min veninde snakker hele tiden om sin flirt/kæreste og fortæller altid at de kysser og snaver og røre ved hinanden og snart skal have sex og jeg synes at det er meget hun deler ud men alligvel føler jeg at jeg er forkert for jeg er overhoved ikke nået dertil endnu. OVERHOVED! Og når hun nærmest praler med det og altså hver eneste gang vi er sammen er det nærmest det eneste vi snakker om. Jeg føler ikke rigtigt at der er plads til mig og at fortælle om de ting som jeg har lyst til….. ikke kun om drenge for jeg er jo slet ikke nået dertil selvom jeg rigtig gerne vil have en kæreste. Jeg tror måske bare ikke at jeg er sådan helt god nok….. det føltes ikke rigtigt som om jeg er det og i hvert fald ikke sød….. jeg synes det træls at hun skal snakke om det hele tiden og hver gang som det eneste….. det nærmest som om at det er den eneste grund til at hun gider og være sammen med sådan en som mig for hvis hun skriver eller ringer….. handler det altid om ham. <3 :( ps det gør mig rigtig ked af det.
GirlTalks svar
Kære du
Mange tak for dit brev og for at du vil dele dine tanker og følelser <3. Hvor er jeg ked af at læse, at du ikke føler dig god nok – så jeg vil lige starte med at skrive, at du helt sikkert er god nok, som du er, og at du ikke behøver at føle dig forkert på den.
Lige nu fylder kærester, kærlighed og sex rigtig meget for nogen, og det kan være en god og sjov ting at dele med sine veninder, men der er selvfølgelig også grænser. Jeg godt forstå, hvis du ikke synes det er særlig sjovt at være sammen, når du oplever at din veninde ikke gider høre på dig og taler om emner, som du måske ikke er helt klar til at tale om endnu. Sex er for mange et privat emne, og det er meget forskelligt, hvor meget, med hvem og hvornår man begynder at tale om det. Jeg synes det er rigtig godt, at du mærker efter, og respekterer dine egne grænser. Det skal der uden tvivl være plads til!
Men jeg kan godt forså, du synes det er svært og bliver ked af det. Jeg har selv oplevet noget lignende, og man kan godt komme til at føle sig lidt til overs. Men man skal altid huske på, at man bliver ikke mindre værd, bare fordi man ikke vil/er klar på de samme ting som ens veninder.
Jeg synes, at du i dit brev, har været rigtig god til at give udtryk for hvad du føler og oplever, så hvis du har mod på det, kan det være at du skal fortælle din veninde, det samme som du har skrevet til os. Der skal være plads til jer begge i venskabet, og det tror jeg helt sikkert, også at hun vil kunne forstå, hvis hun er en god veninde. Og du fortjener en god veninde, der også lytter til dig.
Jeg håber dette svar kunne være til hjælp. Hvis du har lyst til at tale lidt mere om det du oplever, er du også rigtig velkommen til at skrive ind til vores chat.
De bedste hilsner
Trine
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har et crush på en dreng, men han er tre år ældre end mig
-
Jeg har virkelig lyst til at have sex, men jeg har ikke nogen at gøre det med
-
Når vi sover sammen, har vi ligesom fuld fokus på vores bryster
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård