Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
olga, 14 år
01. januar 0001

Jeg har det lidt svært uden at kunne sætte en finger på hvad

Hey girltalk, jeg har i de seneste par år haft det lidt svært uden at kunne sætte en finger på hvad. Jeg har haft mget lidt overskud, været mere trist og har også gjort selvskade på migselv et par gange (ikke noget alvorligt). jeg startede til psykolog for lidt tid siden efter jeg havde fortalt mine forældre om at jeg havde det svært. Psykologen er mega sød og sådan men føler ikke rigtig hun hjælper mig og føler ikke jeg kan sige det om min selvskade og sådan mine dybe tanker. Jeg har bare meget meget lidt energi og overskud for tiden og det som om mine forældre ikke fatter det. De kan godt se det på mig men min mor siger bare jeg er doven og når de sætter mig til normale ting som at ordne vasketøj eller lave mad begynder jeg at græde og ryste og alt muligt (gør det ikke foran dem). Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Olga,

Tusinde tak for at skrive herind til os - jeg tænker, at det er så sejt og et vigtigt skridt at tage for dig <3 du er virkelig god til at sætte ord på, hvordan du har det, og det er ikke altid let - så virkelig tak for at dele. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det kan være svært at involvere dine forældre og psykolog i, hvordan du reelt har det - omvendt tænker jeg også, at det er helt vildt vigtigt, at de måske ved endnu mere om, hvordan du har det, end hvad det virker til, at de gør nu.

Det er først og fremmest vigtigt for mig at fortælle, at man kan have bedre kemi med nogle psykologer end andre, så det kan måske være, at du og dine forældre skal finde en anden psykolog, som du føler forstår dig bedre. Det er dog også vigtigt, at du fortæller din psykolog om, hvordan du har det - og fx om din selvskade og dine dybe tanker, tænker jeg, så din psykolog ved klar besked.

Hvis du tænker, at det kan være svært at fortælle, eller hvis du synes, at det er grænseoverskridende, så hjælper det måske at tænke på, at din psykolog har snakket med andre, der har haft det lignende med eller måske endda præcist, som du har det - du er slet ikke alene om at have, som du har det, og derfor tænker jeg, at din psykolog helt sikkert ved, hvad der vil være godt for dig, hvis du fortæller det hele. Når du græder og ryster, synes jeg også, at det ville være godt for dig, hvis du kunne søge dine forældre, så de kan se og hjælpe dig i situationen - har du mod på det? 

I forhold til at du skriver, at du ikke har noget overskud eller energi, så tænker jeg at det giver rigtig god mening. Når du går med så mange svære ting alene, så er der ikke noget at sige til, at det tager på dit overskud. Jeg kan forestille mig, at du kæmper alt det du kan lige for tiden, og det er enormt krævende. Jeg tænker også, at det at du er tom for energi, er din krops måde at fortælle dig at den er træt på. Måske skal du prøve at lytte til dig selv? Det virker i hvert fald på mig som om, at du kunne have godt af at dele alt det svære med nogen, så du ikke skal bære det helt alene <3

Jeg håber, at mine tanker om din situation kan sætte nogle tanker i gang hos dig - du er i hvert fald slet ikke alene om at have det, som du har det <3 hvis du har brug for at skrive mere om, hvordan du har det, er du så velkommen til at skrive til os i rådgivningen. Vi har åbent hver aften og sidder altid klar til at lytte<3

Du fortjener at have det godt og have en overskud til at lave alt muligt, du godt kan lide! Jeg hepper på dig <3

Kram fra Emilie  

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater