Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Sil, 13 år
27. januar 2022

Jeg føler nogle gange "hvad nu hvis jeg er væk for evigt"

Jeg føler nogle gange og tænker "hvis jeg dræber mig selv er alt så slut kommer folk og venner til at savne mig ..hvad nu hvis jeg er væk for evigt

GirlTalks svar

Kære Sil

Tusind tak for dit brev og for at dele dine tanker med GirlTalk.

Hvad der sker efter døden er et meget stort og åbent spørgsmål, som nok ingen helt kan svare på. Dog kan tankerne om dette være utrolig ubehagelige for en, så derfor er det godt at du er kommet ud med dine tanker. Jeg tror heller ikke at du er den eneste der går med tankerne “Hvad nu hvis jeg er væk for evigt”, samt “kommer folk og venner til at savne mig”. Denne tankemyldre kan være utrolig frustrerende når man ikke kan finde svar på sit spørgsmål og tanker.

I og med at jeg ikke kan svare på hvad der konkret sker efter døden, så er det altid godt at tale med nogen omkring det.

Mit bedste råd til dig ville derfor være, at få talt med andre om det, samt få støtte når tankerne om døden træder til:

Tal med dine nære:
Tal med dine forældre, søskende, veninder, lærer eller andre der er tæt på dig og du føler dig tryg ved. Når man snakker højt om sine tanker, så får man ofte lettet sit hjerte, hvilket kan være utrolig dejligt for en. Jeg er sikker på, at dine nære omkring dig gerne vil lytte til dine tanker.

Søg hjælp på nettet:
Ligesom du skriver ind her til GirlTalk, så findes der utrolig mange chatrådgivninger, som ville kunne hjælpe når tankerne bliver for meget for en. Livslinjen har blandt andet en chatrådgivning, hvor du kan tale med en voksen, som ved en masse omkring hvordan man hjælper med tankerne om selvmordstanker. De har også en telefonrådgivning man kan kontakte, hvis man hellere vil tale i telefon end at skrive

.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, selvom jeg ikke helt kan svare på hvad der sker efter døden. Tak fordi du har skrevet til os og delt dine tanker – du skal vide at det er utrolig sejt!

Mange hilsner Fie, GirTalk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater