Chat med os nu
Skriv et brev
Anonym, 13 år
01. januar 0001

Jeg har det svært, men vil ikke gøre mine forældre kede af det med mine problemer

Hej, jeg er en pige på 13 der har det svært
Jeg prøver altid at gemme det, da jeg ikke ville have mine forældre fx. bliver ked af det på mine veje, eller føler sig skyldig i hvordan jeg har det.
Jeg ved godt det ikke er godt at selv diagnosticer, men tror virkerlig jeg godt kunne have enten angst eller depression (eller begge )
Jeg har selvmords tanker og jeg skærer.
Jeg græder vær aften, nogen gange i skolen hvor jeg går ud på toilettet.
Jeg har før spurgt mine forældre om jeg kunne få taget en test hos lægen\/ andre for at se om jeg har nogen diagnoser.
Da jeg på en måde tror det ville hjælp mig, så jeg ved at der er noget.
Og at det ikke er mig der er "noget galt med."
Jeg tror også det ville kunne hjælpe mine forældre, så de fx. ved hvorfor jeg ofte er trist.
Men jeg er bange for at spørger mine forældre igen,
da min mor begyndte at græde sidst jeg spurgte.
Jeg vil på ingen måde gøre dem ked af det.
Vil bare gerne have hjælp, med mine problemer.
Jeg vil derfor gerne have hjælp til hvordan jeg kan spørger mine forældre, om en test for at se om jeg har nogen diagnoser
Håber i kan hjælpe. (på forhånd tak )

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej med dig <3  

Tusind tak for dit brev! Det lyder som om, at der er virkelig svært at være dig for tiden. Du fortjener slet ikke at have det, som du har det lige nu. Det er så godt, at du skriver herind med dine tanker, og jeg synes, det er megasejt, at du prøver at gøre noget for at få det bedre!    

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil snakke med din læge om det hele for at blive klogere på dig selv og finde ud af, om det kan være en bestemt diagnose der gør, at du har det, som du har det for tiden. Jeg tænker heller ikke, at du kan miste noget ved at gå til lægen, og måske kan du også blive henvist til en psykolog eller et andet tilbud, der kan hjælpe dig med, hvordan du bedst kan håndtere de svære tanker, du har for tiden. 

Jeg synes, det er megasejt og modent af dig, at du allerede har prøvet at snakke med dine forældre om det. Jeg kan dog også sagtens forstå, at du er blevet lidt bange for at tale med dine forældre om det igen, og det er meget sympatisk af dig at tænke på dem i denne her situation, og at du ikke har lyst til at gøre dem kede af det. Men husk på, at dine forældre er vokse og godt kan rumme dine følelser, selvom de kan være kede af at du går og har det sådan.  

Jeg tænker, at et brev måske kan være en måde at fortælle dine forældre, hvordan du har det? Nogle gange kan det nemlig være lettere at forklare, hvordan man egentlig har det, når man har tid til at formulere det over skrift. Samtidig kan dem, der modtager brevet, også få lidt tid til at tænke over de nye informationer.  

Jeg synes, at du allerede har beskrevet rigtig fint til mig, hvordan det er at være dig for tiden. Det kan du måske bruge som en start på brevet. Herefter kan du forklare, at du virkelig gerne vil få det bedre, og derfor har brug for at tale med en læge eller en anden professionel, så du kan blive klogere på, hvordan du kan få det bedre. Du kan eventuelt tilføje i brevet, at du har tænkt meget over, hvordan du kan undgå at gøre dine forældre kede af det, og derfor egentlig ikke har lyst til at fortælle, hvordan du egentlig har det, som du også har beskrevet rigtig fint for mig. Men at du også har brug for at gøre noget for at få det bedre, og en snak med din læge kan være en start på det <3 

  

Det er rigtig hårdt at gå med sådan nogle tanker alene. Derfor er det så godt, at du åbner op omkring det – både ved at skrive herind til GirlTalk, men også ved, at du gerne vil tale med dine forældre om det. <3  

  

Hvis du har brug for at snakke mere om det, er du meget velkommen til at skrive til os på chatten eller SMS

  

1000 virtuelle kram fra Freja 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater