Kan jeg tillade mig at blande mig i hans vægt?
Hey.
Jeg dater en ret overvægtig fyr. Han er perfekt og alt hvad jeg drømmer om. Men sagen er den, at jeg selv er meget overvægtig og er bange for at blive kendt for "det fede par".
Jeg er personligt selv igang med en livsstilsændring og drømmer om at blive glad i min krop.
Hvornår kan man tillade at nævne for ham, at vi kunne tage rejsen sammen, hvis jeg overhovedet kan tillade mig at blande mig i hans vægt?.
GirlTalks svar
Kære Cecilie,
Tak for dit brev og fordi, at du har lyst til at dele dine tanker med os <3.
Først og fremmest lyder det bare skønt, at du dater en fyr, der er helt perfekt for dig!
Dernæst kan jeg sagtens forstå, at du bliver i tvivl om, hvorvidt du skal nævne det for ham eller ej. Når det kommer til livsstilsændringer, kan det ofte være en meget personlig rejse, som kan se enormt forskellig ud fra person til person. Det er meget naturligt at være nervøs for at overskride andres grænser, især når det handler om krop og vægt. Når det er sagt, så kan jeg også sagtens forstå, hvis du ønsker at dele dette med ham. Mange ting i livet er bare nemmere, hvis man har en at dele det med! Jeg sidder her og tænker på, om du mon ønsker det, for at få hans støtte igennem forløbet, eller om det eventuelt er fordi, at du netop er bange for, hvad andre tænker?
Jeg tænker, at det også afhænger meget af, hvor tætte og komfortable I er i disse snakke. Har han mon nogensinde givet udtryk for, at det kunne være interessant selv at gennemgå lignende? I så fald tænker jeg godt, at emnet kan bringes på banen. Vælger du at dele det med ham, tænker jeg dog, at du eventuelt kan starte med at fortælle ham om hvor perfekt, du netop synes, at han er, men at du samtidig ville elske at dele rejsen med ham, hvis det også kunne være interessant for ham.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Ellers er du også meget velkommen til at skrive til os på vores rådgivning! Her sidder vi altid klar til at lytte <3.
Knus fra Michelle
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Hvordan skal jeg komme over ham?
-
Hvad skal jeg gøre med drengen, der ikke svarer?
-
Vi kan lide hinanden, men er begge generte
-
Min far har været min mor utro
-
Sker noget ved at vaske sine trusser sammen med sit andet tøj?
-
Vild med to på én gang?
-
Jeg er meget usikker på min krop
-
Det er svært, når vi har en trio, og den ene føler sig utilpas
-
Føler at de har noget udenom mig
-
Jeg er bange fordi andre har fået deres menstruation, men det har jeg ikke
-
Min kæreste, har en eks kæreste som han stadig er venner med.
-
Jeg ender altid med at føle mig uønsket og irriterende