Kære Agnes,

Tusinde tak for at skrive ind og dele dine tanker! Det kræver enormt meget mod at dele de svære ting, så først og fremmest et kæmpe tak og skulderklap til dig for at gøre det <3

Når jeg læser dit brev, får jeg sådan lyst til at give dig et kæmpe kram! Jeg kan høre at du allerede har talt med både din far, mor og lærer om det, og det er simpelthen så sejt. I forhold til, at din far bliver sur hvis du forsøger at tale med ham om det, så tænker jeg at det kan handle om, at han synes det er rigtigt svært at sætte sig ind i og måske føler han også at han ikke ved hvad han skal gøre. Det virker som om at både din mor og lærer lytter til dig, men også foreslår at du søger hjælp og vejledning hos nogen, som måske ved lidt mere - og så er du heldigvis kommet til det rigtige sted, ved at skrive ind til GirlTalk <3 

Hos GirlTalk møder vi flere piger, som slås med nogle af de samme ting som dig. Så jeg er sikker på, at der er rigtig mange der kan genkende de ting du beskriver i brevet. 

Du skriver på et tidspunkt, at du føler det er voldsomt at søge hjælp til det her mad-halløj, som du selv kalder det. Det kan jeg godt forstå, for der er mange der ikke føler at deres problemer er alvorlige nok, til at søge hjælp professionelt. Men jeg vil dog mene, at ud fra det du skriver, så fylder tankerne om mad og din vægt, alt for meget, og det bekymrer mig. Jeg kan selvfølgelig også selv have dage hvor jeg ikke føler mig helt tilpas i min krop eller i det tøj jeg har på - det er desværre ret almindeligt for mange. Men så snart at man begynder at være for fokuseret på den mad man spiser og sin vægt, så synes jeg også det er bedst at søge hjælp, da det desværre har det med at udvikle sig og blive værre hvis man ikke gør noget ved det. Jeg kan også læse at du selv føler, at du ikke længere har kontrollen over det og derfor er det godt du rækker ud nu <3

Som du selv beskriver det, så opstår det her fokus på maden og vægten, som en måde at skabe kontrol i sit liv. Og som jeg kan forstå det, har du desværre oplevet mangel på denne kontrol, og derfor har du udviklet den her strategi. Når du skriver at, du på den ene side gerne vil have ordentlige spisevaner igen og på anden side gerne vil fortsætte med at spise mindre, så tænker jeg at det giver rigtig god mening at have det sådan. Jeg plejer at beskrive, for andre piger som også har problemer med deres spisevaner, at der findes dem og så findes der den her side i dem, som gerne vil have at de fortsætter med at spise mindre (eller mere). På den måde kan det hjælpe dem til, at se den her adfærd som noget som er en del af dem, men som ikke udgør hele dem - håber det giver mening. Man kan ligesom forestille sig den lille djævel, der sidder på skulderen, som i tegnefilm. Men jeg tror dog ikke på, at den side (den lille djævel) gerne vil gøre dig ondt. Den er jo netop startet som en måde hvorpå du kunne få kontrolfølelse over noget og passe på dig selv. Mange beskriver også, at det er et kompliceret forhold, fordi den både er ens bedste ven men også den værste fjende - måske er det noget du kan genkende? 

Når piger skriver ind med deres problemer omkring spisevaner, så søger de ofte råd til hvad de kan gøre, og det kan jeg også fornemme at du søger. For nogen kan det hjælpe at være nysgerrig på spisevanerne. Det kan man være ved at stille disse spørgsmål til sig selv: Hvornår/hvordan opstod mit problem? Hvad giver det mig at fortsætte sådan her? Hvordan ville mit liv se ud uden mit problem?. Disse spørgsmål kan hjælpe med at finde ud af, hvorfor problemet opstod i første omgang og hvad du føler du får ud af det. Måske kan du, ved at svare på spørgsmålene, finde ud af om der er andre måder, som ikke er dårlige for dig, hvorpå du kan få den samme følelse? 

Derudover kan det være en hjælp, at se problemet som jeg tidligere beskrev. Det kan gøre det nemmere for dig at forholde dig til det, uden at blive skamfuld eller få skyldfølelse over at have det sådan. Et andet råd er at få det sagt, hvilket du allerede har gjort og som er mega sejt! Det første skridt på vejen, er få sagt det højt, så du er allerede på vej! <3 

Husk på, at det er en proces, som for nogen er lang og svær - og det er helt okay! Men du fortjener ikke at være styret af din vægt og din mad, for du er så meget mere end det. Du fortjener at have det godt med dig selv og føle at du har det godt i dit liv <3 

Hvis du har lyst kan du søge gratis rådgivning hos organisationen LMS - de er specialiseret i problemer med madvaner og deres frivillige har selv erfaringer med det. De har mange former for rådgivning, så du kan finde den der passer til dig her . Derudover er du altid velkommen til også at bruge vores rådgivning , som har åbent hver aften <3

Jeg håber at mit svar kunne give dig lidt af det du søgte og at du vil prøve at kontakte en af rådgivningerne. jeg hepper virkelig på dig <3 

Mange GirlTalk kram herfra!