Kære Gabriella,

Tusind tak for dit brev, det er så sejt at du skriver herind og deler dine tanker <3 Først og fremmest skal du vide at jeg førhen har skrevet med flere piger som har lignende tanker - så du er helt sikkert ikke alene om at have dem, selvom det nogle gange godt kan føles sådan.

Jeg læser dit brev, og får et tungt hjerte. Det er utrolig mange og meget komplekse følelser at have indeni, og en rigtig svær situation du står i. Du skriver at du føler dig drænet, tung og stresset - det kan jeg godt forstå at du gør! 

At være i en konstant følelse af, ikke at kunne være nogle steder, eller at række ud til nogen, er ikke bare trist, men også rigtig tung. At du har en følelse af, at du ikke har et "safe space" derhjemme, må gøre dine følelser endnu værre... 

Når vi som mennesker ikke føler at det sikreste sted, vores hjem og vores familie, er et rart sted at være, bliver man stresset. I hjemmet kan vi slappe af, og være os selv. Her behøver man ikke at være en bestemt person eller opføre sig på en bestemt måde, og det burde være et sted, hvor man kan trække vejret frit. 
Det lyder som om, at dit hjem ikke er sådan, men at der er rigtig meget uro og måske en følelse af, at man ikke kan trække vejret? Så kan du nemlig ikke slappe af, hvis du skal bekymre dig om stemningen derhjemme. Jeg tror derfor, at det er en naturlig reaktion, at du føler dig drænet - for al din energi går til at forsøge at aflæse situationen derhjemme - og det er hårdt! Jeg kan derfor godt forstå, at du så ikke har energi til andre sociale omstændigheder. 

Mit bedste råd til dig, ville være at dele det med nogen. Hvis du har mod på det, kunne du vise dine forældre, hvad du har skrevet til os. Giv dem en indsigt i, at du ikke har fred derhjemme. Jeg er sikker på, at hvis dine forældre ved at du opfanger den dårlige stemning, kan det være at de forstår, at de skal være med til at ændre stemningen. Ellers kan du dele det med en god ven eller en anden du stoler på. Når vi deler vores inderste tanker, kan det først være rigtig svært men jo mere man øver sig i det, desto nemmere bliver det med tiden. Jeg tror også, at du vil opleve en kæmpe lettelse ved at dele det med en anden. Problemer er ikke nogle vi skal være alene om, men dele med hinanden, så de kan blive mindre og mere overskuelige at overkomme.

Husk på at vi alle kan blive stressede og pressede - også de voksne. Og det er helt okay. Men du skal også være okay i at kunne være derhjemme og finde ro <3 

Hvis du har brug for eller lyst, er du altid velkommen til at skrive til os i rådgivningen - vi sidder altid klar til en snak <3 

Mange kram fra katrine