Kære du,

Tusinde tak for at skrive ind og dele de følelser du går med! <3

For det første lyder det enormt hårdt at du går med alt det helt alene, så jeg er glad for at du deler det her. Det lyder som nogle ubehagelige oplevelser du har med dem, som fortæller dig at du er dum og ikke fortjener at leve - det er på ingen måde okay, at de siger sådan til dig! Du har al ret til at være her i verden præcis som du er, og du er på ingen måde dum. Tværtimod lyder du enormt reflekteret, betænksom og klog, hvis du spørger mig <3

At du læser voldsomme bøger med andre som har det psykisk svært, kan både have fordele og ulemper. Du beskriver, at det får dig til at få ro og føle at du er ligesom dem, hvilket kan være rigtig rart. Men samtidig virker det som om, at det også kan påvirke dig negativt. Det er sådan, at hvis vi fokuserer meget på noget bestemt, det kan være en følelse eller en tanke, så kommer det let til at overskygge det hele. Kan du mon genkende det? <3

Et eksempel jeg vil dele med dig er, at nogle af mine venner som har hørt eller set meget true crime, faktisk er endt med at måtte stoppe med det, fordi de kunne mærke at det påvirkede dem negativt. I starten var det spændende og interessant at høre om de voldsomme sager, men for nogen blev det til en frygt for at det også kunne ske for dem. Det jeg prøver at sige med eksemplet er, at ting kan godt være interessante i starten, men hvis man kan mærke et skift i, hvordan man bliver påvirket, skal man stoppe op og overveje hvorvidt det er godt for en at forsætte med at lytte eller se sådanne ting. Måske skal du prøve at stoppe op og mærke efter? <3

Du fortjener at have det godt indeni, og det lyder som om at du er et svært sted lige nu. Når man er der, kan det godt være næsten umuligt at tro på, at tingene bliver bedre. Men det skal det nok! Uanset hvad du kæmper med, skal du vide at du er stærk og ikke alene med det hele! Når man går med alle de svære tanker selv, kan man føle sig helt ensom i verden og tankerne har det med at vokse sig større. Nu hvor du har delt dine tanker her, bliver jeg nysgerrig på, om du mon har delt dem med nogen i din omgangskreds? Det kan være en tæt ven, en sød lærer eller en anden man stoler på.

Selvom det kan være hårdt at dele sit inderste med andre, er min erfaring at det hjælper helt vildt meget. Det er først når man åbner op omkring det hele, at man kan blive mødt i det der er svært, og det kan lette alle de svære tanker, så det hele ikke føles så tungt. Det kan være svært at åbne op, men bare dét at du har delt det her, er et skridt i en rigtig god retning ! <3 

Hvis du har mod på det, kunne du dele dine tanker med en du stoler på. Måske kunne du endda bare vise dit brev, som en samtaleåbner. Du er også mere end velkommen til at bruge os. Vi har en gratis online rådgivning, der har åbent hver aften. Her sidder der hver dag søde rådgivere klar til at lytte, til det du har på hjerte <3 

Hvad end du beslutter dig for at gøre, så ønsker jeg dig alt det bedste og hepper på dig! Du fortjener at have et godt liv og ikke gå med alt det svære alene <3

Kæmpe krammer herfra!