Det føles som om at mit liv ikke bliver godt igen
Hej. Min mor snakke om hendes arbejde til mig. Og siger alt muligt grimt om andre.
Som hun gerne vil har at jeg må gøre vider.
Jeg ønsker ikke at mit liv må skal gøres negative mere.
Hun har aldrig vil lytte til når jeg blev mobbet i skole.
Når jeg blev mobbet i skole fra en person
om at en af pigerne sagde at hun håbet at jeg kunne dø.
Jeg har stadig selvmordstanker som kommer og gå igen.
Det føles som om at mit liv ikke bliver godt igen.
Har i nogle råd til og hjælpe mig omkring mine selvmordstanker kan komme væk ?.
GirlTalks svar
Kære Rikke,
Tak for at sende dit brev, ind til os her på Girltalk! Jeg håber du ved hvor mega sej du er, at du skriver til os! <3
Jeg forstår virkelig godt, at du ikke ønsker at dit liv skal gøres mere negativt når din mor snakker grimt om andre. Det lyder ikke til at det er særlig rart at være dig lige nu og derfor skal du vide at alle dine tanker og følelser er velkommen her. Vi er her altid for dig<3
Du nævner at du er blevet mobbet, det er jeg rigtig ked af at høre. Der er ingen der fortjener at blive mobbet. Derfor giver det også god mening at du ikke bryder dig om når din mor snakker grimt om andre. Det lyder heller ikke rart den måde din mor reagerede på, da du fortalte hvordan du var blevet mobbet af en af pigerne. Har du fortalt din mor hvordan det gør dig ked af det når hun ikke lytter? Har du eventuelt andre voksne eller venner, som du kan dele dine tanker og følelser med?
Jeg er rigtig ked af at høre at du har selvmordstanker, og at de kommer og går. Jeg vil gerne fortælle dig at du ikke er den eneste som har selvmordstanker. Vi modtager mange henvendelser fra andre piger, som også har selvmordstanker. Du er ikke alene<3 Du spørger, om råd til at få selvmordstankerne væk - og jeg kan godt forstå at du gerne vil have at de forsvinder, for det er bestemt ikke rart at have. Det kan være forskelligt, hvad der hjælper på tankerne. Ofte hjælper det mange, at få talt med nogen om dem, enten med en psykolog eller en anden man stoler på. Dét at sige dem højt, kan hjælpe til at forstå hvorfor tankerne er der og hvad de gerne vil.
Selvmordstanker opstår ofte som en reaktion på, at man føler man har mistet kontrol over sit liv - det kan være at man oplever at det både er svært at gå i skole, på arbejde, er uvenner med sine venner eller man har det svært derhjemme. Tankerne kan opstå som et slags "frirum" for hverdagens problemer og som en måde at føle, at man har kontrol over noget. Når piger skriver ind til GirlTalk om selvmordstanker, så spørger vi dem ofte om de kan huske hvordan/hvornår de startede og om hvad de godt kunne tænke sig "at komme væk fra" i forhold til de problemstillinger de end måtte opleve. På den måde, hjælper det pigerne til at fokusere på det, de selv kan løse og det kan hjælpe til, at tankerne bliver mindre eller helt forsvinder over tid. Men som nævnt, er det en god idé først og fremmest at dele dem med nogen som kan hjælpe dig <3
Her på Girltalks hjemmeside, kan du under Pigetanker, søge på 'Selvmordstanker' også kan du læse andre pigers historier med det. Måske det kunne hjælpe dig med ikke at føle dig alene med det<3
Husk du altid kan skrive til os på SMS eller Chat, så sidder vi klar til at skrive med dig. Vi vil rigtig gerne være her for dig, for du fortjener at have det godt<3
Knus Cecilie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Hvordan skal jeg komme over ham?
-
Hvad skal jeg gøre med drengen, der ikke svarer?
-
Vi kan lide hinanden, men er begge generte
-
Min far har været min mor utro
-
Sker noget ved at vaske sine trusser sammen med sit andet tøj?
-
Vild med to på én gang?
-
Jeg er meget usikker på min krop
-
Det er svært, når vi har en trio, og den ene føler sig utilpas
-
Føler at de har noget udenom mig
-
Jeg er bange fordi andre har fået deres menstruation, men det har jeg ikke
-
Min kæreste, har en eks kæreste som han stadig er venner med.
-
Jeg ender altid med at føle mig uønsket og irriterende