Jeg er begyndt at føle mig kedelig
Hej girl talk!
Jeg føler, at jeg er blevet kedelig...
Jeg har en følelse af, at jeg ikke har nogle spændende emner at bringe på bordet. Det er både når jeg møder nye mennesker, men også når jeg er til familie fødselsdage eller over frokosten på arbejdet eller uni for eksempel.
Jeg har en følelse af, at jeg er den som folk helst gerne vil undgå, at skulle side ved siden af til arrangementet fordi jeg er så kedelig, og hverken hyggelig, spændende eller sjov at snakke med...
Når jeg er sammen med mine nærmeste veninder føler jeg mig også kedelig nu. Her er det igen fordi, at de emner jeg kan bringe på bordet er røvkedelige. Der sker intet i mit liv.. jeg snakker om tilbud i tilbudsavisen eller at jeg skal på genbrugspladsen.. intet spændende, faktisk bare røvkedeligt..
Jeg har altid været meget social og elsket at være sammen med mennesker, og jeg foretrækker at være sammen med folk fremfor at være alene. Jeg har også både været på efterskole, højskole og boet på kollegie og elsket det. Her har jeg aldrig følt mig kedelig. Jeg har aldrig været den, der råber højst, men jeg har altid kunne hygge mig med folk og har følt mig vellidt.
Men nu er jeg så begyndt at føle mig kedelig. Det er en ny følelse jeg har fået i løbet af det sidste års tid.
Tidsmæssigt passer det med, at det er et år siden min kæreste og jeg flyttede sammen.
Jeg elsker min kæreste og tænker på ingen måde, at det har noget med ham at gøre. Men jeg har inden for det sidste års tid skåret ned på mine byture og ugentlige planer. Det er både fordi jeg ikke har behov for at tage i byen hver weekend længere. Og fordi, at nu er jeg aldrig alene selvom jeg er hjemme, så det er ikke lige så livsnødvendigt for mig at have flere aftaler på en uge, fordi selv hvis jeg er derhjemme er min kæreste der.
Samtalen mellem min kæreste og jeg når vi er alene føler jeg aldrig er kedelig. Vi har det virkelig godt sammen. Men jeg kan godt have følelsen af, at vi faktisk begge to er lidt kedelige, når vi er til arrengementer.. og at vi er det kedelige par...
Og som nævnt, det ligner mig bare ikke at være hende den kedelige.. men det føler jeg mig i 2023, og jeg føler at dem omkring mig er begyndt at bemærke det også..
Og altså egentlig så har jeg jo gjort det rigtige i løbet af det sidste år ved at jeg bare har været mig selv, og enten ikke sagt noget eller snakket om de ting der fylder for mig. Men nu kan jeg bare mærke, at det synes jeg faktisk er røvkedeligt.. jeg synes de ting der fylder for mig er giga kedelige, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for ikke at være kedelig længere.
De bedste hilsner,
Isabella
GirlTalks svar
Kære Isabella,
Først og fremmest vil jeg bare sige tusind tak for dit brev og at du har lyst til at dele dine tanker og følelser her <3
Jeg vil også fortælle dig, at jeg sagtens kan genkende det med at føle sig kedelig. Det er jeg faktisk sikker på, at der er mange der kan. Til gengæld er jeg også sikker på, at du selv føler dig mere kedelig, end andre mennesker opfatter dig.
Du skriver, at du ikke altid har haft det sådan med dig selv. At det er noget som er opstået inden for det sidste års tid, og at der måske har været lidt mere 'gang i dig' - hvis man kan sige det sådan - da du gik på efterskole, højskole og boede på kollegie. Jeg har umiddelbart en teori om, at det måske handler om, at du er blevet lidt mere 'sat' i dit liv, nu hvor du er flyttet sammen med din kæreste, er blevet lidt ældre og måske har fået nogle andre behov i nogle andre rammer i dit liv.
Det lyder rigtig dejligt, at din kæreste og dig har det godt sammen, og aldrig keder jer i de samtaler I har med hinanden. Det tror jeg, er noget alle drømmer om. Jeg kan godt forstå, at det er en ny følelse aldrig at være alene, selvom man bare er derhjemme. Derfor kan jeg også godt forstå at dine behov bliver anderledes i frohold til at være social.
Jeg tænker dog alligevel, at det kunne være godt for dig, at lave nogle hyggelige aftaler i din hverdag (eller weekend selvfølgelig) sammen med din kæreste, venner/veninder eller din familie. Det behøver ikke at være noget kæmpestort. Bare det at komme ud af døren og lige opleve noget andet end ens 'hverdagstrummerum'. Det synes jeg i hvert fald hjælper mig.
Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke synes, at det lyder som om at du har et kedeligt liv. Bestemt ikke. Det lyder som om, at du er et rigtigt godt sted i dit liv lige nu. Tryghed og sikkerhed kan måske godt føles kedeligt for nogen, men det er jo tværtimod noget af det bedste man kan opleve og være i. Du skal netop heller ikke lave aftaler, for at have noget at fortælle om til andre. Det skal udelukkende være for din egen skyld, fordi du har lyst til at gøre noget hyggeligt for dig selv og nogen du holder af.
Jeg vil sige, at det ikke handler om, at du skal gøre noget for ikke at være kedelig længere. Jeg vil sige, at det mere handler om, at du skal prøve at acceptere dine nye behov og dine nye rammer i livet.
Jeg tror også, at hvis andre kan mærke på dig, at du synes, at det liv du har er godt, så vil de også kunne se at du har det dejligt som dig i dit dejlige liv. Det handler om at omfavne det gode liv, som du er i gang med at leve, sammen med din søde kæreste.
Jeg håber at mit svar kan give mening for dig. Hvis du har brug for at tale mere om det eller om noget helt andet, så er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning. Her kan du få afløb for de tanker der fylder <3
Tusind kram fra Tanja <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg kan ikke stoppe med at tænke på det, men jeg er også vildt nervøs, da jeg aldrig har kysset med nogen før
-
Jeg tænker konstant på ubehagelige og bekymrende ting, jeg har set på internettet
-
Han har sagt til andre, at vi havde sex, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
-
Min mor giver mig ikke opmærksomhed, men giver mig penge.
-
Jeg bliver ved med at sige til mig selv, jeg kan ikke
-
Hun fandt ud af det, da hun viste mig en tiktok om mens. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg finder det grænseoverskridende
-
Jeg føler mig dårlig til gymnastik, fordi jeg lærer langsomt
-
Det er svært, når man det ene øjeblik var mega gode venner, og det næste er man glemt eller personen lige pludselig opfører sig underligt
-
Nu kilder det helt vildt dernede og føles underligt
-
Skal jeg bare prøve at være ligeglad med, at hun virker til at vælge alle over mig?
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel