Kærlighedsdilemma
Hej,
Jeg er en 22 årig studerende, og jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 2 år. Dog måtte vi slå op i foråret, og han måtte flytte ud af lejligheden. Årsagen dertil var at vi blev uvenner hele tiden, jeg følte dengang at jeg gav mere end ham, og så var han ofte negativt-indstillet ift alt nærmest.
Efter sommeren mærkede jeg et kæmpe savn til ham, og den tryghed han gav mig. Derfor tog vi kontakt, og jeg ville gerne begynde at ses lidt forsigtigt igen på ny. En dag fortalte han mig, at han kun ville blive ved med at ses hvis vi var kærester igen. Jeg panikkede, fordi jeg måske ikke følte mig klar, da jeg er så bange for at vi ville blive uvenner igen, og generelt have det skidt sammen. Det endte dog med at jeg sagde ja, og nu står jeg her og er ulykkelig og tvivlsom. Han har forbedret sig meget, men jeg kan ikke give mig selv.. Jeg ved ikke hvorfor. Dette fylder hver dag, og jeg har så frygtelig meget tankemylder om alt. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan give mig selv, nu når han giver så meget og virkelig gør en indsats. Det bare som om mit system er lukket ned... jeg har forsøgt at tale med ham om, hvordan jeg har det flere gange, men det lidt som om vi ikke kommer videre..
Jeg føler jeg er ulykkelig uden ham, men også med ham. Det er nok derfor jeg skriver her. Jeg vil bare være glad igen...
kh mig.
GirlTalks svar
Kære Olivia<3
Tusinde tak for at du skriver ind til Girltalk, det er vi rigtig glade for. Det lyder til, at du står i en svær situation, så jeg kan godt forstå dit dilemma.
Jeg kan forstå, at I har været kærester før men at det desværre ikke gik så godt. Det er jeg ked af at høre. At du har givet det hele en til chance igen har nok hængt sammen med et håb indeni dig om, at det hele måske kunne lykkedes, hvis I gav det en chance til. Samtidigt fortæller du, at du føler dig ulykkelig uden -og med ham. Det du har drømt om har du givet en chance til, men du har også mærket på dig selv, at du ikke føler dig glad sammen med ham.
Mit råd til dig er virkelig at mærke efter i dig selv, og kun tænke på dine egne behov. Jeg håber du tager den tid du har behov for og derfor ikke lader dig presse af ham eller nogle andre.
Jeg synes det er virkelig godt og sejt, at du har forsøgt at tale med ham omkring dine tanker og følelser, men øv at du ikke synes det har hjulpet... Kunne du måske prøve igen, og så udtrykke at det er vigtigt for dig, at du har brug for plads til at kunne mærke efter? Det er vigtigt, at du fokuserer på det som du har brug for, for at kunne være glad.
Jeg læser også, at den tryghed han giver dig fylder hos dig, og det er helt naturligt! Når man har været i en kærlighedsrelation til et andet menneske vil det være hårdt, hvis man har følt en stor tryghed til det menneske, som man går fra. Det vigtigste du skal huske på er, at du ikke må tvinge dig selv til at blive, hvis du ikke føler dig lykkelig <3
Jeg håber mine svar til dig kunne hjælpe en lille smule. Der er ingen som kan fortælle dig hvad det rigtige er for dig, udover dig. Forsøg at mærke efter hvad du har behov for og lyt til dine følelser.
Jeg sender dig mine varmeste og kærligste tanker <3
Kærlig hilsen Matilde
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster