Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anna, 14 år
28. april 2023

Jeg er bange for at være for "klog"

Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det her, men jeg prøver alligevel. For jeg syntes at når keg prøver at sige det til nogen, virker det som om jeg praler eller som om det er et “luksus problem”. Men det er det ikke. Jeg er bange for at være for “klog”. Jeg har nemmere ved at lære ting, husker nemt alting og forstår alting meget bedre.Det gør at alt undervisning er kedeligt og føles virkelig ligegyldigt. Og Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har talt med min mor og mine lærere om det. Men det er svært at gøre noget ved. For undervisningen kan jo ikke laves om og jeg kan ikke få noget andet undevisning. Og jeg ved godt der findes skoler til det, men de er for langt væk og jeg vil ikke væk fra mine få venner. Men folk i skolen tror altid at jeg prøver på at være den bedste og at jeg er en “try-harder”. Jeg kan godt se det. Men jeg prøver aldrig. Alting kommer bare for nemt. Nogle gange er jeg igså bange for at folk kun vil være sammen med mig i skolen til f.eks. Opgaver eller lektier, fordi jeg er god. Jeg har også tit problemer med at jeg regner ting ud som ikke var meningen jeg skulle. Som f.eks. Ting fra en telefonsamtale som jeg ved en fejl hører og hvor det slet ikke var meningen jeg skulle høre. Og det tager ret hårdt på mig. For jeg tror ikke jeg er gammel nok til at høre det. (De ting er noget om min afdøde onkel og min hjerneskadede kusine)

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver, men jeg havde måske bare brug for at komme id med det. Og måske for, hvis i havde nogle ideer til hvad jeg kunne gøre:)

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anna, 

Først vil jeg sige mange gange tak for dit brev til os i GirlTalk. Det er mega sejt, at du skriver herind, og jeg synes, at du virkelig er god til at sætte ord på dine tanker og følelser! <3 

Du skriver, at du har nemmere ved at lære og huske ting, hvilket gør at undervisningen føles kedelig og ligegyldig. Det at du har snakket med din mor og dine lærere om det, synes jeg er rigtig modigt af det, da det kan være utrolig svært at åbne op for andre omkring hvordan man rent faktisk har det. 

Du skriver, at undervisningen ikke kan laves om, og at du ikke kan få noget andet undervisning. Jeg tænkte derfor på, om du måske kunne sørge for altid at have en god bog, en kryds og tværs, eller hvad du ellers godt kan lide at lave, med i skoletasken. På den måde ville du kunne hive den op af tasken, hvis det er sådan, at du bliver hurtigere færdig med en opgave, og der ikke er andre opgaver, som du kan tage dig til? Det løser selvfølgelig ikke problemet, men det kunne gøre, at det ikke var så kedeligt. <3 

Jeg kan virkelig godt forstå dine tanker om, at du ikke vil flytte skole, da du så vil være langt væk fra dine venner. Jeg har faktisk selv prøvet at flytte skole, hvilket jeg var meget skeptisk overfor i starten, fordi jeg havde nogen rigtig gode venner på min gamle skole. Da jeg så flyttede, landede jeg i en rigtig god klasse, og fik en del nye venner, og jeg vedligeholdte stadig kontakten med nogen af mine gamle venner. Det er selvfølgelig ikke fordi, at skoleskift altid forløber som jeg oplevede det, men jeg ville blot fortælle, at selvom noget kan virke skræmmende, så kan det faktisk godt ende godt. 

Du skriver, at folk i skolen altid tror, at du prøver at være den bedste og, at du er en "try-harder", men at det slet ikke er sådan det forholder sig. Jeg tænker, at det må være rigtigt svært, at have det sådan. <3

Det at du skriver, at du er bange for, at de andre kun vil være sammen med dig i skolen fordi, at du er dygtig, tror jeg er noget, som rigtig mange kan nikke genkendende til i forskellige situationer. Vi kan ofte være i tvivl om andre vil os fordi de godt kan lide os som personer, eller om det er fordi, at de gerne vil have noget fra os. Den situation har jeg selv stået i flere gange, så du skal vide, at du bestemt ikke er alene om at have sådan nogle tanker. 

Du skriver, at det også er tit, at du regner ting ud, som det ikke er meningen, og at det tager hårdt på dig, fordi det er ting, som du ikke tror, at du er gammel nok til at høre. Det må være rigtig ubehageligt. Når du overhøre sådan noget, er det så noget du fortæller til din mor? Jeg tænker, at det må være rigtig svært, at gå med sådan noget viden selv, og derfor kunne det måske være rart, at fortælle til en, at du ved det.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget. Hvis du har brug for at skrive mere, så er du meget velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, hvor der sidder en masse dygtige og søde piger klar til at lytte. 

Kæmpe store GirlTalk kram herfra <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater