Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
A, 14 år
17. februar 2023

Jeg overtænker hver evig eneste detalje

Hej Girltalk

Jeg er en pige på 14 som længe har haft det svært med ting her og der.
Når jeg ser tilbage har jeg altid vist symptomer på angst siden jeg var ret lille.
Det har udviklet sig mere og mere og det har endt ud i at jeg er blevet meget indenfor min egen dør.
Siden jeg nok var 9, har jeg ik kunne tage så simple steder hen som i hm da det altid er endt ud i at jeg fik det fysisk dårligt.
Hver gang jeg f.eks var med i sommerhus med en veninde bare i en weekend og det endte ud i angstanfald hver aften.
Jeg forstod det ikke dengang, fordi hvorfor skulle jeg føle at jeg skulle brække mig og ryste helt vildt hver gang jeg var ude for min comfort zone?
Lille mig forstod det ikke.
Mit hoved overkokser nogengange hvilket ender ud i at jeg står og hyperventilere i 10 minutter.
Jeg har så senere hen indset at det er angst og det har min mor også godt indset.
Efter jeg stoppede med at isolere mig selv ligeså meget har jeg lært at styre min angst mere og ikke lade den tage kontrol over mig.
Dog får jeg stadigvæk ondt i maven hvis jeg skal et sted hen jeg aldrig har været f.eks, men kan dog godt tage lidt mere ud nu.
Min mor har foreslået psykolog et par gange mens jeg har været brudt sammen.
Men det er mega dyrt hvilket jeg nævner hver gang hun siger det fordi at jeg ikke vil indrømme at jeg gerne vil det.
Selvom vi har penge er der jo prisstigninger osv.
Hun siger at man sikkert kan få hjælp til at betale det men jeg gider ikke at gøre en stor ting ud af det, da jeg føler det bliver væree hvis jeg lader det fylde.
Jeg døjer bare en hel del med tanker som overflyder.
Det er både angst tanker men også alt andet i mit liv.
Jeg overtænker hver evig eneste detalje og hver gang jeg snakker med nogen er det eneste jeg tænker på er hvad de står der og tænker om mig.
Den eneste måde mit hoved vil tie stille på er hvis jeg skader mig selv.
I skolen mens alle indtrykkene bliver for meget ender jeg med at hive i elastikker om mit håndled hårdt for at få mit hoved til at tie stille.
Jeg havde da jeg var lille også slem hjemve da jeg ikke kunne sove fordi at mit hoved ikke ville tie stille.
Aftenerne ender tit ud med at jeg skærer i mig selv, og jeg ved bare ikke hvordan jeg ellers skal få tankerne til at stoppe.
Derudover har jeg problemer med mad.
Den eneste mængde af mad på en dag der føltes rigtig for mig er kun aftensmad eller kun frokost og så frugt til aftensmad.
Jeg ved efterhånden hvor mange kalorier der er i hvert evigt eneste ting jeg spiser, og føler at jeg har spist for meget hvis jeg kommer over 300-500 kalorier om dagen, selvom jeg egentlig er fuldt bevidst om at det ikke er nok.
Jeg har egentlig altid været undervægtig med bmi på 15 lige nu.
Ved godt at jeg burde veje mere men jeg føler mig bare ikke tynd nok. Overhovedet ikke tynd nok. Jeg føler mig fed, selvom alle jeg ser omkring mig for det meste er større.
Jeg har egentlig altid kunne spise meget uden at tage på men det kan jeg ikke rigtigt længere fordi at min metabolisme er blevet ødelagt en del efter at jeg ikke helt har spist nok.

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre, mit hoved overkoger, jeg ved ikke hvordan jeg skal få mit hoved til at tie stille uden at skære og hvordan kan jeg spise mere uden at føle mig så skyldig.
Jeg undskylder virkelig hvis det er alt for langt men jeg kan bare ikke holde det inde længere.
Håber bare virkelig i kan hjælpe lidt.

Knus.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære A, 

Tusinde tak for at du skriver herind og hvor er du god til at sætte ord på de ting der fylder! Ud fra det som du beskriver, så tænker jeg, at det er rigtig svært at være dig. Jeg synes derfor, at det er virkelig modigt af dig, at dele dine tanker og følelser med os i GirlTalk. Det sætter vi stor pris på! <3 

Det lyder til, at du har døjet meget med angst i en del år og reageret meget fysisk på den, hvilket jeg forestiller mig må være meget ubehageligt. Derfor synes jeg, at det er virkelig sejt, at du har taget kampen op, og virkelig arbejder med ikke at lade den tage kontrol over dig. 

