Jeg har det svært når det kommer til bad efter idræt
Hej Girltalk
Jeg har det svært når det kommer til efter idræt vi skal alle sammen i bad men det er ikke altid jeg kan få mig selv til at gå i bad der er to ting der gøre at jeg ikke kan få mig selv til at gå i bad jeg har haft min mens i et år og så siger min mor at jeg ikke skal gå i bad hvis det er den tid og den anden grund er at jeg føler mig tykkere end de andre piger jeg føler mig forkert utilpas eller usikker når jeg skal i bad efter idræt min veninde har sagt det til vores lære som har sagt det til vores idrætslærer vores idrætslærer sagde at hvis der var en pige der ikke går i bad skal vi gå i bad med en lære som er en kvinde
GirlTalks svar
Kære Julie Marie.
Tusind tak for dit brev, det er så sejt at du skriver herind og deler dine tanker <3
Først og fremmest skal du vide at jeg førhen har skrevet med flere piger som har lignende tanker - så du er helt sikkert ikke alene om at have dem, selvom det nogle gange godt kan føles sådan.
Ud fra det du beskriver, virker det på mig som om det kan være rigtig svært at være dig, i situationer hvor du skal have idræt i skolen og efterfølgende skal i bad. Det er i hvert fald slet ikke forkert at gå med de tanker og følelser du gør omkring menstruation, din krop og det at føle sig forkert og utilpas. Det kan godt være meget grænseoverskridende at gå i bad med andre, selvom det “bare” er piger. Men husk på at alle kroppe er forskellige og unikke - og heldigvis for det, for hvor ville verden være et kedeligt sted hvis alle var ens.
Når man er 12 år gammel, som du er, sker der rigtig meget med ens krop. Det kan nogle gange være svært at følge med i udviklingen og man kan komme til at føle sig fremmedgjort fra sig selv og måske endda forkert som du beskriver det. Men det er vigtigt at holde fast i tanken om at der ikke er nogen “rigtig” måde at se ud på og at alle kroppe er flotte på hver deres måde!
Det er også vigtigt at huske på, at de andre piger fra din klasse er i en lignede situation, hvor deres krop udvikler sig dag for dag, så jeg er sikker på at flere af dem godt kan sætte sig ind i din situation.
Jeg kommer til at tænke på om du har overvejet selv at snakke med din klasselærer om at du synes det kan være svært at gå i bad med dine klassekammerater efter idræt? Eller har du måske en god veninde du kan dele dine tanker med? Ellers er du altid mere end velkommen til at skrive ind til GirlTalks rådgivning, hvis du har brug for at skrive mere.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget og måske har fået lidt mod på det hele – du fortjener at være tryg i skolen og i din egen krop <3
Varmeste hilsner fra Rikke.
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster