Jeg føler mig aldrig god nok til ham
Hej GirlTalk.
Jeg har noget med en dreng, som jeg har mødt. Og jeg tror jeg er blevet forelsket i ham. Men jeg føler mig aldrig god nok til ham. Han komplimentere mig tit og sådan, men han kan også sige nogle ret grove ting, som egentlig er for sjov, men det er bare ikke sjovt. Jeg har haft problemer med selvskade får sådan et år siden, og nu er jeg begyndt igen, fordi han tit gør mig ret ked af det. Men jeg har ikke lyst til at sige noget, for jeg vil ikke miste ham. Han er også sådan en type der drikker og ryger meget og han har fået mig ret meget med ind i det hele. Jeg har aldrig haft sådan nogle følelser for nogen før, og jeg syntes det er meget forvirrende.
Kh Frida
GirlTalks svar
Kære Frida,
Hvor er det sejt, du skriver ind og deler din situation med os <3 Der er mange piger, der har skrevet ind om kærlighed før, som også har været i tvivl, om hvad de har skullet gøre, så det er en helt normal ting at have mange tanker om.
Kærlighed og forelskelse kan både være sjovt og udfordrende at skulle forhold sige til. Folk er forskellige, som har forskellige humør og måde at vise kærlighed på - men hvis du ikke syntes det er sjovt, er det vigtigt at sige det højt og øve sig på at sætte sine grænser af.
Jeg er virkelig ked af at høre, du går og kæmper med selvskade, men hvis det er på grund af at han gør dig ked af det og du derfor ikke føler dig god nok, så er han måske ikke en person, som er værd at holde fast i<3 Selvom det kan være svært, er det bedre at være alene end at være sammen med én, som ikke er god og giver en dårlig fornemmelse i kroppen. Så måske skal du prøve at mærke efter i forhold til hvilke følelser han skaber i dig. Hvis der er flere dårlige følelser end gode, så bør du overveje om det forholdet er det værd <3 Dette siger jeg kun, fordi jeg synes du fortjener at have det godt! Et sundt parforhold, har selvfølgelig også sine kampe, men man skal have det godt med den man er sammen med også i svære tider. En mulighed er også at fortælle ham hvordan du har det og hvad det gør ved dig når han siger grove ting til dig. Jeg ved godt at du er bange for at miste ham, men hvis han ikke kan respektere at du bliver ked af det, så beviser det bare at han ikke er den rigtige for dig <3
I forhold til at du oplever problemer med at selvskaden er kommet tilbage, så kan det godt give mening. Det kan være "nemmere" at gøre ting, man førhen har gjort, såsom selvskade, for at komme igennem svære ting på. Måske er det noget du kan genkende? Men jeg vil gerne præsentere dig for en anden mulighed end at selvskade. Du kan bruge os! Vi har en rådgivning hvor vi hver aften skriver med piger, som ligesom dig, kæmper med forskellige ting. Når følelserne så flyder over, kan det være rart at skrive ind til os, for at få det delt med nogen andre. Jeg tror virkelig, at du vil kunne få noget ud af at bruge vores rådgivning <3
Hvis du har lyst er du i hvert fald velkommen til at skrive ind her .
Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget. Jeg ønsker dig alt det bedste og husk på, at du er værdifuld<3
KÆMPE knus fra GirlTalk<3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster