Depression, selvskade og psykolog
Hej girltalk. Jeg har det svært. Jeg har en depression og har haft den i snart 3 år. Nogle gange tror jeg den er gået væk og jeg er overkommet den, men nu er den tilbage igen og jeg føler mig følelsesløs. Noget der fylder mine tanker meget lige nu er selvskade.
Jeg vil ikke skære i mig selv men jeg bruger en elastik nogle gange uden at være helt klar over det. Og jeg bliver ved med at tænke at skære måske vil give mere smerte. Men jeg vil ikke cutte, fordi jeg kender konsekvenserne.
Jeg ser en psykolog men vi har sidste samtale snart, for mine forældre skal betale for det. Jeg har ikke sagt dette til min psykolog og ved ikke om jeg tør, fordi hun så ville blive nødt til at sige det til mine forældre. Tror godt mine forældre ved jeg har det dårligt, men tror også de tror det er bedre nu, men det er det ikke, tvært imod.
Jeg har ikke nogle venner at snakke med om det, har kun nogle få jeg snakker med fra klassen resten gider mig ikke, jeg ved ikke hvorfor... Jeg føler mig alene og forkert. Hvad skal jeg gøre? Er det normalt? Er jeg det værd? Jeg gider ikke være til mere besvær for mine forældre i forhold til at min psykolog snart koster penge og mine forældre har nok penge, men der er jo også prisstigning og man ved ikke hvordan det ender...
GirlTalks svar
Kære Julie,
Tusind tak fordi du har lyst til at dele dine tanker og følelser med os. Du er ikke alene med det, og der er så mange der kan genkende de ting du skriver.
Det lyder som en virkelig hård og svær periode du befinder dig i. En depression kan føles som en kæmpe sort sky, der lægger en skygge over alt ting i ens hverdag, så jeg kan godt forstå at du er enorm træt af at have det sådan.
Du skriver at du nogle gange føler, at du er overkommet den. Måske du kan prøve at lægge mærke til, hvilke ting der især gør dig glad i de tider, og hvad du fylder din hverdag med, som måske kan være med til at give dig den følelse. Jeg synes det er rigtig sejt, at du ikke har givet efter for at cutte, det er ikke nemt.
Jeg kan også virkelig godt forstå, at du er nervøs og bange for, at dine forældre skal finde ud af at du måske ikke har det ligeså godt som det ser ud til, og især det med selvskade. Men sandheden er, at man overhovedet ikke gør sig selv en tjeneste, ved at gå alene med det. Ligegyldig hvor hårdt det er at snakke om, så er det altid bedre for din psyke, at få hjælp. Jeg tror også dine forældre ville blive rigtig kede af det, hvis de vidste at du ikke sagde, hvor meget din depression fylder.
Det er virkelig godt, at du går til psykolog - og jeg synes ikke du skal give op på psykolog hjælp, for det vil helt sikkert ikke hjælpe. Måske du kunne overveje at snakke med din læge om mulighederne for at få en henvisning til en offentlig psykolog, det kunne måske være en løsning på det økonomiske, hvis dette er noget du går og bekymrer dig om?
Så vil jeg fortælle dig, at det er helt normalt at føle det du føler. Og du er præcis ligeså meget værd som alle andre omkring dig. Der er helt vildt mange unge der føler sig ensomme, og det er især normalt når man også har en depression. Jeg håber at du kan snakke med dem fra din klasse, som du siger du snakker med selvom det ikke er alle, så er det nogen og de kan være en god hjælp.
Mange Knus fra Hannah
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Skal jeg skrive til ham?
-
Det virkede også som om, at han var mere interesseret i mig, end jeg var i ham på en måde
-
Jeg syntes, at jeg er den, som fyre ser ned på
-
Jeg føler, at jeg har ADHD, men jeg ved ikke, om det bare er sådan jeg er?
-
Jeg synes virkelig, at det hele er en træls situation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke, at det nok aldrig kommer til at ske
-
Føler tit jeg bliver brugt på alt mulig
-
Hvad gør man, hvis et barn går rundt med høj selvmordstrang?
-
Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang
-
Jeg ved ikke rigtig, om det er gengældt, men hun virker så sød og smiler så pænt
-
Men da vi så var kommet i seng, mærkede jeg lidt vådt dernede, og så havde jeg blødt
-
Er det noget, der kan komme med tiden, eller skal jeg bare vænne mig til at have "døde" nipples?
-
Hun har lovet ikke at sige det til nogen, fordi jeg ved det bare vil ødelægge alt, hvis nogen finder ud af det, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på, at det ikke slipper ud