Jeg bliver ved med at sammenligne mig med alle andre...
Kære Girltalk
Jeg er en 18 årig pige der går på gymnasiet i 2g, og jeg skriver angående vrimlende tanke rom ensomhed, angst dårligt selvværd og en hvis grad af depression( ikke for at selv diagnostisere) jeg har aldrig nogen sinde været så lost i mit liv som jeg er lige nu, jeg bliver ved med at sammenligne mig med alle andre, og jeg har virkelig mange negative tanker og stemmer i mit hoved der piner mig hver dag. Det ikke fordi at jeg ikke har venner, men jeg har kun venner jeg har kendt i et par år siden jeg gik på efterskole og fra gym og et pr fra 9 klasse, men jeg bliver ved med at sammenligne mine relationer med folk som har haft venner i flere år siden de var helt små. Jeg synes det er utroligt svært at være ung i dag når man dag ud og dag ind bliver bombarderet med storys og post fra folk og deres bedste venner hvor de skriver og prædiker om hvor meget de elsker dem, fordi der er ingen der nogen sinde har gjordt det for mig på en story. Hver gang folk snakker om deres bedste venner de har kendt siden børnehaven får jeg et sug i maven og en klump i halsen fordi det får mig til at føle at jeg er forkert og de relationer jeg har ikke er rigtige hvis ikke jeg har kendt dem siden barns ben. Det lyder måske underligt men jeg føler mig alene og jeg får mange angst tanker omkring fremtiden og sabbatår fordi jeg føler et pres om hvem kommer jeg til at have i fremtiden og hvem er der virkelig for mig når vi ikke går i en klasse og har en anderledes hverdag. Det er syrealistiske tanker som hvad nu hvis jeg ikke har nogle brudepiger til mit bryllup, og hvad nu hvis jeg mister alle og hvad nu hvis jeg ikke har nogle at rejse med i mine sabbatår? Da jeg gik på min første folkeskole blev jeg drillet og mobbet i 7 år inden at jeg flyttede til en ny folkeskole hvor jeg havde det ret godt i 8 og 9 men jeg havde uffateligt mange angst tanker og græd flere gange i skole tiden da jeg ikke havde nogle venner fra da jeg var helt lille. Selvom det er mange år siden gør det stadig ondt og præger mig i hverdagen. Jeg håbe ri kan hjælpe mig lidt kh A
GirlTalks svar
Kære Amelia,
Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde tak for dit brev, og fordi du har lyst til at dele dine tanker og følelser her! Det ved jeg kræver enormt meget mod, så du skal virkelig vide at det er sejt at du har skrevet ind <3
Jeg kender så godt til dine tanker om, at man kan stå et sted i livet, føle sig fortabt og alene. Jeg tænker, at der er flere ting, som kan spille ind. Det er svært at være ung i dag! Sociale medier og hvordan man fremstiller sig selv i dag fylder meget hos unge mennesker, så det forstår jeg virkelig godt<3
Jeg kan selv have en tendens til at kigge på hvad andre poster på sociale medier og tænke 'Det mangler jeg'. Jeg får lyst til at minde dig om, at folks liv ikke er så perfekt, som det fremstår på sociale medier. Der er rigtig mange mennesker, som ikke har kendt deres venner i mange år. Og der hvor du er i dit liv sker der rigtig mange ting. Nogle venskaber holder ved, andre skilles du med. Det er en naturlig ting i livet. Nogle gange kan det hjælpe, at se på dit liv, som en bog. Lige nu er du i gang med et af kapitlerne. Nogle venner er der i et kapitel, andre er der igennem hele bogen. Det kan også være at en ven vender tilbage i et kapitel eller flere senere hen i dit liv. Der er ikke noget galt med det ene eller det andet.
Desuden er det så nemt at sammenligne sit liv med andre - men faktum er at vi ikke kender andres problemer, fordi mange kun fremstiller de positive ting i deres liv. Husk du ikke kender folks hele historie, og de fleste, hvis ikke alle, går og kæmper med noget. Det er bare ikke alle, der er åbne omkring det.
Når jeg selv får de tanker om, at jeg bliver ramt af andres perfekte liv på de sociale medier og at de har det meget federe end mig, så prøver jeg faktisk at tale med mine veninder om det. Det kan du måske også prøve på? Jeg har selv oplevet en positiv effekt, hvor mine venner og jeg har talt om de ting, som de kæmper med og som jeg kæmper med, men som man måske sjældent taler om. Det kan være med til at give en en følelse af ikke at være helt alene <3
En anden ting som kan hjælpe på de negative tanker er at lave noget. Det kan være en god idé at distrahere sig selv, hvis man ved at man får negative tanker af at sidde på Instagram og scrolle igennem andres perfekte liv. Gå en tur, læs en bog, se en serie. Få tankerne hen på noget andet. Hvad kan du selv godt lide at lave? Hvad giver dig god energi?
Du nævner også, at du føler dig deprimeret. Den følelse kan jeg så godt nikke genkendende til. Jeg vil gerne give dig et råd med på vejen, som jeg selv har fået engang: Skriv tre ting ned, som har gjort din dag god. Det behøver ikke være store ting. Det kan være alt fra 'Solen har skinnet' til 'Jeg fik en god snak med en ven'. Det hjalp mig til at se mere positivt på hverdagen. Når alt bliver gråt i gråt, kan det være svært at vende tankerne til noget godt, og derfor kan det være en god idé at "træne" sin hjerne til, at fokusere på de ting der faktisk fungerer. Det kan være en svær øvelse i starten, men jeg lover dig at over tid vil du kunne mærke en forandring i din måde at tænke på <3
Jeg er ked af at høre, at du er blevet mobbet. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at slippe det, selvom man måske ikke bliver mobbet mere. Sådan nogle ting som mobning kan sætte sig og påvirke en i lang tid. Men jeg synes, at du er mega sej for at række ud! Og det lyder til at du har nogle gode veninder i dit liv i dag, det synes jeg lyder rigtig dejligt. Selvom du måske ikke har fået kærlighedserklæringer på de sociale medier, så er jeg helt sikker på, at du er vigtig for dine venner, og at de sætter pris på dig! <3
Her til sidst bliver jeg nysgerrig på om nogen ved, hvordan du går og har det? Det lyder som om at du har rigtig mange ting, der fylder, både omkring ensomhed og relationer, men også helt generelt om livet, sabbatår og fremtidsbekymringer - som er helt reelle tanker og nogle mange unge har! Mon du kunne tale med en forælder, en god ven, en lærer eller en anden du stoler på om det? Jeg tænker det kunne være rart for dig, at blive mødt i de her ting af en som kender dig rigtig godt. Jeg ved at gymnasier også har en studievejleder tilknyttet, og dem kan man også tale om de svære ting med. Måske kunne du også undersøge den mulighed, hvis du ikke vil blande nogen der er for tæt på dig ind i det hele lige nu? Jeg brugte selv min studievejleder, da jeg gik på gymnasiet.
Jeg håber, at mit svar giver mening for dig. Hvis du har brug for at tale mere om det eller om noget helt andet, så er du også altid velkommen til at skrive ind til vores gratis rådgivning. Her kan du få afløb for de tanker der fylder <3
Knus fra Julie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham
-
Nogle af mine veninder siger, at jeg godt kan lide ham, og nogle siger, at jeg ikke kan. Med alle disse forskellige meninger bliver min hjerne helt manipuleret til at tænke alt muligt
-
Bør jeg ligge mig fladt ned og sige til mine veninder at jeg har overtrådt min egen moral?
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang