Chat med os nu
Skriv et brev
Anne Katrine, 17 år
02. januar 2024

Uanset hvor umage jeg gør mig, er der altid nogen der overser noget

Kære GirlTalk <3

Jeg går i 2g på en almen STX i øjeblikket, men som enhver anden synes jeg det er svært. Her mener jeg ikke kun det pres der er for at få gode karakterer, men også det pres der specifikt kommer fra lærerne.

I min klasse har vi, uheldigvis, en enorm dårlig klassedynamik og har haft det siden midten af 1g. Jeg er dog overhoved ikke en del af det drama der synes konstant at være, og nogle gange er jeg så langt væk fra det, at det slet ikke går op for mig at der er drama før der er en der styrter grædende ud af klassen. Det er ikke fordi jeg ikke snakker med folk i klassen, det gør jeg nu meget, men jeg har bare ikke drama-genet i mig, måske er det fordi jeg ikke tager ting så tungt som nogle af de andre piger. Nåmen, alt denne drama hjælper altså ikke vores klasse, og det hjælper i hvert fald ikke på vores læreres opfattelse af os. Lige siden det er begyndt, har flere af vores lærere været utålmodige og hurtigt været på banen for at tysse på os, eller smide en ud af deres modul. Problemet er så at det går ud over os der ikke bagsnakker hinanden konstant; lærerne tysser pisse ofte på mit bord OGSÅ selvom snakken faktisk er faglig. Altså fatter det ikke?? Ville forstå hvis det var fordi vi sad og snakkede om alt mulig irrelevant, for det gør vi også, men først når vi er blevet færdig med hvad end vi er blevet sat til.

Vi har desuden haft evalueringssamtaler, hvor flere af mine lærere gerne ville have at jeg snakkede mere i timerne (altså række hånden op, ikke snik-snak yk), hvor min ene lærerinde sagde præcis det samme. Men i hendes timer rækker jeg håndet op konstant, det er et af de eneste fag jeg fatter, og der var endda en klassekammerat der kommenterede på at jeg altid havde hånden oppe. Og så kommer hun med det der “ræk hånden noget mere op”?? Har ingen ide om hvordan fanden jeg skal gøre det? Er det fordi hun ikke lægger mærke til mig, for det er fandme fedt at vide, at hun ikke kan huske forskel på mig og hvilken som helt anden i klassen, og endnu mere fedt at hun så sætter mig en karakter ned når det er hende der ikke har set min håndsoprækning. Det eneste jeg tænker på nu, er hvis hun også gør sådan til min årskarakter i 3g, så får jeg 10 i stedet for 12, fordi hun ikke lige har set min hånd, og så hun har jo ikke hørt mig særlig meget mundtlig, det lyder måske ikke så slemt, men jeg sejler på 4-taller i resten af mine karakterer, og den karakter kommer på studenterbeviset, så tak for lort.

Vi har også lige afleveret SRO, og synes helt ærlig det burde være ulovligt at sende elever i skole dagen efter en stor opgave. Morgenen og dagen derpå den skulle afleveres var et helvede. Havde vitterlig ikke sovet. “Men så skulle du jo være begyndt tidligere” ja tak, vi fik 3 modulers vejledning vi ikke kunne bruge til noget fordi ingen af os var begyndt at skrive PÅ DAGEN vi fik vores problemstilling (altså hvad regner de med? At vi skipper et modul for at kigge på kilder inden sådan et vejledningsmodul?). Vi fik de der 3 moduler + 1 skrivedag på skolen (der laver man ikke andet end at læse kilder) + 1 hjemmeskrivedag. Det var alt, til mindst 6 sider. Mega fedt. Jeg sad selfølgelig hen over weekenden og lavede det, ligesom alle andre, men havde hele to afleveringinger for, som hold mig hen godt 8 timer (for lige at benævne det, så er der nogle skoler der får 1-2 måneder efter de har fået deres problemstilling inden de skal aflevere, hvor vi fik en uge). Da vi så skulle aflevere, så var der ikke noget link på Lectio… så hele vores klasse kunne ikke aflevere. Vi skulle aflevere kl 8 mandag morgen, men det endte med at blive omkring kl 12 da det var gået op for vores lærere at de havde glemt at lægge en opgave ind. Fedt at de glemte det, når de da på en eller anden måde må have gjort det før, vores ene lærer er over 50, selvfølgelig har han gjort det før, det fortalte han også. Det er jo super dejligt at vide, at de går op i vores undervisning, og sørger for at gennemtjekke det der er deres arbejde. Jeg har sgu da ikke lyst til at lægge 25+ timer i en opgave jeg ved de er fuldstændig ligeglade med, og overhoved ikke tager seriøst. Og vi skal jo desuden op til mundtlig forsvar, så de kommer jo ikke udenom det alligevel?

