Jeg føler mig udenfor
hej jeg vil bare gerne sig at jeg har det ikke godt med mig self fx alle pigerne fran min klasse er tynde og smukke og jeg er bare 68 kg og de andre er også høje som 167 til 175 og jeg er bare 163 og jeg føler mig også meget udenfor fordi at jeg er til både piger og drenge og det bliver jeg mobbet med plus jeg kan også godt lide at farve mit hår og det syntes de andre piger er mærkeligt og det er kun pigerne i klassen der mobber drengene ignorere mig bareog det er jeg okay med men det er kun pigerne og jeg har ikke nogen venner i klassen jeg har kun 2 fra b klassen men jeg ser dem ikke rigtigt men tak fordi at jeg lige måtte skrive:)
GirlTalks svar
Kære Mila
Tusinde tak for at skrive ind og fortælle ærligt om dine tanker og følelser <3
Det lyder som om, at der er rigtig mange ting, som fylder for dig. Det er ikke rart at føle sig udenfor, og selvom du kan føle dig anderledes end de andre, så husk på, at du altid er god nok, præcis som du er. I teenageårene udvikler folks kroppe sig meget forskelligt, og selvom du lige nu føler, at din krop er anderledes end de andres, så er din krops udvikling lige så rigtig, som de andres. Jeg kender godt følelsen af at sammenligne sig med andre og føle de er smukkere eller klogere end en selv, men selvom det kan føles sådan, er følelserne kun noget som er indeni og ikke sandheden.
Du skriver, at du bliver mobbet med, at du både er til drenge og piger og godt kan lide at farve hår. Til det vil jeg sige, at det er virkelig stærkt og modigt, at du er helt dig selv og gør de ting, som du godt kan lide, ligegyldigt hvad andre siger om det. Når andre mobber en, kan det nogle gange være fordi de selv er usikre, men det gør det aldrig okay. Jeg er virkelig ked af, at du skal opleve at blive mobbet, for det er slet ikke i orden!
Jeg håber, at du kan snakke med nogle om det, som du er tryg ved, så du ikke skal gå alene med de svære følelser. Hvis du har mod på det, kan du måske prøve at snakke med din lærer om det, så du kan få det trygt og rart med de andre i klassen. Du skal i hvert fald vide, at du ikke er alene, selvom det kan føles sådan. Du fortjener at have det godt og du er lige præcis, som du skal være - ligegyldig hvad andre siger om det.
Bliv ved med at være dig selv! <3
Hvis du har lyst til at tale mere om det, så kan du altid skrive ind til os i rådgivningen.
Varmeste hilsner,
Nanna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har et crush på en dreng, men han er tre år ældre end mig
-
Jeg har virkelig lyst til at have sex, men jeg har ikke nogen at gøre det med
-
Når vi sover sammen, har vi ligesom fuld fokus på vores bryster
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård