Alt fylder bare i hovedet på mig
Kære Girltalk.
Jeg har det enormt svært fortiden. Jeg er pisse forvirret over en masse ting der foregår inde i mit hovede.
Jeg føler jeg har ocd uden at blive diagnostiseret med det. Jeg har nemlig en masse tvangstanker som fx. altid at skulle lave de samme rutine (hvis ikke jeg gør, bryder jeg sammen). Jeg har haft en overgang, hvor det var jeg ikke kunne tage i skole nogle dage, fordi jeg gjorder noget anderledes eller hvis jeg stod 1 minut senere op. Jeg kan heller ikke lide hvis min mad blander sig på min tallerken, hvis den gør vil jeg ikke spise det. Jeg ved ikke om det er noget jeg skal gøre noget ved?
Jeg lidt faldet ned i et gammelt hul. Det er fyldt med selvskade og selvmordstanker, fordi jeg virkelig ikke har det godt. Jeg har nærmest kun 1 veninde, og hende snakker jeg ikke med om mine problemer. Jeg har INGEN at snakke med, og holder mine ting for mig selv. Det er røv svært ikke at kunne snakke med nogen. Men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at blande nogen ind i MINE problemer, fordi de ikke skal forholde sig til mig.
Ja som sagt fylder alt bare inden i hovedet på mig..
GirlTalks svar
Kære Martha,
Tak for dit brev. Jeg tror, at dit brev vil hjælpe mange andre piger, som har de samme tanker som dig, til at føle sig mindre alene. Du er god til at sætte ord på dine tanker, og jeg vil gøre mit bedste for at svare på dit brev <3
Når du beskriver hvor forvirret du er, og at du virkelig ikke har det godt, så kan jeg godt forstå dig. Det er nogle tunge tanker du slæber rundt på, og det kan være svært at finde hoved og hale i det hele.
Du skriver, at du mistænker at du har OCD, men at du ikke er blevet diagnosticeret med det. Ud fra dine beskrivelser om de tvangshandlinger og tvangstanker du oplever, kunne det godt tyde på det - i hvert fald, er det noget jeg ville gå videre med, hvis jeg var dig. Du fortjener at have det godt, og uanset om diagnosen OCD passer på dig eller ej, så er det du går igennem lige nu noget som jeg tænker, at du har brug for hjælp til at håndtere.
Du skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når man oplever noget svært. Vi vil alle sammen opleve perioder i vores liv, som vi ikke er i stand til at klare selv - det er ikke meningen, at vi skal kunne klare alting selv. Det du oplever lige nu minder rigtig meget om hvordan mit liv var, da jeg var 10 år. Da jeg fik psykologhjælp blev det hele hurtigt bedre, og tvangshandlingerne og tvangstankerne gik væk, og det fortjener du også sker for dig, så du kan trives, og have det godt.
Til sidst i dit brev skriver du, at du er faldet ned i et hul, hvor selvskade og selvmordstanker fylder meget for dig. Jeg er ked af at høre, at livet er så hårdt ved dig for tiden. Selvskade og selvmordstanker kan virkelig være to onde cirkler at være i, og det kan føles som om, at det aldrig går over. Du skal vide, at det gør det, men det kræver en indsats. Det vigtigste er, at tale med nogen om det. Det kan være en lærer henne på din skole, en underviser til din fritidsaktivitet, dine forældre, dine søskende, en læge, eller en helt anden. Det er egentlig ligemeget hvem, bare du føler at det er muligt for dig at åbne lidt op til vedkommende, og få hul på bylden.
Du skriver også, at du ikke fortæller din veninde om det du oplever lige nu - faktisk føler du ikke, at du har nogen at tale med, sådan helt generelt, hvilket gør din situation endnu sværere. Jeg kan godt forstå at det er svært at føle, at du ikke har nogen at tale med. Du skal vide, at du ikke er alene om at have det på den måde. Der er rigtig mange der har det ligesom dig, og som føler sig alene i verden, fordi de ikke har nogen at gå til med deres problemer. Jeg ved godt, at det ikke ændrer din situation at vide, at mange har det på samme måde, men måske kan det gøre at du føler dig mindre alene i dine følelser. En ting du kan gøre, som mange har gavn af er, at skrive dine tanker og følelser ned. Det kan være rigtig rart og give en følelse af at hjertet er blevet lettet lidt, at skrive ned hvad der fylder i en. Du kan også optage lydfiler af dig selv, hvor du taler om alt det du mærker for tiden. Jeg kender en del der gør enten det ene eller det andet, og jeg kan kun anbefale det <3
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive ind til os - vi er klar på at være et lyttende øre eller at rådgive dig så godt vi kan, alt efter hvad du har behov for. Jeg ved godt, at det hele føles mørkt og tungt lige nu, men vid, at det bliver bedre <3
Alt det bedste,
Mathilde
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham
-
Kan man godt udføre seksuelle handlinger med sig selv eller med andre, når man er i sin mensperiode?
-
Noget jeg bare ikke helt forstår er, at drengene kan ikke så godt lide mig? Eller kan de?