Kan jeg gøre noget for at få mine bryster til at vokse?
Hey Girltalk
Jeg er en pige på snart 16 år, og jeg har lige fået min mens, Men jeg har ingen bryster overhovedet. Jeg er næsten helt flad, jeg kan heller ikke mærke små knuder som mange beskriver, derfor gør det mig lidt nervøs. Jeg har altid gerne ville have bryster og jeg ville gerne vide om der er noget jeg kan gøre for at få dem til at vokse? Også om de overhovedet kan vokse mere efter jeg nu har fået min mens??
Kh
Den fortvivlede pige
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for at skrive herind til os - det er virkelig bare så skønt, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig et fyldestgørende svar <3
For det første vil jeg lige skrive, at det er helt normalt, at have de overvejelser, tanker og følelser omkring kroppen - og specielt i din alder, fordi der sker så meget med den netop nu, men faktisk også gennem hele livet. Der kan helt sikkert være bestemte skønhedsidealer, der spiller ind på, hvordan man tænker, at kroppen skal ske ud - og det kan være anledning til mange spekulationer, som du også beskriver her.
Jeg har aldrig hørt om noget, man kan gøre for at få brysterne til at vokse - jeg tror, at det er meget genetisk betinget og dermed individuelt, hvad der lige gør, hvor store de bliver, og hvor meget man kan mærke, at de vokser. Derudover kender jeg mange, hvor brysterne også er vokset efter, at har fået deres mens - så bare fordi, du har fået din mens nu, er det ikke ensbetydende med, at dine bryster ikke bliver større.
I forlængelse af det, jeg har skrevet nu, tror jeg dog også, at det er vigtigt, at du forholder dig til, at små bryster kan være lige så flotte som store byster - også selvom du har haft en idé om, at du gerne ville have større bryster. Jeg har fx selv ret små bryster, men har altid være vildt glad for dem og har aldrig følt et mindreværd eller noget andet på baggrund af dem. Husk at kroppe er så forskellige, og at de ændrer sig helt vildt meget i løbet af livet. Alle kroppe er smukke i dem selv og har lige meget værdi - og jeg tror, at dine bryster passer så godt til dig <3
Hvis du har brug for at læse mere, er der flere, der har skrevet ind om netop bryster og mere generelt om kroppen her på Pigetanker - og ellers er du mere end velkommen til at skrive ind til os i rådgivningen <3
Kram <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?