Jeg føler mig uden for fællesskabet
Jeg går på gymnasium og har været med til at optræde en musical på skolen. Jeg synes at alle fra holdet er virkelig søde og at vi har fået et tæt bånd. Problemet er bare at vi var ude og spise sammen hvorefter de fleste gik videre på bar, da størstedelen er over 18. Men da jeg kun er 16 kunne jeg sjovt nok ikke komme ind. Det fik mig til at føle mig udenfor fællesskabet. :///
GirlTalks svar
Kære Anonym <3
Tusind tak for din besked, hvor er det dejligt du skriver ind til mig og deler dine tanker med mig. Det er rigtig sejt af dig!
Jeg tror de fleste kan nikke genkendende til, at have prøvet at føle sig uden for et fællesskab og det er virkelig ikke sjovt. Der er rigtig mange piger der skriver ind til os i GirlTalk, om denne følelse, og du skal derfor vide, at du absolut ikke er alene - den tanke håber jeg kan hjælpe dg lidt. Jeg kan sagtens forstå, at du føler som du gør i den situation, og jeg ville selv have det på præcis samme måde som dig.
Jeg er ked af, at du følte dig uden for fællesskabet i denne situation, og hvis du måske har oplevet det flere gange endda. Det kan være nogle rigtig svære følelser at være i.
Jeg kan godt forstå, at du enormt gerne ville have været ude med de andre, og det er helt naturligt ikke at ville gå glip af noget – det kan godt give én en følelse af fear of missing out (fomo). Du fortæller selv, at I har fået et tæt bånd og at du synes alle er rigtig søde, og jeg tror det er vigtigt at holde fast i den tanke, og de tænker helt sikkert også de samme tanker om dig. Jeg er sikker på, at de også ville ønske at du kunne tage med dem ud, og at det forhold du har til dem, ikke vil blive påvirket af, at du ikke deltager, når de andre tager på bar.
Mit bedste råd er, at foreslå de andre, om ikke I måske kunne lave noget hyggeligt hjemme hos én af jer i fremtiden. På den måde vil de også kunne mærke, at du rigtig gerne vil dem. Det ville være rigtig sejt af dig. Hvis du har svært ved at tage initiativ hertil, kan du måske hive fat i en af dem, som du føler dig allermest tryg ved, af de andre, og plante idéen - jeg er sikker på, at de er med på den!
Til sidst vil jeg blot minde dig om, at det er helt okay at du føler, som du gør og at du er lige som du skal være <3.
Hos GirlTalk har vi en chatrådgivning, hvor vi hver aften sidder klar til at chatte, hvis man har lyst eller har brug for at snakke om noget. Her er du altid velkommen til at skrive ind!
Knus fra Asta
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation
-
Jeg har ikke fået min menstruation endnu - og det bekymrer mig!
-
Jeg er virkelig træt af at have hår der nede
-
Jeg savner at være sammen med mine gamle veninder
-
Min veninde bliver ked af det, når jeg er sammen med andre
-
Jeg elsker min klasse, men efter alt hvad jeg gjorde hader de mig
-
Mine veninder kommenterer på mig
-
Jeg er nysgerrig på at være sammen med en pige
-
Jeg har aldrig kysset nogen
-
Jeg er ked af at skulle stoppe på efterskolen
-
Skal sove med min veninde for første gang
-
Jeg føler, at mine roomies ikke kan lide mig mere