Du fortæller, at din mor også har indset, at det er angst, og at hun har foreslået, at du kan komme til psykolog. Jeg forstår virkelig godt dine tanker omkring det økonomiske, da det er noget der fylder hos mange i øjeblikket. Men som din mor også har sagt, så er der muligheder for at få støtte til det, man kan for eksempel tage en snak med sin læge og høre om mulighederne for at få en henvisning til en offentlig psykolog. Du skriver også, at du ikke vil gøre en stor ting ud af det, da du føler, at det bliver værre, hvis du lader det fylde. Jeg ved, at det er rigtig vigtigt at tage imod hjælp, når man har det svært, selvom det kan være hårdt at skulle åbne op omkring sine tanker og følelser. Du har dog allerede taget et kæmpe skridt ved at skrive herind, og du virker til at være rigtig god til at sætte ord på hvordan du har det. 

Jeg synes derfor, at du skal forsøge at tage en snak med din mor om muligheden for psykologhjælp igen. Jeg tænker ikke, at dette skal være på et tidspunkt hvor du føler dig helt nede, da det virker til, at det har været på sådanne tidspunkter, i har snakket om det tidligere. Jeg tænker derimod, at det skal være på et tidspunkt hvor du føler, at du har et nogenlunde overskud. I den snak tænker jeg, at det er vigtigt, at du er ærlig omkring de tanker du har, omkring det at skulle starte til psykolog, da jeg forestiller mig, at det kan være lettende for dig, at få dem ud af hovedet. Du er nemlig værdifuld og fortjener at have det godt <3

Du fortæller, at den eneste måde, du føler at du kan få alle dine tanker til at tie stille, er ved at gøre skade på dig selv. Det gør mig ondt at høre, og jeg forestiller mig, at det er rigtig svært at stå alene med. Jeg tænker derfor på, om det er noget, som du har fortalt til din mor eller en anden du føler dig tryg ved? Min erfaring siger mig nemlig, at det kan være rigtig rart at få sagt det højt overfor nogen. Desværre har jeg mødt flere piger, som bruger selvskaden som en måde at kunne være i det hele på - så jeg kan godt forstå at den for mange er en god overlevelsesstrategi, men hvor ville jeg ønske, at der kunne være andre måder, hvorpå du kunne finde ro fra tankerne. Du fortjener at kunne finde ro i dig selv og passe på dig selv!

Når du beskriver dit forhold til mad, kan jeg læse mig til at den måde du tænker på mad og får skyldfølelse over at spise, er noget du bruger meget tid og energi på. Jeg er rigtig ked af at høre, at du har det sådan, for mad er en helt naturlig ting, som vi alle har brug for, så vi kan få energi til at komme igennem dagen. Jeg bliver derfor lidt bekymret, når du skriver, at du føler du spiser for meget, hvis du får mere end 300-500 kalorier om dagen. Jeg ved, at der er rigtig mange piger, der har sådanne negative tanker omkring mad, så det er bestemt ikke noget, som du er alene om. Det er dog noget, som der er vigtigt, at gøre noget ved, da det påvirker os både fysisk og mentalt. Jeg tænker derfor på, om det er noget, som du har delt med din mor, en god veninde eller en anden der er rar at tale med? 

Problemer med mad opstår ofte som en måde, at skabe kontrol over noget i sit liv på. Ud fra det du beskriver, så kan jeg sagtens forstå, hvis du flere gange har følt at du intet kontrol har haft over dit liv. Udover at det kan give en følelse af at være i kontrol ved at kunne styre hvad man indtager, så skaber det desværre også et forvrænget syn på ens krop - og det kan jeg høre at det også har gjort hos dig. Jeg er ked af, at du har det sådan med dig selv og jeg tænker det må være enormt svært at have det sådan. Jeg synes at du fortjener, at få hjælp til både angsten, selvskaden og problemet i forhold til din mad. Ud fra det du skriver, så kan jeg bare fornemme hvor stærk, skøn og klog en pige du er, så husk dig selv på hvor værdifuld du er ! <3 

Jeg håber virkelig, at du kunne bruge mit svar til noget, og at du har mod på at række ud til nogen i din omgangskreds. Du fortjener nemlig, at få al den hjælp og omsorg, som du har brug for! Husk at du altid må skrive ind til vores rådgivning, som har åbent hver aften  <3 

Jeg hepper på dig!

De største GirlTalk kram herfra 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater