Chat med os nu
Skriv et brev
Anonym, 16 år
01. januar 0001

Jeg bekymrer mig meget efter at være startet i gymnasiet

Kære Girltalk

For at være helt ærlig ved jeg ikke hvor jeg skal starte.
Jeg overtænker næsten alting og bekymrer mig virkelig meget om alting, selv hvis det bare er små ting.
Jeg er lige startet på gymnasiet efter et meget hårdt år på efterskole. Det har været meget hårdt at starte op et nyt sted og skulle møde nye mennesker. Jeg bekymrer mig specielt meget om om jeg kommer til at få nogle venner, da det er noget jeg har haft svært ved tidligere.
Her de sidste to dage har jeg oplevet 2 episoder med rystelser, gråd og åndenød. Mine forældre har været til stede begge gange, men det er som om de tror på at alt bliver bedere nu efter at jeg har sagt op fra mit fritidsjob da det stressede mig meget og var grunden til episoderne. Jeg er bare bange for at det kommer til at ske igen.
Jeg har også hørt meget om hvor hårdt det er at gå i gymnasiet og hvor mange lektier, afleveringer, prøver og eksamener der er. Jeg har det meget svært ved at skulle lave sådan nogen ting da jeg har en hel masse forventninger til mig selv om at jeg gerne vil gøre alting perfekt og få gode karakterer osv. Jeg stresser vildt meget over sådan nogle ting og bruger alt for meget tid på det. Selvom jeg prøver at gøre noget ved det føler jeg bare ikke at det hjælper.
Jeg har prøvet at undersøge det og har meget svært ved at finde forskellen mellem den slags angst der har en diagnose og den normale angst som alle oplever. Jeg er bange for at fortælle mine forældre at jeg har en mistanke om at have angst og så finde ud af at jeg ikke har det da jeg er bange for de vil tro jeg gør det for opmærksomhed eller noget.
Jeg ved ikke om det er noget jeg skal gøre noget ved, eller hvad jeg skal gøre nu.

Kh
En desperat 16-årig pige

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære du,

Tusinde tak for dit brev herind til GirlTalk! <3 Først vil jeg lige sige, at det er fedt, at du vil dele dine tanker os, fordi jeg ved, at det ikke altid kan være lige nemt at få sagt tingene højt. Der er flere piger, som skriver herind om dilemmaer, som minder om din, så du er helt sikkert ikke alene <3 

Jeg fanger, ud fra det du skriver, at du oplever det som en hård ny start på gymnasiet med en masse bekymringer, der fylder for dig.  Det kan jeg godt sætte mig ind i, da det er helt almindeligt at være bekymret i den første tid af gymnasiet, når alting er helt nyt. Det er helt naturligt at finde det svært at skelne mellem hvad der er 'normalt' og 'unormalt', men det vigtigste er oftest, at du tænker på dig selv, og hvad kunne være godt for dig i din situation.

I forbindelse med dine bekymringer, om hvor hårdt det måske kan være at gå i gymnasie, er det vigtigt at sige, at det kan være forskelligt, hvordan man oplever gymnasiet, og der er også mange ting, som man lige skal se an, når man starter op. Ofte falder tingene på plads løbende, og det er også relevant at huske på, at lærerene på skolen og ved, at du er helt ny på gymnasiet og lige skal finde dig til rette først, ligesom alle de andre nye <3  

Det er også helt okay at være nervøs over, om du får nogen venner på gymnasiet. I skal jo alle lige lære hinanden at kende. Men det kan også være vigtigt at huske på - at ofte er der mange nye i ens gymnasieklasse, så derfor kan du også få muligheden for at få en frisk start. Der er helt sikkert også nogle af det andre, som er nervøse for, om de får nogle nye venner på gymnasiet, og det er også helt okay, at det tager tid at se hinanden an og finde dem, som man klinger med.<3 

Du skriver også, at du har oplevet to episoder med rystelser, gråd og åndenød, og at du finder det svært at finde forskellen på angst, som diagnose, og angst, som en normal angst alle oplever. Som tidligere nævnt, er det helt okay at være nervøs og bekymret over sin tid i gymnasiet, men det kan måske være, det ville være en god idé for dig at overveje at snakke med nogen om dine bekymringer, hvis du oplever rystelser, åndenød og gråd.

Det er nemlig vigtigt at tage sig selv seriøst og eventuelt snakke med nogen, når tingene kan opleves svære. Der er ikke nogen skam i, hvis du fortæller dine forældre eller andre om din bekymringer. - For du behøver ikke have en diagnose for at snakke med nogen, om hvordan du har det. Hvis ikke du føler dig klar til at snakke med dine forældre om det, kan det også være, du kunne snakke med en studievejleder, lærer eller skolepsykolog. Der ofte andre, som har det på lignende måde, så det er helt sikkert ikke første gang, de oplever, at nogen kommer og snakker med dem om sådan nogle emner. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Husk på at du altid er mere end velkommen til at skrive ind til vores rådgivning enten via chatten eller sms'en. Der sidder hver aften søde rådgivere klar til at tage imod alt hvad du har på hjerte, og måske kunne det også være rart at få vendt din situation med en herfra, inden du rækker ud til dit netværk <3

Jeg hepper på dig!

Kærligste hilsner, 
Emilia 




Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
957 Resultater