Jeg tror at jeg er biseksuel
Hey!
Jeg har det nogen gange svært ved at falde i søvn, da specielt disse tanker flyver rundt.
Det drejer sig egentlig om min fremtid. Jeg føler lidt at jeg står fast, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal rive mig løs og komme videre? Jeg er konstant bange for min fremtid og hvordan jeg nogensinde skal opnå det jeg rigtig gerne vil.
Er så bange for at alt går galt og at det hele ender i noget rod.
Ikke nok med det, men så ved jeg heller ikke om jeg vil have børn og om jeg overhovedet vil giftes med en mand? Min familie er allerede begyndt at snakke om at jeg skal blive gift når jeg er 21 og få børn når jeg er 23. Jeg vil bare gerne leve mit liv og blive gift når tiden er rigtig, og det med børn må jeg jo selv se til, men det er bare så frusterende og angstprovokerende når de har forventninger til mig, som jeg sikkert ikke engang kan opnå.
Min familie er MEGET imod LGBT osv, men problemet er bare, at jeg tror at jeg er biseksuel? Og har prøvet så ufatteligt meget at få mig selv til at sige at jeg kun er til drenge osv, men uanset hvor meget jeg prøver på at \'nægte\' mine følelser osv, så hjælper det ikke, men tværtimod bliver svære og holde på. Jeg er så bange for at hvis jeg nu finder en kæreste, som er mit eget køn, at mine forældre og bare familie generelt, ikke vil tale til mig mere?
Min far har sagt før at hvis jeg har noget at gøre med LGBT skal han bare så langt væk fra mig som muligt. Min mor fortæller mig at hun stadig ville elske mig, men at hun ser det som en sygdom. (Pride month kom op på TV\'et og det derfor vi snakkede om emnet, har ikke fortalt dem at jeg er biseksuel.)
??? Hvordan skal jeg nogensinde åbne op til dem og fortælle dem "hey, er faktisk bisekusel." Det burde være en normal ting disse dage, men det er så frustrerende. Jeg tør ikke sige det til nogen, medmindre det er anonymt. Jeg græder over det når jeg er alene hjemme, og føler at jeg er forkert og at jeg ikke er "rigtig"\/god nok.
Hvad gør jeg? Hvordan håndterer jeg alt det her?
- A
GirlTalks svar
Kære A,
Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for, at du har lyst til at dele dine tanker – det er virkelig modigt <3
Det lyder som en virkelig ubehagelig situation du står i og jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at finde ud af, hvordan du skal håndtere det. Jeg tænker at, det dine forældre har sagt gør det virkelig svært at være dig, da du lige nu føler dig nødsaget til at holde det for dig selv, at du er biseksuel. Som du selv skriver, så lægger det også et pres på dine skuldre, at dine forældre forventer, at du gifter dig og får børn med en mand. For nogen mennesker er det med at have en anden seksualitet stadig meget nyt og svært at forholde sig til og måske det også er det der er på spil her?
Jeg vil dog også lige sige, at din seksualitet ikke definerer dig som person, og at det derfor heller ikke ændrer på, hvem du er <3 Derfor tænker jeg, at selvom dine forældre har givet udtryk for, at de ikke ønsker, at du får en partner af samme køn, så er du jo stadigvæk dig og de elsker dig helt sikkert, uanset din seksualitet, selvom tanken om, at du ikke er til mænd, er svær for dem at håndtere. Jeg tror at de fleste forældre vil give mig ret i, at så længe deres børn er lykkelige, så er de glade.
Måske en god start kunne være at dele det med en anden som du kender rigtig godt, holder af og er tryg ved? Så kan du se, hvordan det føles at dele det. Måske en veninde eller et andet familiemedlem der kender din familie, kan være der når du skal sige det og støtte dig i det? Det kan give en tryghed, at en man er tæt med, er der til at støtte en, når man skal fortælle noget, der er så svært.
Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at du står ved hvem du er, selvom jeg sagtens kan forstå, at det er svært, når du ikke ved, hvordan dine forældre tager det. Men du er god nok og du er lige præcis som du skal være - husk det! <3
Hvis du har brug for at snakke mere om dine tanker, så er du også meget velkommen til vores rådgivning. Ellers er der også mulighed for at tage kontakt til LGBT+ Danmark, der også har en rådgivning - både over telefon og chat.
Jeg ønsker dig alt det bedste og du er god nok, som du er<3
De bedste hilsner
Maria
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke
-
Hvordan barberer man sig 'dernede'?