Men tilbage til afleveringerne, lærerne må slet ikke lægge afleveringer i perioden op til eller kort tid efter SRO’en? 5 + 3 timer til to videoafleveringer der begge skulle være 10 minutter. Jeg brugte så 4,5 time på aflevering nr. 2. Og den første aflevering var en gruppeaflevering.

I gruppeafleveringen var vi kun 2 personer, men ingen af os havde tid i løbet af ugen, og aftenen inden ghostede hun mig, så jeg endte med at lave det alene, hvilket går ud over MIN karakter at jeg ikke kunne planlægge det lidt bedte med hende. Super fair, det kan jeg godt se. Er helt sikker på min lærer synes det var dumt, og at jeg skulle have kommet til hende, men 1) havde ik lige regnet med min makker ghostede mig, og 2) hun må slet ikke lægge afleveringen i den her periode så vær glad for at jeg har lavet den, og til sidst 3) hvis jeg havde spurgt hende, ville hun ikke have ændret min gruppe og i stedet bedt mig selv om at finde ud af det, for det virkede jo så fint den første gang jeg forsøgte.

Min pointe er, at uanset hvor umage jeg gør mig, er der altid nogen der overser noget, eller bare ikke vil se det i øjnene, og jeg fatter ikke at det skal gå ud over MIN skolegang og MINE karakterer at jeg gør mit bedste, men nogle andre slacker, og så er det pludseligt mit eget ansvar når jeg har prøvet til det yderste?

Det er nok lidt mere en rant end et brev der spørger til råds, men følte at der nok også er nogle andre der kan relatere til det, og ville gerne dele mine oplevelser.

Mvh Anne Katrine 💌

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anne Katrine,

Tusinde tak for dit brev!

Puha, er det første ord der lige kommer til mig efter at have læst dit brev, og med det mener jeg både at det lyder som om at der er meget der fylder lige nu, hvilket jeg godt kan forstå, og samtidig får jeg helt lyst til at tage en stor dyb vejrtrækning, fordi det lyder som om at det var rart for dig at komme ud med alt det her. Så igen tak for at vise tilliden her <3

Som du selv skriver, tænker jeg også at der er mange der kan genkende det du skriver - det kan jeg i hvert fald selv! Jeg blev taget helt tilbage til min egen gymnasietid, mens jeg læste dit brev og kunne bare genkende nærmest alt det du beskriver. Så igen tænker jeg, at du taler på manges vegne!

For mange er gymnasiet en vild tid på både godt og ondt. Det er en periode hvor man blandt andet på grund af sin alder, er allermest i opbrud med sin egen identitet og fremtidsønsker, lagt sammen med at man forsøger at imødekomme alle de ydre forventninger, der kan være til en. Særligt pres med eksamen, karakterer og generelt dét at indgå i et klassefællesskab, er noget vi taler rigtig meget med pigerne som kontakter os om. 

På dit brev lyder det også som om, at det er det der fylder lige nu - hvilket giver så god mening! Det er bare svært at jonglere med et ungdomsliv og uddannelse, og samtidig føle at man slår til på alle livets arenaer. Det kender jeg godt for mig selv den dag i dag, hvor jeg selv er i midt tyverne. 

Du skriver at dit brev måske ikke kalder på et decideret råd, men jeg har alligevel lyst til at dele mine erfaringer og tanker med dig, og så kan du se om du kan bruge det til noget <3

For at starte et sted, så tænker jeg at det du oplever med din lærer, som siger du skal række hånden mere op i timerne, er en klassisk kommentar, som mange får i deres gymnasietid. Jeg fik den også. Når du ikke oplever at læreren ser dig, kan der måske være flere grunde. Jeg tænker på, om du kunne have lyst til at tage læreren til side en dag til en kort snak, og fortælle hende at du faktisk rækker hånden op og virkelig går op i faget? Det gjorde jeg selv med lærer, hvor jeg ikke følte at han så mig i timerne, og det havde en god virkning!

Man kan blive helt demotiveret, hvis man føler at man gør alt det rigtige, men at det ikke bliver anerkendt, og jeg synes at det ville være ærgerligt hvis du "gav op". Så ved at konfrontere læreren, selvfølgelig på en pæn måde, kan du gøre hende bevidst om at hun også skal lægge mere mærke til dig. Lærerne har mange elever, og kan jo også være pressede - ikke at det er en undskyldning - men det kan være gavnligt at minde dem om, at man faktisk er der og rigtig gerne vil deres fag. 

I forhold til SRO og afleveringer, så lyder det også bare som en uoverskuelig periode. Sådan tænker jeg at mange husker tilbage på deres afleveringer og de store opgaver. Min erfaring er desværre, at mange uddannelser lidt glemmer at det er ægte mennesker, som de kaster afleveringer og eksamener efter... Så man kan i de perioder godt føle, at man skal være et overmenneske eller have superkræfter for at komme gennem det. Så her vil jeg bare virkelig anerkende den følelse du har, for den er bare så ægte!

Jeg tror at det vigtigste råd jeg ville give mig selv, hvis jeg kunne tale til mit 17-årige-jeg, ville være at selvom afleveringer, karakterer, drama i klassen osv. kan føles som det vigtigste i verden lige nu og her, så betyder det ingenting om 1-2-3 år. Jeg kan stadig godt blive ramt af det pres som er der, når man studerer, og jeg prøver at minde mig om det her råd, hver gang følelsen kommer. Og jeg tror på at øvelse gør mester, så med tiden kan jeg lære at bekymre mig mindre om alt det, som egentlig ikke er vigtigt for mit liv. 

Jeg har selv indset hvor meget man bliver gjort til et tal gennem ens liv, om det så handler om ens karaktere, tallet på vægten, ens gennemsnit eller hvor mange man har kysset med osv. Og vi mennesker er bare meget mere end et tal! Det vil jeg virkelig gerne minde dig og andre der læser med om.

Så jeg håber at du vil tage noget af mit svar til dig, hvis du kan bruge det til noget. Du skal i hvert fald vide, at selvom gymnasietiden kan føles som afgørende for din fremtid, så er der mange veje gennem livet og ikke kun en. Hvis der er noget du virkelig brænder for eller ønsker at opnå i dit liv, så skal du nok komme dertil uanset hvad. Man finder sin egen vej <3 

Jeg tænker at så længe du gør det bedste for dig i forhold til din skolegang, så kan lærerne ikke forvente andet. Og ja så kan det godt være at karakterne ikke bliver 12-taller alle sammen, men karakterne afspejler så lidt! De er et øjebliksbillede og tager jo heller ikke højde for, om man er midt i en livskrise eller har det svært i den tid, så det skal man også huske på. De afspejler aldrig, hvad du er værd som person eller hvad du kan gøre med dit liv! <3

Hvis du har lyst til at rante mere eller bare dele dine tanker igen, så er du også altid velkommen til at skrive til vores gratis rådgivning, som har åbent hver aften <3

Jeg ønsker dig en god start på 2024 og håber at du kunne bruge mit svar!

Rigtig store nytårskram herfra 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1077 Resultater