Min kæreste har lige slået op - bliver jeg nogensinde glad igen?
Kære girltalk
Min (nu ex) kæreste slog op med mig for et par dage siden, fordi han havde mistet følelser for mig. Han gjorde det på en rigtig god og sød måde, men jeg blev ret sur på ham, fordi jeg var ked af det. Jeg er ikke typen der græder foran folk, så jeg blev i stedet vred. Jeg fortryder det virkelig nu, fordi jeg vidste godt at vi ville slå op på et tidspunkt, men jeg vil bare virkelig ønske at vi kunne have endt godt, hvis det giver mening. I stedet sagde jeg alt muligt dumt, som jeg ikke kan tage tilbage.
Jeg vil ikke tilbage med ham, fordi jeg kan godt mærke at han bare ikke har de følelser for mig mere (selvom jeg har for ham), men jeg synes bare at det er så trist at tænke på, at sådan en god tid, som det var da vi var sammen, bare skal slutte så brat og dårligt. Jeg har sms'et noget ligende af "undskyld jeg blev sur, jeg var bare ked af det" til ham, men hvad er det også for noget dårligt noget at sige? Det var jo slet ikke en god undskyldning jeg kom med, men jeg synes også det virker mærkeligt hvis jeg undskylder for anden gang igen. Det er for sent. Han er sikkert kommet videre.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Lige nu skriver vi stadig lidt sammen, men det er virkelig tørt og akavet. Altså vi har holdt en slags "dialog" igang på sms lige siden han slog op, men vi er bare begge længe om at svare, så det er ikke fordi vi har skrevet særlig meget. Jeg ved heller ikke om jeg skal stoppe den dialog, fordi der er vel ikke så meget at sige. Jeg er stadig virkelig vild med ham, og han er ikke vild med mig, det ved vi begge to.
Jeg har ikke lyst til at stoppe kontakten med ham, fordi vi bor meget langt fra hinanden og jeg ved, at hvis vi ikke skriver mere sammen, så ser jeg ham nok aldrig igen (og hører nok heller aldrig fra ham) Vi plejede kun at mødes få gange om måneden, men vi skrev altid dag og nat. Jeg savner ham så meget, og jeg føler at det hele er min skyld. Jeg vil godt være hans ven, men det vil han sikkert ikke fordi jeg blev så sur. Jeg bliver virkelig ked af det når jeg tænker på, at jeg måske aldrig kommer til at skrive med ham eller se ham igen. Jeg tror i hvert fald aldrig på at jeg kommer til at se ham mere. Det er så ubærligt, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.
Tænk at vi bare lige pludselig bliver komplet fremmede, som ikke engang ville sige hej, hvis vi mødte hinanden på toget eller noget. Jeg har grædt ret meget her på seneste, og jeg har sagt alle de forkerte ting til ham, efter breakuppet. Ting, der aldrig ville få ham til at komme tilbage til mig. Jeg kan slet ikke fatte det. JEG KOMMER ALDRIG TIL AT SNAKKE MERE MED HAM!!
Jeg savner ham bare så meget, og alt jeg kan tænke på er seriøst ham. Jeg elsker ham desværre vildt meget...
Jeg tænker hele tiden på alle de gode minder vi har sammen, og på at jeg sikkert ødelagde det hele ved at være uinteressant eller for meget, eller måske for lidt for ham? Jeg ved det virkelig ikke men det allerbedste år af mit liv var i år, kun fordi jeg kunne komme hjem efter skole og snakke med ham i timevis hver dag, og jeg elskede ham så meget. Timerne med ham gik som sekunder, og tænk så at det hele er ovre nu😓 Jeg sidder her og græder imens jeg skriver det her. Hvordan kommer jeg dog videre? Jeg kommer aldrig til sende sjove selfies med ham mere, kommer aldrig til at tale hele natten med ham, og kommer aldrig til at mærke hans hånd igen. Jeg fortryder så meget at jeg fik ham til at miste sine følelser, for det må jo være fordi jeg gjorde noget bestemt, at han ligepludselig ville slå op.
Vi kommer nok aldrig til at sige eller skrive et ord til hinanden mere. Jeg ved ikke hvad jeg forventer at få svar på, men jeg ville gerne have det hele ud.
Mange tusind tak fordi der var nogen der gad at læse det her <33
Kærlig hilsen Ennija❤️
GirlTalks svar
Kære Ennija
Tak for dit fine brev til GirlTalk. Først vil gerne rose dig for at turde sætte ord på dine følelser omkring bruddet med din ekskæreste. Det er en sårbar situation og det er modigt og sejt at du rækker ud!
Det er en vanvittig hård situation du står i følelsesmæssigt lige nu midt i din kærestesorg. Det føles helt ubærligt. Det er naturligt, at du er meget ked af det og græder. Gråd er kroppens måde at udtrykke sorg på, og det er helt naturligt og jeg vil gerne lade dig vide, at det er en sund reaktion.
Jeg kan læse, at du fortryder, at du blev så sur og sagde "dumme ting" da han gjorde det forbi, som du nu fortryder helt eller delvist at have sagt. Det er en meget menneskelig reaktion at komme til at udtrykke frustration og vrede når vi i virkeligheden bare er helt vildt kede af det og måske også samtidig er chokerede. Nogle gange fortryder vi efterfølgende, og må give en undskyldning, som du jo netop gjorde. Endda en undskyldning, der rigtig fint forklare, at du faktisk bare var rigtig ked af det. Det er en meget modent at stå ved dine følelser og tage ansvar for din adfærd som du gerne ville have tacklet anderledes. Jeg synes ikke du skal fortryde eller har nogen grund til at skulle undskylde yderligere end du allerede har gjort. Det vigtige er ikke hvorvidt vi kommer til at sige noget vi fortryder i livet. Det gør vi alle. Det vigtige er at vi kan tage ansvar for det skete og det gjorde du virkelig flot og modent.
Jeg forstår godt, at du føler, at det er en surrealistisk tanke aldrig at skulle se ham eller tale med ham igen, efter at I har været så tætte og intime og delt jeres liv og tanker hver dag med hinanden. Og at den tanke føles fuldstændig ubærlig. Med romantiske relationer er min erfaring at man ofte går fra alt til "ingenting" ret brat, i modsætning til venskaber der oftere har en tendens til at løbe langsommere ud af sandet. En brat afslutning er for langt de fleste af os mennesker voldsomt i sig selv. Det føles unaturligt at bryde brat med en man har haft helt tæt på og stærke følelser for. Det første stykke tid føles det ulideligt og brutalt. At det føles sådan er helt okay og det er naturligt at mange af dine tanker kredser om din ekskæreste lige nu. At forsøge at modarbejde vores tanker i sådan en situation lykkes sjældent. Her må tiden arbejde for os.
Minderne kan ingen tage fra dig og de vil altid eksistere. Minder er et vidne om, at i har haft en vidunderlig tid sammen. Husk at minderne er fantastiske, netop fordi de minder om en tid med oplevelser, hvor dine følelser for ham var gensidige. Jeg synes du udviser enormt stor styrke, når du skriver, at du ikke vil have ham tilbage. For du vil naturligvis have en kæreste, der er ligeså vild med dig som du er med ham, gætter jeg på. og husk at det fortjener du❤️ Vi kan ikke fjernstyre andre menneskers følelser og det er den risici vi løber, når vi tør gå ind i en kærlighedsrelation.
Mit bedste råd til dig er, at lade dig selv være ked af det og tale om dine følelser med dem, du er fortrolig med og minde dig om, hvor dejligt et menneske du er. Herudover er min erfaring at det føles godt at bruge din tid på de ting, der gør én glad (eller plejer at gøre en glad, hvis du ikke kan mærke det lige nu), fx. hobbyer, være sammen med mennesker, der støtter dig og viser dig omsorg, gå ture, høre podcast eller se en god serie.
Du er meget velkommen til at skrive ind på vores chat eller sms som har åben hver aften. Her vil en rådgiver kunne gå i dybden med dig, om lige det der fylder for dig.
Knus Sine
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?
-
Vi havde sex hjemme hos ham i løbet af aftenen og natten, og den sidste gang glemte jeg at tisse. Nu gør det ekstremt ondt
-
Nu går jeg og er bange for, at de syntes jeg er for meget sammen med ham stedet for dem, eller at han måske bliver sur på mig over, at jeg altid vælger mine veninder frem for ham
-
Hvornår er det okay at onaner?
-
Sagen er bare den, at jeg simpelthen ikke kan slippe tanken om at tabe mig
-
Er der risiko for, at jeg er gravid, eller er min menstruation bare forsinket?
-
Jeg er jo sygt ulykkelig over det og synes, at min veninde snakker alt for meget om det eventyr, hun skal på
-
Men jeg er alligevel utålmodig, selvom jeg nok er slem til at overtænke omkring min udvikling, min pupertet, min sexualitet og så videre
-
Det kan godt være lidt svært at stå udenfor pigegruppen, og nogle gange har jeg da også tænkt på bare at klæde mig som de andre