Jeg føler mig udenfor, fordi jeg ikke har Snapchat
Hey <3
Jeg skriver fordi jeg føler mig udenfor. Fordi jeg ik har snap(snapchat)
Jeg har spurgt mine forældre i flere år om jeg måtte få det, og min far har altid sagt nej. Og når jeg har spurgt ham om, hvorfor sagde han bare "Hvis alle dine venner hoppede ud på en motorvej, ville du så også gøre det? Du skal ik gøre alt bare fordi de andre gør det" Og det er vildt irerterne at høre på, for jeg gør aldrig ting, bare fordi andre gør det.
Jeg vil bare gerne ha snap så jeg kan komme ind i klassehatten og andre grupper.
Nu har han så endelig sagt, hvorfor jeg ik må få det: De stjæler ens data, ka se hvad du skriver og hvad du laver på andre apps. Er det rigtigt? og, hvis ja...hvordan går det udover mig. Jeg skriver jo ik om ting som folk der ejer Snapchat gider vide noget om.
En anden ting er når mine venner spøger "Hvornår får du snap?"eller "Hvorfor må du ik" Jeg har ik lyst til at forklare om, hvad min far siger.
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for dit brev og fordi at du deler dine tanker med os. Først og fremmest har jeg lyst til at fortælle dig, at jeg sagtens kan forstå din frustration i forhold til, at du ikke må få det, som du virkelig ønsker. Det er bare aldrig særlig rart at føle sig udenfor fællesskabet - selv på de sociale medier, som fylder mere for os unge end mange forældre måske lige forstår...
Det er desværre svært for mig at svare på, hvilke informationer Snapchat indhenter fra os eller hvor meget de egentlig følger med. Men jeg vil dog give dig ret i, at Snapchat formentlig ikke er interesseret i, hvad os helt "almindelige" mennesker foretager os på appen. Jeg sidder her og tænker på, om du mon har forklaret din far, hvordan du har det med ikke at have appen? Her tænker jeg, at det måske særligt er en god idé, at fortælle ham om, hvordan det får dig til at føle dig udenfor fællesskabet. Hvem ved? Måske han bedre kan forstå det på den måde?
Måske kunne du hjælpe med at forklare ham, hvor meget online-fælleskaber fylder i dag? Ingen på vores forældres alder er vokset op med sociale medier, så mange fra den generation forstår slet ikke hvor meget det fylder rent socialt. Du kan også fortælle ham, hvad du gerne ville bruge appen til - som du selv skriver, at blive en del af klassechatten. Så bliver han måske mere rolig, ved tanken om at du bruger appen <3
Derudover kan jeg også godt forstå, hvis du har svært ved at dele det med dine venner. På samme tid tænker jeg også, at det ikke er din beslutning og at de måske godt kan sætte sig ind i dét med at have forældre, der bare ikke forstår en.
Til sidst vil jeg bare for god orden skyld opfordre til altid at overveje hvad man deler generelt på sociale medier. Det er altid godt at være bevidst om <3
Jeg håber, at det hele lander et godt sted for dig, og at du eventuelt får taget en god snak med din far omkring, hvordan du har det. Du er også meget velkommen til at skrive ind til os på chatten. Her sidder vi altid klar til at lytte <3.
Knus fra Michelle
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker konstant på hvordan andre ser mig
-
Jeg skal have huller i ørene
-
Hvordan kommer jeg videre efter det her?
-
Er det min egen skyld at blive holdt udenfor?
-
Hjælp, jeg vil gerne have min første BH
-
Mine forældre har taget min ekstra mobil
-
Der er en dreng i min klasse jeg godt kan lide
-
Jeg stresser helt vildt over eksamen
-
Synes bare ikke altid det er så let at være mig
-
Er jeg ikke så straight som jeg troede?
-
Hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har en kæreste?
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation