Jeg vil gerne tro på Gud
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg vil gerne følge Jesus og Gud, men jeg er bange for at min venner laver grin af mig (de allesammen tror ikke på Gud).
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre 😭😭
GirlTalks svar
Kære Vicki,
Jeg er glad for du har taget dig mod og skrevet herind, det betyder meget. Jeg vil prøve at svare på din besked bedst muligt <3
Du skriver ind angående din lyst til at følge Jesus og Gud, men det er svært, fordi du frygter, at dine venner gør grin med dig. Jeg vil starte med at skrive, at det er sejt at du mærker efter, hvad du har lyst til at tro på, det er modigt i sig selv! <3
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, da du står mellem noget du rigtig gerne vil, men der er også en frygt for, at dine venner gør grin af det. Mine tanker herom er, at jeg godt forstår dine tanker, da det lyder som om, at der ikke er så mange af dine venner som er religiøse, og du derfor vil skille dig ud fra dem på det punkt. Med det sagt, vil jeg også sige, at det at skille sig ud og lytte til sig selv, er en utrolig god kvalitet, det er ikke andet end sejt og modigt at følge sine lyster og drømme. Vi har en lang række piger som skriver ind angående ting, de frygter at fortælle venner eller familie, da de ikke ved hvordan de vil reagere - du er derfor ikke alene om dine tanker og måske endda en af dine egne veninder sidder med samme tanke <3
Derudover tænker jeg på, at selvom dine venner ikke tror på Gud, så behøver det ikke at betyde, at de vil lave grin med dig. Hvis det er gode venner, som er interesseret i dit venskab, så vil de forsøge at forstå dig og være nysgerrig på din tro. Nogle gange laver folk grin med ting, som de ikke helt forstår eller fordi de selv er usikre, så måske det ville hjælpe, hvis de vidste, hvad det at følge Gud og Jesus egentlig betyder for dig. Du kunne eksempelvis tage fat i dem efter skole og sætte dig ned med dem og fortælle, hvad du tror på og hvorfor - det vil måske gøre, at de bedre kan forstå dine tanker og hvorfor det er vigtigt for dig <3
Vigtigst af alt, vil jeg bare anerkende dig i dit mod på at være dig selv og at du tror på Gud og Jesus, som er det du har lyst til - det er bare utrolig sejt at følge sin indre stemme <3
Jeg hepper på dig og håber, at du kunne bruge mit svar, ellers er du også altid velkommen til at skrive ind til Girltalk på chat eller SMS <3
Kærligste hilsner,
Cecilia
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende