Jeg er bange for at de dømmer mig
Hej, jeg er en pige på 16 år og jeg kan godt lide at lægge make up. Jeg er bare ikke så god til det. Jeg føler at folk dømmer mig for det. Jeg vil gerne gå med øjenskygge men det er der ikke mange andre der gør, og så kan jeg heller ikke finde ud af det. Det kunne være mega fedt at går med både mascara, eyeliner og øjenskygge, men jeg tør bare ikke.
GirlTalks svar
Hej Marie,
Hvor er jeg glad for, at du skriver ind til GirlTalk. Jeg synes, at det er sejt, at du åbner op for dine tanker og deler dem med os <3
Jeg kan sagtens relatere til, at man kan bruge meget tid på at tænke over, hvad andre tænker. Når det er et område, hvor du ikke føler, at du er god til det, og måske føler dig lidt alene om det, kan man let blive påvirket af tankemylderet. Jeg synes til gengæld, at det er så sejt at stå ved sig selv, og det man går op i. Selvom det kan være svært at være den første, der kaster sig ud i det, så kan det måske hjælpe at huske på, at det tit er dem, der tør at gå sine egne veje, som andre beundrer mest for deres mod.
Du skriver, at du gerne vil gå med mascara, eyeliner og øjenskygge, men at du ikke er god til at lægge det, og at du føler, at folk dømmer dig for det. Jeg kan ikke læse mig frem til, hvorfor du føler det, at andre dømmer dig for det eller i hvilke situationer, du føler det, men jeg tænker, at du skal huske på dig selv, hvem du er, og hvad du har lyst til at gøre, og hvordan du har lyst til at se ud - og så ikke lade dig påvirke så meget af, hvad andre tænker, selvom det selvfølgelig er svært <3
Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvorfor der ikke er ret mange andre, der går med øjenskygge, men det er muligt, at din omgangskreds måske ikke interesserer sig så meget for make-up, som det interesserer dig. Det er der ikke noget forkert i, men det er selvfølgelig aldrig sjovt at føle sig alene, selvom det egentlig bare er fordi, at i har forskellige interesser lige nu. Det er også muligt, at nogle af dem går og har samme tanker som dig. At de egentlig gerne vil prøve det, men er lidt nervøse ved tanken om at være de første, der gør det. Måske de kunne blive inspirerede til at prøve det af, hvis de så, at andre gjorde det? Du kan måske prøve at starte med at lægge en flot make-up, når du skal til en fødselsdag, en fest eller andet, hvor du kan gøre dig fin? På den måde gør du det til en begivenhed, hvor andre også gør lidt ekstra ud af sig selv :)
I forhold til at du skriver, at du føler, at du ikke er så god til at lægge din make-up, så er du ikke alene om at føle sig mindre god til noget. Jeg synes til gengæld, at det er fedt og vigtigt, at du har en hobby at gå op i! Jeg er heller ikke selv god til at lægge hverken eyeliner eller øjenskygge, men jeg kan anbefale dig at se nogle videoer på YouTube eller Instagram. Der har jeg selv fundet en masse inspiration, tips og tricks, som jeg bruger hver dag. Husk på at øvelse gør mester, og at man altid bliver bedre til det, man går op i. Det gør alle mennesker igennem hele livet.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og mine råd i dit liv. Du er meget velkommen til at skrive ind til os i rådgivningen og fortælle, hvordan det går, og om du har kunne bruge mine råd <3
Kram til dig <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker konstant på hvordan andre ser mig
-
Jeg skal have huller i ørene
-
Hvordan kommer jeg videre efter det her?
-
Er det min egen skyld at blive holdt udenfor?
-
Hjælp, jeg vil gerne have min første BH
-
Mine forældre har taget min ekstra mobil
-
Der er en dreng i min klasse jeg godt kan lide
-
Jeg stresser helt vildt over eksamen
-
Synes bare ikke altid det er så let at være mig
-
Er jeg ikke så straight som jeg troede?
-
Hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har en kæreste?
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation