Jeg har løjet for ham, han har tilgivet mig, men jeg er kan ikke tilgive mig selv. 
 
Hej, jeg snappede i går aftes med min kæreste til sent ud på natten. Han er nogle år ældre end mig, og jeg føler sommetider, at han har mere at byde på end jeg har.  
Jeg er normalt ikke typen som lyver, men jeg følte, at jeg havde brug for, at virke bare en smule interessant. Jeg løj om, at jeg havde været til en fest, hvor der så skete alt muligt.  
 
Lige bagefter, var der ingen vej tilbage, så jeg kørte den rigtig langt ud. 1/2 time efter, spurgte han mig om jeg var okay, fordi han kunne mærke jeg var blevet lidt anderledes.  
Jeg lå også bag skærmen og var helt vildt ked af det, og fortrød det mere end noget andet. Så jeg tog mig sammen til, at skrive en lang besked om, at det hele var løgn, og jeg gjorde det for, at imponere ham men jeg kunne også fornemme, at jeg heller ikke fik det ud af det jeg ville. Jeg kunne godt forstå, at han synes det ville være et kæmpe tillidsbrud og at han muligvis ikke ville se mig mere efter.  
 
I starten var han uforstående overfor, hvorfor jeg lige præcis ville lyve om noget så ligegyldigt, men han ikke tog det så tungt, og det kunne have været meget værre. Han skrev at jeg skulle tage det helt roligt, og at han var glad for at jeg fortalte ham det. Og at han stadig elsker mig. Jeg er selvfølgelig meget lettet og glad, for at han kan tilgive mig. Men jeg kan virkelig ikke tilgive mig selv, og det har jeg skrevet til ham.  
 
jeg har sovet på det, og når jeg tænker på det føler jeg mig så flov, og er bange for, at han tænker jeg er barnlig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at komme ind i den samme "rytme" igen og lægge det bag mig. Men jeg har sådan en dårlig, samvittighed. Mest fordi jeg løj, men også pga det var så meningsløst.  
 
Har I, et tip til hvordan jeg kan komme videre? 
På forhånd tak!