Kære girltalk
Min (nu ex) kæreste slog op med mig for et par dage siden, fordi han havde mistet følelser for mig. Han gjorde det på en rigtig god og sød måde, men jeg blev ret sur på ham, fordi jeg var ked af det. Jeg er ikke typen der græder foran folk, så jeg blev i stedet vred. Jeg fortryder det virkelig nu, fordi jeg vidste godt at vi ville slå op på et tidspunkt, men jeg vil bare virkelig ønske at vi kunne have endt godt, hvis det giver mening. I stedet sagde jeg alt muligt dumt, som jeg ikke kan tage tilbage.

Jeg vil ikke tilbage med ham, fordi jeg kan godt mærke at han bare ikke har de følelser for mig mere (selvom jeg har for ham), men jeg synes bare at det er så trist at tænke på, at sådan en god tid, som det var da vi var sammen, bare skal slutte så brat og dårligt. Jeg har sms'et noget ligende af "undskyld jeg blev sur, jeg var bare ked af det" til ham, men hvad er det også for noget dårligt noget at sige? Det var jo slet ikke en god undskyldning jeg kom med, men jeg synes også det virker mærkeligt hvis jeg undskylder for anden gang igen. Det er for sent. Han er sikkert kommet videre.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Lige nu skriver vi stadig lidt sammen, men det er virkelig tørt og akavet. Altså vi har holdt en slags "dialog" igang på sms lige siden han slog op, men vi er bare begge længe om at svare, så det er ikke fordi vi har skrevet særlig meget. Jeg ved heller ikke om jeg skal stoppe den dialog, fordi der er vel ikke så meget at sige. Jeg er stadig virkelig vild med ham, og han er ikke vild med mig, det ved vi begge to.

Jeg har ikke lyst til at stoppe kontakten med ham, fordi vi bor meget langt fra hinanden og jeg ved, at hvis vi ikke skriver mere sammen, så ser jeg ham nok aldrig igen (og hører nok heller aldrig fra ham) Vi plejede kun at mødes få gange om måneden, men vi skrev altid dag og nat. Jeg savner ham så meget, og jeg føler at det hele er min skyld. Jeg vil godt være hans ven, men det vil han sikkert ikke fordi jeg blev så sur. Jeg bliver virkelig ked af det når jeg tænker på, at jeg måske aldrig kommer til at skrive med ham eller se ham igen. Jeg tror i hvert fald aldrig på at jeg kommer til at se ham mere. Det er så ubærligt, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.

Tænk at vi bare lige pludselig bliver komplet fremmede, som ikke engang ville sige hej, hvis vi mødte hinanden på toget eller noget. Jeg har grædt ret meget her på seneste, og jeg har sagt alle de forkerte ting til ham, efter breakuppet. Ting, der aldrig ville få ham til at komme tilbage til mig. Jeg kan slet ikke fatte det. JEG KOMMER ALDRIG TIL AT SNAKKE MERE MED HAM!!

Jeg savner ham bare så meget, og alt jeg kan tænke på er seriøst ham. Jeg elsker ham desværre vildt meget...

Jeg tænker hele tiden på alle de gode minder vi har sammen, og på at jeg sikkert ødelagde det hele ved at være uinteressant eller for meget, eller måske for lidt for ham? Jeg ved det virkelig ikke men det allerbedste år af mit liv var i år, kun fordi jeg kunne komme hjem efter skole og snakke med ham i timevis hver dag, og jeg elskede ham så meget. Timerne med ham gik som sekunder, og tænk så at det hele er ovre nu😓 Jeg sidder her og græder imens jeg skriver det her. Hvordan kommer jeg dog videre? Jeg kommer aldrig til sende sjove selfies med ham mere, kommer aldrig til at tale hele natten med ham, og kommer aldrig til at mærke hans hånd igen. Jeg fortryder så meget at jeg fik ham til at miste sine følelser, for det må jo være fordi jeg gjorde noget bestemt, at han ligepludselig ville slå op.

Vi kommer nok aldrig til at sige eller skrive et ord til hinanden mere. Jeg ved ikke hvad jeg forventer at få svar på, men jeg ville gerne have det hele ud.

Mange tusind tak fordi der var nogen der gad at læse det her <33
Kærlig hilsen Ennija❤️