Kære Emilie,

Kæmpe krammer til dig for den situation, som du sidder i og for at du har mod på at skrive herind til omkring det - hvor er du bare sej!

Det lyder virkelig til, at du har det svært og hvor ville jeg ønske at jeg kunne give dig en krammer lige nu. Det kan virkelig være overvældende og svært at stå alene i sådan en situation og ikke vide hvordan man kan række ud til folk omkring sig. Det lyder også til, at du har tænkt meget over, hvordan du har det og om det er tegn på angst og depression. Alene det, at du gør dig de bekymringer, er faktisk en kæmpe styrke, fordi det viser at du gerne vil passe på dig selv <3

Det er naturligvis svært at fortælle om sådan nogle store følelser til sine forældre, især hvis man ikke er vant til at snakke med dem om sådan nogle store ting. Men selvom det kan være rigtig svært at få sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om at dine forældre gerne vil høre om hvor svært du har det, og jeg er slet ikke i tvivl om at de gerne vil hjælpe. Det bedste man kan gøre, når man har det svært, er at bede om hjælp og at give andre omkring sig mulighed for at støtte én <3

Helt lavpraktisk vil det være en god ide at tale med dem om det på et tidspunkt, hvor der ikke vil komme forstyrrelser. Et godt tidspunkt kan måske være om aftenen efter aftensmaden eller en lørdag eller søndag, hvor I bare er hjemme og uden gæster. Du kan muligvis fortælle dem i lidt tid inden, at der er noget som du gerne vil snakke med dem begge to om, så du er sikker på at du har deres fulde opmærksomhed.
At sige det højt første gang kan måske føles svært og overvældende, men når først der bliver taget hul på samtalen, vil resten komme helt naturligt <3
Hvis det føles alt for svært at tage snakken med dem ansigt-til-ansigt, kan du også skrive det som du gerne vil sige ned på et papir og aflevere det til dem. Eller vise dem det brev du sendte herind til os. Så kan I bagefter tage en snak om det, og så har du taget det svære skridt.

Husk på at der slet ikke er noget galt med de følelser og reaktioner du har. Det er på ingen måde unormalt at være bange for at have angst eller depression, det vigtigste er bare, at man gør hvad man kan, for at passe på sig selv og sine grænser.

Dine forældre vil uden tvivl gerne hjælpe dig og høre om hvordan du har det. Måske vil de blive overrasket og bekymret, når du har fortalt dem det, men husk, at det bare er et udtryk for hvor meget de elsker dig og gerne vil passe på dig <3 

Jeg håber at du har haft en god oplevelse med at skrive herind til Pigetanker og at dele dine tanker og bekymringer. Jeg er slet ikke i tvivl om at andre piger vil se din besked som en hjælp og som et tegn på, at de ikke står alene med deres følelser og oplevelser. Derfor vil jeg gerne sige tusind tak, fordi du har skrevet herind og er så modig at række ud efter støtte - kæmpe krammer til dig. Du er så sej! <3

Hvis du har brug for at få snakket mere om det hele, inden du er parat til at tale med dine forældre om det, er du altid velkommen til skrive til os på chatten. Du må også hjertens gerne skrive til os efter du har snakket med dem. Vi vil rigtig gerne høre om det og støtte dig. Her hos GirlTalk er du altid mere end velkommen til at fortælle om dine følelser <3 

Sender masser af styrke og kram afsted til dig! <3
Knus og kram fra Alberte