Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
L, 14 år
02. november 2022

Venindeproblemer

Hej Girl Talk.
Jeg har en rigtig god veninde jeg tit hænger ud med i min fritid og i skolen. Vi har været venner i et stykke tid nu og jeg har kunne mærke på det seneste, at hun har haft svært ved at reagere på forskellige situationer vi har været i.

Hun har for eksempel svært ved at forstå min mening om ting der interesserer mig.

Hun planlægger tit ting som hun gerne ville med mig uden helt at vide om jeg overhovedet kan, eller har lyst.

Hun kan let blive sur på mig, hvis jeg ikke har en respons til hendes samtaler som hun er tilfreds med at hører på, men bliver selv ked af det inden i hvis jeg gør noget i den stil selv.

Hun siger nogen gange nogle ting der faktisk godt kan såre mig, men hun lægger ikke mærke til det, når hun gør.

Hun afbryder mig tit i vores samtaler sammen og kommer med rigtig meget information på en gang, som jeg slet ikke kan nå at reagere på.

Osv,.....

De ting jeg har nævnt har været her i et stykke tid nu og jeg har gået rundt rigtig meget og tænkt over om det måske kunne være ADHD eller noget lignende hun kunne have.

Det er selvfølgelig ikke ment på en ond måde af mig, at tænke det om hende, men jeg er bare meget urolig for hende og det fylder også meget at hun har så meget energi og urolighed i hendes daglige situationer.

Personligt for mig er det svært at få talt med hende om det fordi jeg ikke har talt om det før og jeg er nervøs for hvad hendes reaktion ville være.

Jeg føler også jeg måske blander mig for meget i hendes liv så det er nok lidt svært at tale med en voksen om hvordan jeg har det med os.

Jeg håber i har et par råd til vores venskab og om jeg selv kan gøre noget.

Kærlig hilsen L.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære L <3 

Tak fordi du skriver ind og deler dine tanker med os i Girltalk !

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg virkelig glad for, at du deler dine tanker og frustrationer med os, det kan være svært at dele svære ting, men det er altid bedre at dele fremfor at gå med det hele alene. Når man deler svære ting med andre, så letter det hjertet. Derudover kræver det mod at dele svære tanker, du er derfor utrolig modig <3 

Jeg er ked af at du står i sådan en svær situation med din veninde, hvor hun ikke forstår dig og sårer dig - det kan jeg godt forstå går dig på og du synes er svært at være i. I forhold til at hun sårer dig, så skal du huske, at det altid er okay at sige fra - selv overfor ens bedste venner. Du behøver ikke finde dig i de ting hun gør. 

Det er rigtig sødt af dig, at du er bekymret for hende - og det viser bare hvor god og omsorgsfuld veninde, som du er <3 Jeg kan godt forstå, at du kan være nervøs for hvordan hun vil reagere, men hvis situationen var omvendt, ville du så ikke føle at det var rart at din veninde bekymrede sig om dig og gerne ville sikre at du var okay? Nogle gange kan det være rart at vende rollerne om, så man bedre kan forholde sig til situationen. 

Du skal også huske på, at uanset hvordan din veninde reagerer, så kan du ikke kontrollere det. Det ligger hos din veninde og den måde hun reagerer på, siger mere om hende end om dig. Jeg tænker også, at du med fordel kan tale med hende om det på en rolig og kærlig måde, så hun ved at du ikke er ude på at såre hende. Måske kan denne snak bringe jer tættere sammen - du skal i hvert fald huske på at det er okay at sige fra og udtrykke sine følelser uanset hvordan situationen ender <3

Du er altid velkommen til at skrive til vores rådgivning, hvis du har brug for at tale mere om det hele <3

 

De største GirlTalk kram herfra!

 

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1227 Resultater