Jeg finder ro i smerte, på en dårlig måde
Hej Girltalk
Jeg er en pige på 13 år. Jeg finder ro i smerte, på en dårlig måde. Jeg elsker at læse meget voldsomme bøger, om psykiske lidelser. Jeg ser ned på mig selv dagligt og ved godt at det er forkert. Men det giver mig en ro at vide at det gør ondt, og at jeg har det lige så dårligt som andre mennesker.
Jeg blev opfordret til slevmord for første, for et halvt år siden. Det var af en fra min klasse, jeg tog det ikke så tungt men det gjorde stadig ondt. Jeg har ikke selvmordstanker. Jeg vil ønske at jeg ikke har det sådan for det er hårdt hele tiden at skulle påføre sig selv smerte. Jeg har overvejet selskade men prøver virkelig at holde mig selv fra det. Men tanken er der, jeg for daglige kommentarer om at jeg er dum og ikke fortjener at leve. Men jeg lader det bare falde. Jeg ser det bare som et ar men nu er alle de ar permanente og jeg har det fucking dårligt.
Hjælp!
GirlTalks svar
Kære du,
Tusinde tak for at skrive ind og dele de følelser du går med! <3
For det første lyder det enormt hårdt at du går med alt det helt alene, så jeg er glad for at du deler det her. Det lyder som nogle ubehagelige oplevelser du har med dem, som fortæller dig at du er dum og ikke fortjener at leve - det er på ingen måde okay, at de siger sådan til dig! Du har al ret til at være her i verden præcis som du er, og du er på ingen måde dum. Tværtimod lyder du enormt reflekteret, betænksom og klog, hvis du spørger mig <3
At du læser voldsomme bøger med andre som har det psykisk svært, kan både have fordele og ulemper. Du beskriver, at det får dig til at få ro og føle at du er ligesom dem, hvilket kan være rigtig rart. Men samtidig virker det som om, at det også kan påvirke dig negativt. Det er sådan, at hvis vi fokuserer meget på noget bestemt, det kan være en følelse eller en tanke, så kommer det let til at overskygge det hele. Kan du mon genkende det? <3
Et eksempel jeg vil dele med dig er, at nogle af mine venner som har hørt eller set meget true crime, faktisk er endt med at måtte stoppe med det, fordi de kunne mærke at det påvirkede dem negativt. I starten var det spændende og interessant at høre om de voldsomme sager, men for nogen blev det til en frygt for at det også kunne ske for dem. Det jeg prøver at sige med eksemplet er, at ting kan godt være interessante i starten, men hvis man kan mærke et skift i, hvordan man bliver påvirket, skal man stoppe op og overveje hvorvidt det er godt for en at forsætte med at lytte eller se sådanne ting. Måske skal du prøve at stoppe op og mærke efter? <3
Du fortjener at have det godt indeni, og det lyder som om at du er et svært sted lige nu. Når man er der, kan det godt være næsten umuligt at tro på, at tingene bliver bedre. Men det skal det nok! Uanset hvad du kæmper med, skal du vide at du er stærk og ikke alene med det hele! Når man går med alle de svære tanker selv, kan man føle sig helt ensom i verden og tankerne har det med at vokse sig større. Nu hvor du har delt dine tanker her, bliver jeg nysgerrig på, om du mon har delt dem med nogen i din omgangskreds? Det kan være en tæt ven, en sød lærer eller en anden man stoler på.
Selvom det kan være hårdt at dele sit inderste med andre, er min erfaring at det hjælper helt vildt meget. Det er først når man åbner op omkring det hele, at man kan blive mødt i det der er svært, og det kan lette alle de svære tanker, så det hele ikke føles så tungt. Det kan være svært at åbne op, men bare dét at du har delt det her, er et skridt i en rigtig god retning ! <3
Hvis du har mod på det, kunne du dele dine tanker med en du stoler på. Måske kunne du endda bare vise dit brev, som en samtaleåbner. Du er også mere end velkommen til at bruge os. Vi har en gratis online rådgivning, der har åbent hver aften. Her sidder der hver dag søde rådgivere klar til at lytte, til det du har på hjerte <3
Hvad end du beslutter dig for at gøre, så ønsker jeg dig alt det bedste og hepper på dig! Du fortjener at have et godt liv og ikke gå med alt det svære alene <3
Kæmpe krammer herfra!
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?